Ikea-kataloget fortæller dig, hvad det vil sige at drømme

Pludselig ligger Ikea-kataloget i ens hjem. Man har med små selvklæbende mærkater på postkassen tydeligt frabedt sig reklametryksager. Ikea-kataloget er en reklametryksag på 330 sider, og alligevel ligger det i ens hjem. Hvordan kan det lade sig gøre?

Lige meget. Når det nu på en eller anden måde har bemægtiget sig adgang, kan man lige så godt kaste et blik på det. Hmm. Aha. Javel. Første tanke: Det ser anderledes ud end det, der lå og flød på sofabordet i barndomshjemmet i 80’erne. Dengang var billederne sterile og og teksterne til dem ferske. Der var mindre vægt på storytelling. Måske fordi det var midt under den kolde krig, og det hele alligevel kunne være lige meget. Mærkeligt nok er det sådan, et katalog fra Jysk ser ud i dag: ‘Køb det her skrammel i dag, vi ved ikke, om vi findes i morgen.’

Det nye Ikea-katalog har en dejlig kompakt størrelse. ‘Plads til livet’ står der på forsiden. Ser man det. En hurtig gennembladring af kataloget viser, at det er et tema, der går igen: at skabe plads på lidt plads.

Men temaet er dobbelt. Det handler også om at skabe råderum for livsudfoldelse – eller det, som den tyske etnograf Fridrich Ratzel kaldte Lebensraum, og som senere er blevet populariseret af Adolf Hitler (hvis tanker Ikeas grundlægger, den nu 91-årige svensker Ingvar Kamprad, i øvrigt var tiltrukket af, da han så sent som i 1942 meldte sig ind i den nazivenlige bevægelse Svenska Rörelsen, men det er en anden historie. Året efter grundlagde han forresten Ikea).

Som der står allerede på side 3: ”Skab plads til hele familien – og livets små og store øjeblikke. Et liv med plads til at begynde forfra eller plads til ting, du længe har drømt om. Ikea har plads til dig og det liv, du lever… I år hylder vi særligt stuen. Det rum, som samler os alle og gi’r plads til forandring, nærvær, ro og nogle gange også fødderne på sofabordet. Kig rundt i det nye katalog og bliv inspireret til at leve livet fuldt ud.”

Bemærk, at der står ”gi’r” og ikke ”giver”. Det er ren afslapning over hele linjen. Livet nydes i fulde drag.

Samtidig med at Ikea-kataloget opererer med denne dobbelthed, slås det med et paradoks. Påstanden er, at man kan skabe plads ved at fylde sit hjem med Ikea-møbler. Ikea-kataloget taler meget om enkelthed. Hvis du gør sådan og sådan, stiller dette skab her og denne puf dér, så bliver det hele mere enkelt, og du får mere plads. Men er det rigtigt? Hvordan man end vender og drejer det, så skabes plads grundlæggende ved at skille sig af med ting.

Lad os gå lidt videre.

Alle billederne i kataloget er smukt komponeret. Der er orden i tingene og rene linjer. Alt har en plads. Selv afbildede stuemiljøer, som er så fulde af Ikea-skrammel og gardiner og tæpper og nips og rumdelere, at man med rette kunne kalde det klunkehjem, fremstår ordentlige. Det betyder ikke, at opstillingerne er substansløse. På mange billeder er der indlagt subtile detaljer, som giver det hele lidt kant og måske ligefrem masserer læserens underbevidsthed. Det er for eksempel tilfældet, når der på en boghylde skimtes en titel af forfatteren Kirsten Thorup. Det er klasse, men det er klasse, som er inden for rækkevidde. Kirsten Thorup er svær, men ikke for svær. Det er kulturel kapital, som man kan tilegne sig i toget.

Der er ingen nazitendenser i Ikea-kataloget for 2018. Kataloget er ultra-inkluderende. Det afspejler, at vi lever i en multikulturel verden. Her er folk med alle kendte hudfarver. Gul, sort, hvid, brun – fortsæt selv listen. Men ikke nok med det. I Ikea-katalogets verden anno 2018 er der også en erkendelse af, at alle har en personlighed, og at alle skal have mulighed for at udtrykke den.

Måske kommer dette livssyn allerbedst til udtryk i den del af kataloget, hvor Ikeas mange generiske produkter omtales, som var de unika: Hvis du køber det og det produkt, sætter du en tyk streg under din personlighed. På katalogets mest kiksede opslag (side 28-29) står en kvinde med blåt hår og fotograferer sine stueplanter. Hun er stram i betrækket. Brillekanten skærmer for hendes øjne, og mundvigene peger nedad. Hun har en hvid skjorte på med meget stive manchetter. Det ligger i luften, at kvinden er unik: ”Du er unik – og det kan dit ikeaprodukt også blive,” står der med store bogstaver ved siden af, og nedenunder: ”Hjem er personlige og afspejler de mennesker, der bor i dem. Og det kan dine møbler også gøre. Med nogle få enkle redskaber, lidt maling og dine egne fantastiske [min kursivering] idéer, kan du slippe fantasien løs og skabe et gør det selv-hjem, der viser, hvem du er.”

Er kvinden kunstner? Er vi alle kunstnere? Måske. Som et X Factor-show på papir vil Ikea-kataloget gerne hjælpe sine læsere med at forløse deres potentiale. ”Fortæl din historie med udstillinger,” står der på side 27. ”Her er nogle nemme tips til at lave en skiftende udstilling, der fortæller din personlige historie. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at lave den på – kun din måde.”

Hvis man overhovedet kan tale om, at Ikea-kataloget fejler, så er det lige her det sker. Lad være med at tale om udstillinger, lad være med at få folk til at tro, at de er kunstnere, fordi de dypper en pensel i et glas vand.

Vi slutter af med at tale om sex. Som nævnt i en billedtekst længere oppe er Ikea-kataloget for 2018 totalt afseksualiseret. Der er ingen berøring mellem voksne. På side 123 sidder en midaldrende mand og kvinde i en sofa og smiler til hinanden. De sidder i hver sin ende af sofaen og smiler til hinanden. Han har bare fødder med meget tydelige blodårer, men er ellers fuldt påklædt. Hun har varme sokker og træningsbukser. Der er ikke noget på spil her. Der er mere lir i Ældre Sagens egenannoncer.

På side 184 står en kvinde i 30’erne og krammer – en pude med pudebetrækket OTTIL til 79 kroner. I enhver anden reklamesammenhæng ville puden være et surrogat for en mand (eller en anden kvinde), men ikke her. Kvinden ser tilfreds ud. Hun har nok i sin pude. OTTIL giver hende al den tilfredsstillelse, hun har brug for.

På side 144 sidder en kvinde og smukkeserer sig foran spejlet på sit badeværelse. ”Nogle ting vil man helst gøre i badeværelset,” står der, ”f.eks. fjerne hår på benene eller lægge en ansigtsmaske. Hvis du indretter en hyggelig krog med et spejl, god belysning og en behagelig siddeplads, kan du forkæle dig selv lidt mere.”

Alene på badeværelset… forkæle sig selv lidt mere… Det er alle tiders chance for at vise et lår eller en skulder. Magasins katalog ville have gjort det. Men ikke Ikea-kataloget. Kvinden er dækket fra top til tå. Hun har gudhjælpeme uldsokker på.

Det er svært at sige, om det er godt eller dårligt. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er med fuldt overlæg, og det er det vigtigste. Der er kun en ting, der er værre end at gøre noget halvt, og det er at gøre det hovedløst. Seks hjerter til Ikea-kataloget.