De cykler i den forkerte side af vejen

Hvis man gerne vil i kontakt med lokale i Thyregod, er Brugsen et godt sted at starte. Den er byens største butik, har tilknyttet benzintank, og det forlyder, at den fungerer som samlingspunkt for byens borgere.

”Det er her, man hilser på hinanden og lige hører, hvordan det går,” som Bende Børresen, der har boet i Thyregod siden 1978 og har et 10-årsjubilæum som butiksassistent i Brugsen lige rundt om hjørnet, siger.

Hun lader til at kende en del til byen, så vi spørger hende, hvordan hun oplever, at den generelle stemning i Thyregod er, når det kommer til asylcentret.

”Folk har det generelt fint nok med, at centeret er her. Det eneste, der kan være lidt negativt er, hvis de eksempelvis cykler i den forkerte side af vejen. Så kan man blive bange for at køre dem ned,” fortæller hun.

Selvom man måske umiddelbart ville tænke, at det var første halvdel af udsagnet, der siger noget generelt, er det den sidste – den med at cykle i den forkerte side af vejen – der går igen på Brugsens parkeringsplads, hvor vi senere falder i snak med nogle lokale:

”De cykler tit på fortovet eller i den forkerte side af vejen,” siger én, mens en anden supplerer: ”Ja, eller fylder meget, når de går i flok og larmer på gaden.”

Det samme hører vi i den lokale Røde Kors-butik, hvor Emmy Hauch tilbringer hver tirsdag eftermiddag. Hun er pensionist, frivillig for Røde Kors og har over en årrække været frivillig på Center Thyregod.

”Det går to veje. Selvfølgelig skal man være åben over for asylansøgerne, men de skal jo også lære, hvordan vi gør her, og der bliver folk altså forskrækkede, hvis der pludselig cykler nogle midt på vejen uden lygter eller den slags,” siger hun.

Fortællingen bakkes yderligere op af landmand og byrådsmedlem for Venstre i Vejle Niels Clemmesen:

”Man oplever, at de ikke kender færdselsreglerne, når de færdes i byen, og de kan fylde meget, når de går i flok. Det er egentlig ikke anderledes end drengene ovre fra efterskolen – de fylder jo bare, sådan nogle unge mænd,” siger han.

De fremmede skiller sig let ud

Da vi i en bisætning præsenterer antropolog Birgitte Romme Larsen for fænomenet, vækker det straks genkendelse. Hun forsker i naboskab mellem asylcentre og lokalsamfund. Hun er netop hjemvendt fra feltarbejde i Thyregod, hvor hun i forbindelse med et 3-årigt forskningsprojekt har besøgt byen for at undersøge forholdet mellem lokalsamfund og asylcenter.

”Formentlig  bliver det faktisk et hovedfokus i mit studie.” Hun griner, mens hun siger det, og uddyber så:

”Det her med ubevidst at komme til at bryde de lokale sociale koder – som altså ved for eksempel at cykle i den forkerte side af vejen. For det er noget stort set alle bemærker, uanset hvordan de så ellers mere ideologisk forholder sig til asylansøgere. Når man spørger ind til naboskabet med det lokale asylcenter – uanset om det er i Thyregod eller Jelling – fortæller folk typisk først, hvad de mener ideologisk og bagefter, hvordan de i det daglige konkret oplever og lægger mærke til asylansøgerne i bybilledet. Og det er det samme over hele spektret: Når de af og til cykler i den forkerte side af gaden, ikke bruger fortovet eller går mange sammen i en flok og måske støjer, så er det noget, folk lægger mærke til og kommenterer på, og for nogle skaber det irritation og virker forstyrrende. Men det handler ikke først og fremmest om, at de udefrakommende er asylansøgere – langt hen ad vejen er det det samme i forhold til københavnere, turister eller andre ikke-lokale, som på forskellig vis kommer til at stikke ud, når de gebærder sig i det lokale byrum .

Det oplevede jeg i høj grad i Jelling, hvor der på grund af Jelling-monumenterne og hele UNESCO-området kommer enormt mange turister fra hele verden. Der kan det lige så godt være nogle af dem, der ikke gør ”sådan, som vi plejer her”. Netop brud med forskellige former for rutiner og sociale koder i det lokale offentlige rum – hvor højt plejer vi at tale i Brugsen her, og hvor plejer vi ikke at cykle – er typisk noget af det, som har betydning for, hvorvidt vi i det daglige konkret opfatter eller genkender andre mennesker som ”fremmede” eller ikke. Her er der så også den forskel mellem Jelling og Thyregod, at hvor der i Jelling færdes ekstremt mange turister, er der ikke på samme måde så mange andre ”fremmede” i Thyregod end asylansøgerne, så her bliver det i høj grad dem, der hurtigt kan komme til at skille sig ud i byrummet ,” forklarer hun.