North Korean Leader Kim Jong Un reacts during the test-fire of intercontinental ballistic missile Hwasong-14 in this undated photo released by North Korea's Korean Central News Agency (KCNA) in Pyongyang, July, 4 2017. KCNA/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. REUTERS IS UNABLE TO INDEPENDENTLY VERIFY THIS IMAGE.NO THIRD PARTY SALES. SOUTH KOREA OUT.
Vi har uden sammenligning landets skarpeste og stærkeste læsere. Én af dem er den forhenværende finske arbejdsminister, fredsforsker og medlem af Europa-Parlamentets Iran-kommision, Tarja Cronberg. Hun sidder i øjeblikket i New York, hvor hun deltager i FN’s forhandlinger om at forbyde atomvåben, og her læste hun, ligesom du måske gjorde, vores lille analyse af situationen i Nordkorea. Tarja Cronberg var ikke helt tilfreds med vores beskrivelse af Nordkoreas diktator Kim Jong-un, som vi vist kom for skade at kalde en “møgunge”. Faktisk sammenligner hun os i det billede med Fox News.
Hun understreger, at hun både tager afstand fra hans styreform og for atomvåben, men mener at han i spørgsmålet om missiler og atombomber agerer rationelt efter den situation, han nu sidder i:
“At dæmonisere et land og dets ledere medfører et ansvar for krig og fred,” starter hun sin svada til os, som I her skal få næsten uforkortet, for den er ærlig talt mere præcis end noget, vi kunne komme op med i dette spørgsmål:
“I 2002 erklærede præsident Bush Irak, Iran og Nordkorea for “ondskabens akse”. Straks efter gik han i krig med Irak og truede Iran med militærintervention. Nordkorea var stadig dengang medlem af ikke-spredningsaftalen om atomvåben, men trak sig i 2003 som resultat af at blive udpeget som den “onde” og af angst for at lide samme skæbne som Irak.
Jeg kan godt forstå, at Nordkorea har udviklet atomvåben. Landet ledes i dette spørsmål af en rationel leder og ikke af en crazy despot eller for den sags skyld af en “møgunge”.
USA vil gerne skifte regeringen ud i Nordkorea, ligsom de både fjernede Saddam Hussein i Irak og Gaddafi i Libyen. USA har gentagne gange truet Nordkorea med sine atomvåben. Nordkoreas eneste redning fra en skæbne som Irak har været, at Seoul ligger så tæt på. Derfor udvikler man atomvåben for at sikre regeringens overlevelse. Vi kan være enige om, at dette ikke er en god ide, men at overleve er nu engang en regerings opgave. Og at skifte regeringen ud er en opgave for befolkningen, ikke for fremmede magter.
Nordkorea vil gerne forhandle med USA. De vil intet hellere, men USA har ikke været villig til at sidde ved samme bord alene med Nordkorea, selv om præsident Trump har sagt at han gerne vil spise en hamburger med Kim Jong-un. Hvis der ikke kommer forhandlinger i gang snart, bliver der krig. Det er ikke kun Nordkorea, der provokerer med at fyre missiler på den amerikanske uafhængighedsdag. USA bygger missilforsvar i Sydkorea, har store militærøvelser i gang i landet og truer udenlandske firmaer, som arbejder med Nordkorea. Det er ikke så lidt.
Hvad kan man så forhandle om? Man kan ikke forhandle om at skifte en regering ud. Nordkorea vil gerne have en fredsaftale – landet er stadig i krig – og at USA begrænser militære øvelser i Sydkorea. De vil gerne have sikkerhedsgarantier, som de kan tro på, før de begynder at snakke om afvikling eller nedfrysning af deres atomvåben. USA vil gerne afvikle alle Nordkoreas atomvåben – på fagsprog hedder det at denuklearisere den koreanske halvø – og der er mere og mere tale om at skifte regeringen ud. Det er let at forstå, at Kim Jong-un ikke vil lide Saddam Husseins eller Gaddafis skæbne.
Selvom det kan være svært, kan diplomati trods alt skabe nogle gode resultater, også i “ondskabens” akse. Det er Iran-aftalen et eksempel på. Iran har nedlagt sit atomprogram uden krig efter 12 års forhandlinger med EU som koordinator.
Jeg sender dette, fordi jeg sidder midt i nogle forhandlinger, der blandt andet handler om Nordkorea, og lige læste Føljeton. Håber det kan bruges til et eller andet.
Knus fra et varmt New York,” slutter Tarja Cronberg, der også har en fortid i Danmark, hvor hun i en årrække var tilknyttet CBS og DTU som lektor og har været leder af Copenhagen Peace Research Institute. Hun er god nok, og vi er tilfredse med, at hun trods alt er enig i vores konklusion i onsdags – at der må regulære forhandlinger til for at få situationen på den koreanske halvø til at lægge sig.
I øvrigt skamroser Tarja Cronberg også Føljeton for sin evige kamp mod middelmådigheden. Ja, det står mellem linjerne et sted. Eller noget i den retning.