Den menneskevenlige by

Hvordan skaber man byer for mennesker? I 1945 udkom Le Corbusiers Menneskenes Bolig på dansk, og her lød svaret: ”Der fremstaar højt kvalificerede mennesker – planledere. Det er dem, der skal skrive pagten mellem skabningen og universet (…) Hvor de skrider frem, fuldbyrdes revolutionen.”

Maleren Asger Jorn lod sig ikke overbevise. I tidsskriftet Arkitekten (1947) spurgte han: Er det ”Menneskeboliger eller Tankekonstruktioner i Jernbeton?” Og svarede, at funktionalismen ikke skabte boliger for mennesker. I stedet for livet fejrede den tommestokken som ”vor tids største Triumf”.  Det enkelte menneske skal ”som fri Mand uhindret (…) være med til at sætte sit Præg paa sine Omgivelser, at forme dem efter sit Behov, ogsaa Arkitekturen, om han ønsker det”.

Allerede i 1920’erne, i Kritisk Revy, rettede PH en kritik mod Le Corbusier, og der var fra begyndelsen skepsis over for hans drømme. I romanen Ved Byens yderste Grænse (1937) anførte Peter Hansen dette forbehold: ”Man byggede nok efter ændrede Principper, men Menneske var stadig de samme. Gamle Mennesker i nye Huse.”

I romanen Idealister (1945) skildrede Hans Scherfig, hvordan den gennemplanlagte forstad ikke var befolket af ”lykkelige og tilfredse mennesker”, og i essayet ”Arkitektalderen” (1946) kritiserede han de funktionalistiske arkitekter for at sætte princippet over personen. Arkitekternes folkeopdragelse omfattede, som han sarkastisk bemærkede, det klare og logiske design af en natpotte.

I den moderne by blev mennesket fordrevet fra byen. I 1950 beskrev digteren Ole Sarvig i essaysamlingen Midtvejs i det tyvende århundrede fornuften som problemet. Videnskabens kolde fornuft var ikke i samklang med menneskenes varme følelser. Med husrækker ”der nu bliver flere og flere og mere parallelle, mere planlagte og abstrakte” jager byerne mennesker væk fra den konkrete virkelighed.

”Jeg ville gerne bo så centralt som muligt,” skrev digteren Inger Christensen i kronikken ‘Drømmen om en by’ (Berlingske Tidende 17. oktober 1964): ”Jeg ville gerne bo på Rådhuspladsen bestandig med dette billede af en by som er en udsigt at samtale med.” Og få år senere formulerede hun i det store digt ‘Det’ (1969) modbilledet til den funktionalistiske by: ”En by der er blød som en krop.”

Efterlysningen af en byudvikling med udgangspunkt i menneskelige behov bredte sig i 1960’erne. I 1960 introducerede Kevin Lynch med The Image of the City et psykologisk blik på byen. Året efter fulgte Jane Jacobs op med bogen The Death and Life of Great American Cities, hvor hun fokuserede på de mellemmenneskelige relationer. Og i 1964 kunne Victor Gruen, som ellers er berygtet som opfinderen af den by-ødelæggende amerikanske shopping mall, i bogen The Heart of Our Cities, fortælle, at der nylig i København var gjort et eksperiment med at vende byudviklingen:

”Det skete i København i efteråret 1962, da den lange indkøbsgade Strøget blev lukket for al motoriseret trafik. En avisreportage anførte: ”For nylig kunne man overvære en helt særlig folkelig fest i København. 40.000 mennesker fulgte triumferende et hornorkester gennem det smukt udsmykkede Strøget. Glæden kom til stormfuldt udtryk.”

Strøget blev i 1967 permanent gågade, og Jan Gehl skrev i Arkitekten (1968) om ”Mennesker til Fods”. Mens København blev en pioner inden for genren gågader, blev Gehl verdensberømt som den arkitekt, der havde anvist veje til en menneskelig byudvikling. Det handlede, som han skrev, om Livet mellem husene (1971). Og her havde han lært af sin kone, Ingrid, der som psykolog i bogen Bo-Miljø (1971) havde redegjort for otte psykologiske ”bo-behov”: Kontakt, isolation, oplevelse, udfoldelse, leg, strukturering, identifikation og æstetik.

I Livet mellem husene viser de mange københavnske eksempler, at det er fodgængerens by, der interesserer Gehl. Og med mangedoblingen af gågadernes længde og af arealet af bilfri gader og torve kan han kun glæde sig over, at København i det hele taget er ”lidt af en international solstrålehistorie”.

Martin Zerlang er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og aktuel med bogen Zoom København på Gads Forlag om København gennem 850 år.