Sidste fandango

Reality-showet stopper aldrig. Hvert afsnit af Trump i Det Hvide Hus er mere dramatisk, uforudsigeligt og spektakulært end noget tidligere tv-show. Langt mere brutalt og kynisk end den efterhånden søvndyssende og Borgen-lignende House of Cards.

Hovedrollerne udskiftes tilmed hurtigere end i Game of Thrones. Senest, men helt sikker ikke sidst, er kommunikationschefen Anthony Scaramucci, kendt som ‘The Mooch’, blev udskiftet efter 10 vilde døgn på posten. Eller rettere: 14 dage før han officielt skulle begynde 15. august.

Trump er i fuld gang med at gøre sit commedia dell’arte-spektakel til virkelighed: I det oprindelige italienske pantomime-gadeteater er rollen Scaramuccia – også kendt som Scaramouche – en opblæst kujon. I virkelighedens reality-show er Scaramucci en, ja gæt engang: en opblæst kujon.

Bohemian Rhapsody

I de seneste dage har dette besynderlige og stadig mere tragikomiske show også fået et nyt og overraskende soundtrack: Det gennemført apolitiske band The Queen har fået et uventet comeback med deres gamle hit ‘Bohemian Rhapsody‘ (1975), der begynder således: ”Is this the real life? Is this just fantasy? / Caught in a landslide, no escape from reality”.

Og nogle vers senere fortsætter sangen så med de nu profetiske ord: ”I see a little silhouetto of a man / Scaramouche, Scaramouche, will you do the Fandango? / Thunderbolt and lightning, very, very fright’ning me”.

En lille silhuet af Scaramouche, Scaramucci, The Mooch. Ikke mere fandango. Og meget skræmmende. Han kom pludselig ud af skyggen, direkte fra Wall Street i New York, og pressede i første omgang både pressetalsmand Sean Spicer og stabschef Reince Priebus væk – før han altså selv blev ramt af lynet.

Den gyldne regel

Blandt spindoktorer og consiglieres findes én gylden regel, som i løbet af det seneste døgn er blevet bøjet i blinkende neonrør for den undrende verdensoffentlighed: Hvis en toprådgiver pludselig træder ind på scenen – og dermed bliver en del af historien – så er det slut.

Grundreglen kan også formuleres mere vulgært, som Mr. Anthony Scaramucci gjorde det forleden i magasinet The New Yorker: ”Jeg er ikke som Steve Bannon. Jeg prøver ikke at sutte min egen pik. Jeg forsøger ikke at bruge præsidenten til at opbygge mit eget brand. Jeg er her for at tjene mit land.”

Ja, ordene er så platte, at de fleste amerikanske medier da også nøjes med at skrive: ”I’m not trying to suck my own ****.” Men den skæbnesvangre udtalelse er ikke til at tage fejl af. Scaramucci begik fra første færd den dobbelt-brøler, at han dels kom til at stjæle rampelyset fra præsident Trump selv, og at hans dels hånede præsidentens mest magtfulde chefrådgiver, Steve Bannon (som Føljeton tidligere har portrætteret).

Freudiansk fortalelse

Ingen af delene slipper man levende fra i reality-showet Trump i Det Hvide Hus, og derfor begik Scaramucci reelt karakterselvmord, da han forleden lystigt talte over sig i samtalen med journalisten Ryan Lizza fra The New Yorker.

Scaramucci nåede på sit korte gæstevisit i den berømte vestfløj af Det Hvide Hus at introducere et nyt begreb til en bredere kreds, såkaldt ‘cock-blocking’. Ja, igen lyder ordet lige så vulgært, som det er.

I et udfald mod den nu fyrede stabschef Reince Priebus udtalte Scaramucci først: ”Reince er en skide paranoid skizofren,” for dernæst at parodiere netop Priebus med ordene: ”Lad mig lække oplysninger og se, om jeg kan pik-blokere folk, på samme måde som det lykkedes mig at pik-blokere Scaramucci i seks måneder.” Okay, oversættelsen ‘pik-blokere’ lyder absurd på dansk, men dét er ikke desto mindre, hvad kommunikationschefen for verdens mægtigste mand sagde forleden i et tankevækkende freudian slip om macho-kulturen i Det Hvide Hus.

Showet fortsætter

Som skæbnens ironi endte Scaramucci selv med at blive ‘pik-blokeret’ – af en treenighed af gamle mænd i form af præsident Trump selv (71 år), den nye stabschef John Kelly (67 år) og ikke mindst chefrådgiver Steve Bannon (63 år). I den officielle pressemeddelelse fra Det Hvide Hus hedder det lakonisk: ”Hr. Scaramucci følte, at det ville være bedst at vaske tavlen ren, så stabschef John Kelly kan samle sit eget hold.”

I nogle få døgn er der skabt ro. Måske? Men denne intrigante og dybt  dysfunktionelle rådgiverstab omkring den amerikanske præsident – den mest kaotiske nogensinde – vil snart bryde sammen igen. Præsident Trump har stort set intet realpolitisk fået gennemført i sine første seks måneder. Underholdningsværdien er snart alt, hvad han har tilbage. Eller som The Queen synger i et andet klassisk-hit fra 1991:

”Another hero, another mindless crime  / Behind the curtain, in the pantomime / Hold the line, does anybody want to take it anymore / The show must go on…”.