18. juli 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Sex med robotter

Der kører i øjeblikket en aparte, lidt syg og principiel sag ved den canadiske højesteret. Det drejer sig om Kenneth Harrison fra Newfoundland, der havde bestilt en dukke fra det japanske sex-robot-firma Harumi Designs, men dukken blev taget i den canadiske told, fordi den ligner et barn. Derfor er Kenneth Harrison nu anklaget for at […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Dødsstød til Trumps sundhedsreform. To republikanske senatorer, Jerry Moran og Mike Lee, afviser det seneste lovforslag om den sundhedsreform, som skulle erstatte ‘Obamacare’. Dermed er flertallet i Senatet smuldret.

2

Tyrkiet fængsler Amnesty-leder og andre aktivister. Det drejer sig blandt andre om Amnesty Internationals direktør i Tyrkiet, Idil Eser, der nu er blevet formelt fængslet af en dommer i Istanbul, mens de afventer en retssag. Flere af de fængslede er sigtet for væbnede terroraktioner. Domstolens beslutning er ”en chokerende parodi på retfærdighed”, siger talsmand for Amnesty International.

Nyhedsanalysen

Spiller Trump bare skør?

USA’s skandaliserede præsident Nixon fandt selv på navnet til en teori, der i dag virker oplagt til at forklare Donald Trumps utilregnelige adfærd: The Madman Theory. Opfør dig som en galning, og dine fjender vil frygte dig endnu mere.

Af Lars Trier Mogensen
Utilregnelighed er kodeordet. USA’s nye præsident regerer efter en doktrin, der ved første øjekast virker som en blanding af improvisation, gak-gak og kaos. Men det kulørte røgslør har (måske) en pointe: Ved at være konsekvent uforudsigelig forvirres modstanderne, ikke mindst i andre lande. At vennerne ofte efterlades i lige så stor forundring som fjenderne er […]
Læs mere

Sommer-Feuilleton

Breve fra Klitmøller Strand (II)

Herman Bang er stadig i Nordjylland og skriver forbitret hjem til sin redaktør: ”Man bliver jo haard paa denne Kyst. De bleve ved at fortælle, men hvad de fortalte, bandt mig ikke længer. Havet var alvorsfuldere end alt, hvad de fortalte. Hvad de fortalte, var oprørende, og dog op- rørtes man ikke overfor dette Hav, man vrededes ikke over dets Grumhed. Man bøiede sig.”

‘Når jeg knipser, bliver jeg til…’

Har du læst al litteratur i hele verden? Bare rolig, hen over sommeren har Føljeton fundet på nogle nye titler, som vi synes har en berettigelse.

Det bedste vi har set

Dommedag med noter

Dommedag med noter

Forleden trykte New York Magazine sin mest læste historie nogensinde. Det var den amerikanske journalist David Wallace-Wells’ rædselshistorie om klimaforandringerne, der vil gøre store dele af kloden ubeboelig allerede inden for de næste 50 år. Artiklen vakte også postyr blandt andre klima-journalister og forskere, der fandt den overdrevet. Så som svar på det har han nu udgivet artiklen med den tilhørende dokumentation og noter – det bliver den ikke mindre skræmmende af.

Glæde og ulighed

Glæde og ulighed

Det (lidt venstreorienterede) amerikanske magasin The Nation har en fin lille video, der forsøger at forklare, hvorfor vi er så glade i Danmark, mens de ikke er det i USA – det er altid rart at føle os lidt fede her i Skandinavien. Hvis du gerne vil holde fast i den følelse, skal du måske ikke læse denne superspændende artikel fra The Guardian, der handler om problemerne med ulighed i Sverige.

Det de unge vil have

Det de unge vil have

Vi Unge bliver skrevet af en hel masse damer på 40, Vice er for stort, for uhåndgribeligt, Soundvenue handler om alt muligt andet, mener 20-årige Sara Mering, der er chefredaktør på et nyt magasin for unge, der har premiere til september – SEIN hedder det. Vores venner på Zetland har talt med hende, og hun virker altså meget cool, selv om hun ikke taler så pænt om os, der ikke er så unge mere.

Matematikgeni død

Matematikgeni død

Det hører til sjældenhederne, at den iranske præsident, Hassan Rouhani, deler billeder på Instagram af kvinder, der ikke bærer slør. Søndag var en undtagelse, da nyheden om det iranskfødte matematikgeni Maryam Mirzakhanis død blev modtaget med sorg. Hun blev kun 40 år gammel. Hun var den første kvinde, der vandt OL i matematik. Indtil sin død arbejdede hun som professor ved Stanford University i San Francisco. Hun havde universitetsgrader fra Harvard University og Sharif-universitetet i sin fødeby, Teheran.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12