I udlandet kalder de det for en 'corruption case'

Nogle gange kan det være sundt at se, hvad udenlandske iagttagere tænker og skriver om vores små skærmydsler her i den hjemlige andedam. At spejle sig i blikket udefra kan være øjenåbnende. For nogle gange står tingene lidt klarere, når man får et uafhængigt perspektiv:

”Danish fishing scandal strengthens UK’s Brexit hand.” Og videre: ”Fears grow that corruption case could weaken the EU’s credibility on fishing quotas.” Sådan præsenterer den anerkendte politiske webavis Politico Europe den danske kvotesag. Bum! Corruption case. Det er barske ord.

Koblingen til de i forvejen spegede Brexit-forhandlinger åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han i pressemeddelelsen om Esben Lunde Larsens forflyttelse udtalte – som det andet punkt efter at have omtalt den kritiske beretning fra Rigsrevisionen:

”For det andet er fiskeribranchen stærkt udfordret af Brexit, fordi den lander store mængder fisk i britisk farvand. Med ressortændringen får vi et større fokus på at styrke de internationale alliancer, der sikrer, at hele rigsfællesskabet kommer så stærkt ud på den anden side som muligt.”

Hov, udfordret af Brexit? Dét har ikke haft stort fokus. Ifølge Politico Europes kilde i Bruxelles er ministerrokaden ikke kun et forsøg på at gyde olie på vandene herhjemme, men i endnu højere grad at skabe ro udadtil: ”Det her er en måde at forsøge at slippe af med skandalen – ved aktivt at nægte Folketinget retten til at kunne sætte spørgsmålstegn ved Lunde Larsen. Den nye minister kan ikke gå ind i detaljer om misforvaltningen. Der er rent bord for det nye ministerium.”

Interessant nok er ansvaret for fiskeri også rykket over i Udenrigsministeriet. Anklagerne om ulovligheder i den danske fiskeriforvaltning kan nemlig skade ikke blot Danmark, men hele EU-blokken, hvis Storbritannien pludselig kan gøre krav på en større andel af fiskene, eller i hvert fald på nye vilkår. Fiskeri er ét af de vigtigste stridspunkter i Brexit-forhandlingerne.

Storbritannien vil have fiskene fra deres egne havområder tilbage til deres egne fiskere. Omvendt er Danmark ved at stable en retssag på benene, hvor advokater og embedsmænd vil forsøge at argumentere for, at danske fiskere har vundet hævd på fiskeri ud for den britiske kyst – fordi ja, det lyder skørt, men fordi danske fiskere siden 1400-tallet har fisket langs de britiske kyster:

”Danske fiskere har historisk set fisket på tværs af Nordsøen. Den fælles fiskepolitik i EU har reguleret dette, baseret på historiske rettigheder og bevarelse af vores fælles bestande, der ikke følger de økonomiske zoner,« har udenrigsminister Anders Samuelsen udtalt til The Guardian.

Danmark kræver en Brexit-aftale, der giver den danske fiskeflåde ret til at fiske bl.a. torsk, sild, makrel og rødspætte i britiske farvande. Anders Samuelsen satser på EUs chef-forhandler, Michel Barnier: ”»Det er tydeligvis meget vigtigt for vores mange fiskerisamfund, særligt langs den jyske kyst, og vi placerer al vores støtte bag EUs forhandlere for at finde den bedste vej fremad”.

Men balladen om ulovlighederne med kvoterne er den værst tænkelige start. Meget kunne tyde på, at skaden allerede er sket, og dansk fiskeri ikke alene er blevet skævvredet mellem små og store fiskere, men også kan se frem til færre kvoter i fremtiden.

Det afgørende spørgsmål bliver, hvor fishy sagen, ‘the Corruption case’, betragtes ude i Europa.

I kvotekongernes net

Statsrevisorernes formand Peder Larsen, som er udpeget af SF, er barsk i sin kritik: ”Det er en hidtil uset dårlig forvaltning, der har været omkring de her fiskekvoter. Det er helt uforståeligt, at Folketinget har fået vildledende oplysninger. Den er gal på alle tangenter.”

På Christiansborg er Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup også straks gået i offensiven. Han kræver en undersøgelse: ”Vi kan se, at der er fremlagt historisk belastende oplysninger om kvotekongerne i Danmark. Der er endda indgivet politianmeldelser om nogle af fiskerne. Og samtidig har vi haft en regering, som intet har gjort i to år. Lars Løkke Rasmussen har et ansvar for at fremlægge den dokumentation, der kan vise, om der har været økonomiske relationer mellem Venstre og kvotekongerne.”

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er mere afdæmpet, men han mindsker ikke presset på statsministeren ved at sige: ”Personligt har jeg den holdning, at hvis man ikke har noget at skjule, så kan man lige så godt lægge tingene frem, og så er den jo ikke længere.”

Endnu er der imidlertid ikke flertal for en reel kulegravning af forløbet, som strækker sig tilbage til langt flere ministre end blot Esben Lunde Larsen. De gamle partier synes ikke parat til for alvor at åbne sagen, og derfor kan den ende med snart at fuse ud i virvaret fra andre politiske nyheder i et efterår med mange sprængfarlige sager.

Men de senere års øgede fokus på personskandaler tyder på, at de nye anklager om vennetjenester ikke nødvendigvis vil dø af sig selv. Det våde spor til Bruxelles og London gør det også mere end sandsynligt, at den danske regering vil komme til at bande ‘kvotekongerne’ langt væk i de kommende måneder.

Regeringens ulovlige hensyntagen til storfiskerne kan hurtigt komme til at koste Danmark dyrt. Vikingernes hærgen i England er næppe et stærkt nok argument til at redde kvoterne hjem.