Mere kontrol, mindre tillid

De liberale drømme visner her i det begyndende efterår. Liberal Alliance har vinket farvel til topskattelettelserne, og i dag har Venstre også erkendt, at årtiers forsøg på at mindske skattekontrollen er slået fejl. Monumentalt fejl. Her til formiddag har skatteminister Karsten Lauritzen fremlagt en ny plan, der skal styrke kontrollen med de små og mellemstore virksomheder, som ikke længere kommer til torskegilde eller blot tjekkes af Skat.

Den nye offensiv – med titlen ‘Stærkere skattekontrol, styrket vejledning‘ – er reelt en U-vending i forhold til tidligere Venstre-ministres vedholdende forsøg på at mindske antallet af kontrolmedarbejdere i Skat. Engang var den liberale drøm således, at skatteinddrivelsen kunne reguleres alene af tillid. Men eksperimentet slog fejl, og nu vil VLAK-regeringen i stedet følge den kommunistiske diktator Vladimir Lenins klassiske leveråd om, at tillid er godt, men kontrol er bedre.

Skattemoral er knækket

Skatteminister Karsten Lauritzen er ærlig og erkender, at Venstre forsøgte, men og fejlede: ”De seneste år har vist, at der på nogle områder er for mange, som enten snyder bevidst eller laver fejl i skattebetalingen. Det går hårdt ud over skattemoralen hos alle lovlydige. Derfor er der behov for at skrue op for kontrollen – især der, hvor problemerne er størst, nemlig blandt en del af de små og mellemstore virksomheder, på momsområdet og i den organiserede svindel. For at få genskabt tilliden til skattevæsenet og øge skattemoralen er det desværre ikke nok at bygge en ny skatteadministration. Vi bliver også nødt til på udvalgte områder at øge kontrollen,” udtaler Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

Den nye plan rummer en lang række konkrete tiltag, herunder ansættelse af kontrolmedarbejdere, som fageksperter finder påtrængende: ”Som situationen er i dag, kan der gå op til 30 år, uden at virksomhederne ser skyggen af en kontrolmedarbejder fra Skat. Derfor ser vi positivt på, at der kommer et udspil fra regeringens side,” siger Charlotte Jepsen, administrerende direktør i brancheforeningen FSR – Danske Revisorer, til Politiken.

Oprydningen er ganske rigtig mere end tiltrængt. Men skyggerne fra fortiden forsvinder ikke med det samme. Sammenbruddet i Skat er nemlig ikke en naturkatastrofe. Ligesom det nu kræver politisk handlekraft at genopbygge et velfungerende skattevæsen, har det også krævet tålmodighed at pille systemet fra hinanden op gennem det seneste årti.

Fortidens skygger

Politikere bliver sjældent husket for mere end én større bedrift. For statsminister Lars Løkke Rasmussen vil kommunalreformen fra 2007 – der centraliserede alle lokale myndigheder til færre og større byer –  stå tilbage som hovedværket. Løkke har (endnu) ikke noget på tegnebrættet, som på samme måde vil kunne omvælte danmarkskortet. For den nuværende finansminister Kristian Jensen er der også kun én større reform, som han egenhændigt kan tage æren for: Sammenlægningen og digitaliseringen af Skat.

Den daværende skatteminister havde en idealistisk og ideologisk tro på, at Danmark ville blive et rigere samfund, hvis små og mellemstore virksomheder ikke skulle bebyrdes med kontrol af regnskaber og et nidkært skatte-bureaukrati. Derfor besluttede Kristian Jensen at sætte de mindre virksomheder fri, ganske enkelt ved at sætte Skat på slankekur. Konsekvenserne er gradvist blevet afdækket, og regningen sendt videre: Et større tocifret, måske trecifret, milliardbeløb er forsvundet fra statskassen som en direkte følge af Kristian Jensens fejlslagne eksperiment.

At efterfølgeren Karsten Lauritzen nu vil investere ca. 400 mio. kr. i øget kontrol er et plaster på såret. Pengene falder på et tørt sted. Men den nye plan vil ikke i sig selv kunne rette op på mere end et årtis slendrian, dumheder og undladelsessynder. Den liberale drøm endte som et mareridt. Pengene fosser fortsat ud af statskassen.