Nyhedsanalysen

'Blodbølgen – feministisk manifest'

Det er sommer, og du kan læne dig tilbage og nyde en uforpligtende hyggestund med vores tekstlette sommerindslag, hvor vi har udtænkt både plot og forside til en række nye titler. Men vid samtidig, at der kommer en dag, hvor fiktion meget vel kan blive virkelighed. Vi giver dig i dag: et rødglødende feministisk manifest.

Forside: Sille Kirketerp Berthelsen

Genre: Manifest

Indledende bemærkning: Hvis du har læst med i de sidste dages fiktive sommerlæsning, tænker du måske, at vores tekstlette sommerføljeton skal forstås som en spøg, en slags satire. Og jo jo, vi har da indimellem gjort os lidt vittige og nydt det uforpligtende ved sådan et indslag. Alt det siger vi blot, fordi det ligger os på sinde at slå fast, at dagens fiktive sommerlæsning nok er fiktiv lige nu, men der kommer en dag – når du har glemt alt om vores lille føljeton – hvor den træder ud af fiktionens skygge og manifesterer sig meget voldsomt i virkeligheden. SJASK! Du kan godt begynde at glæde dig til Blodbølgen – et feministisk manifest.

Uddrag fra udvalgte paragraffer:

”§ 1 Blodbølgen strømmer direkte fra det sårede underliv. Blodbølgen er en magtmenstruation, en hævnaktion, en blodig fuckfinger i face!

”§ 7 Blodbølgen udstøder blodet og det private fra kroppen til offentligt skue og inspiration. Blodbølgefeminister ved, at både blodet, det private og det afvigende køn er udstødte abjekter i det fedtede limbo mellem subjekt og objekt. Blodbølgen blokerer, besætter og udvider det fedtede limbo, så også du og alle andre sidder i den blodige saks. KLIP!”

”§ 13 Blodbølgen er per definition kapitalismekritisk, for blodbølgefeminister ved, at kroppen, der ikke udvikles, men afvikles fra den dag den sætter sine kropsvæskede aftryk på jord, står som den ultimative modsætning til vækst og kapitalisme! Blodbølgen afslører masken som maske og udstiller kropslede som kapitalismekritik. HUARH! SJAK!”

”§ 21 Sidst men ikke mindst oversvømmer og udsletter Blodbølgen den latterligt forenklende bølgetænkning og forener alle feministiske fraktioner i en fælles stormflod. RUSJ!”

Afsluttende bemærkning: Når manifestet her er udgivet vil alle progressive kræfter, der stilles over for spørgsmålet ”Nå, betragter du så dig selv som første-, anden-, tredje- eller fjerdebølgefeminist?” smile skævt til spørgeren og svarer: ”Skulle du spørge fra nogen? Jeg er blodbølgefeminist,” inden de drejer rundt på hælen og spankulerer ud på gaden med knyttede næver og overlegent væskende kroppe.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12