Der kører i øjeblikket en aparte, lidt syg og principiel sag ved den canadiske højesteret. Det drejer sig om Kenneth Harrison fra Newfoundland, der havde bestilt en dukke fra det japanske sex-robot-firma Harumi Designs, men dukken blev taget i den canadiske told, fordi den ligner et barn. Derfor er Kenneth Harrison nu anklaget for at besidde børneporno. Kenneth Harrison nægter sig skyldig.
Sagen bliver fulgt af sexologer, behandlere og roboteksperter i hele verden, for der findes i øjeblikket ingen retningslinjer for omgangen med robotter, selv om salget af sexrobotter angiveligt er eksploderet. Ingen ved præcis, hvor mange sex-robotter der er i omløb, men man ved, at de fem-seks firmaer verden over, der producerer dem, vokser og vokser. De udvikler hele tiden nye modeller, der kan mere og mere menneskelignende ting, og de producerer flere og flere forskellige slags. Mænd, kvinder, sorte, hvide, store, små og så åbenbart også børn – det er der så vidt vides kun ét firma, der producerer. Det amerikanske firma Abyss Creation forventes senere i år at sende den første sex-robot med kunstig intelligens i handlen – Harmony hedder den, og den kan bevæge sig og tale.
Professor Noel Sharkey er netop udkommet med den hidtil mest omfattende rapport om sexrobotter, som er udgivet af den såkaldte Foundation for Responsible Robotics. Her taler han om en regulær invasion af sexrobotter og for nødvendigheden af omgående politisk handling på området.
”Politikere i hele verden bliver nødt til at konfrontere det her spørgsmål og have en regulær diskussion af, hvad der er acceptabelt og tilladt,” siger han til BBC.
”Vi bliver nødt til som samfund at tage stilling til, hvad vi skal gøre ved det. Jeg ved det ikke – jeg stiller bare spørgsmålet.”
Rapporten berører selv børnedukker, som en mulig behandling for pædofile, ligesom den taler om behandling for voldtægtsmænd, uden den dog konkluderer, hvorvidt det vil være en god idé. Forfatterne til rapporten har dog i en fælles udtalelse sagt, at de helst så børnedukker forbudt.
Problemet minder om en ældre debat om animeret børneporno, som efterhånden har kørt i nogle år. Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor det er lovligt at producere og distribuere animeret børneporno. I Sverige er det dog lovligt selv at tegne ”utugtige” billeder, men ikke at sælge dem. Tilbage i 2010 forsøgte Socialdemokraterne at få det gjort ulovligt med den begrundelse, at ”folk, der har pædofile tilbøjeligheder, bliver lokket ind i det her billedunivers, og efterhånden er det ikke længere tilfredsstillende nok at se på de her billeder. De får lyst til selv at gå i gang,” som den daværende retsordfører Karen Hækkerup (S) sagde. Men der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at tegnet børneporno skulle være skadeligt, lød den officielle konklusion fra Sexologisk Klinik i en redegørelse, som daværende justitsminister Lars Barfod (K) bestilte i forbindelse med Socialdemokraternes lovforslag.
”Vi har måttet konstatere, at der efter vores bedste vidende ikke foreligger dokumentation for, at forbrug af fiktive billeder af seksuelle overgreb på børn alene kan lede personer til at begå seksuelle overgreb på børn.”
For at være helt ærlig, aner vi heller ikke, hvad vi skal mene om denne her problematik, men det kunne være meget nyttigt – som professor Noel Sharkey foreslår – at få en direkte og politisk debat om det, inden det er for sent.