”Når bølgerne går højt, så kan du altid komme til mig,” sang TV-2’s Steffen Brandt i 1987. Det var godt nok i en anden sammenhæng, og sangen, ‘Fri som fuglen i sit bur’, handlede om noget helt andet – vist nok parforhold og sex og den slags; men nogle gange kunne man godt ønske sig nogle flere toppolitikere, som simpelthen var selve personificeringen af den sætning. En frisindet alfaderlig, salomonisk skikkelse med karisma, troværdighed og sgu også værdighed. En, som man kunne være politisk uenig med, men som man vidste trods alt traf sine beslutninger på et ophøjet og åndfuldt grundlag, og som stod fast over for mørkemænd og delte sol og vind.
Måske et gadekryds mellem de to tidligere folketingsformænd, socialdemokraten Erling Olsen (1927-2011) og venstremanden Christian Mejdahl (f.1939). Hold da op nogle børn, de kunne have fået sammen!
Der er meget godt at sige om Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Han er ikke usympatisk. Hans politiske holdninger blafrer ikke helt vildt. Han er ikke doven. I modsætning til mange af sin generations socialdemokrater har han en sund teint. Hvis din taske røg af bagagebæreren, mens du cyklede, ville han stoppe og samle den op til dig – selv om han er fucking Københavns overborgmester. Og til trods for at den forhenværende lokal-tv-bingovært og justitsminister måske ikke har en decideret sprudlende personlighed, kan han godt klemme et par bajere ned og optræde på slap line i et muntert lag, dét ved om nogen hans medarbejdere på rådhuset. Det er helt i orden.
I går føjede den efterhånden 56-årige Frank Jensen sig imidlertid til listen over danske personligheder, som har foretaget det, der i nyhedsbranchen med et fint ord kaldes en ‘Bille August’: Frank Jensen forlod et tv-interview for rullende kamera. Du skal gøre dig selv den tjeneste at se klippet. Sjældent har man set overborgmesteren så agiteret. I vredesudbrudsskala er vi slet ikke oppe på de gakkede Bertel Haarder-nagler, som vi husker dem fra det berømte risengrød-interview i 2010. Frank Jensen fremstår mere som et børnehavebarn, der forsvarer sig mod uretmæssige beskyldninger om at have efterladt puderummet som Jerusalems ødelæggelse. Men det er nu rart at se ham vise tænder.
Vi ved jo ikke, hvad der er gået forud for interviewet. Nogen kan have tisset på Frank Jensens sukkermad i en anden sammenhæng. Det kan være et opkald fra konen. Men det, han tilsyneladende er sur over, er, at Radikales gruppe i Borgerrepræsentationen modsætter sig planerne om at lade et hjørne af Amager Fælled bebygge. ”Jeg forstår simpelthen ikke, at et parti som De Radikale, som altid i Folketinget har brystet sig af at være et økonomisk ansvarligt parti, nu løber fra en regning, man var med til at skabe for næsten 25 år siden,” siger han.
Det er en debat, der har kørt længe, og den er blusset op flere gange hen over sommeren og har vel peaket i denne uge. Det er, som om folk enten er glødende tilhængere at bebygge Amager Fælled, eller også har de det sådan, at der ikke må krummes et hår på fælledens hoved, ikke knækkes en gren. Men der er heller ikke nogen mellemløsning. I 1994 blev der indgået en aftale om, at grunden skal sælges som et led i finansieringen af metrobyggeriet. Radikale vil hellere finde de manglende 1,8 milliarder et andet sted.
Her på Føljeton har vi ikke en klar holdning til problematikken. Vi kan godt lide udvikling og fremskridt. Vi glæder os dagligt over metroen. Men noget af det, der gør København til et helt fantastisk sted i verden, er netop, at byen har det hele, bl.a. dette stykke enestående natur syv minutters cykeltur fra Rådhuspladsen.
Og her kommer vi til vores indledningsvise efterlysning af noget alfaderlighed og en lille smule ro og overblik hos flere af landets toppolitikere. Da TV2 Lorrys journalist i klippet siger til Frank Jensen: ”Men de (Radikale, red.) vil jo bevare et stykke område af København, som har en helt unik biodiversitet. Det vil I ikke?”, svarer han, at resten af fælleden, ”som er 96 procent”, bliver bevaret, det vil han ”rigtig gerne garantere”. Nu kender Føljeton tilfældigvis udmærket Amager Fælled, og før sommerferien var vi ude at bese området. Frank Jensens procentsats lyder rigtig. Men – og det er et kæmpestort MEN: Der er en enorm forskel på resten af Amager Fælled og så det hjørne, som man vil bebygge. Resten af fælleden er relativt ordnet natur med stisystemer og folk, der flyver rundt med modelfly. Det omdiskuterede hjørne er helt anderledes. Det er totalt uberørt af menneskehånd. Hvis man ikke forstår, hvad der ligger i ordet biodiversitet, så forstår man ikke sagen. Og sådan som Frank Jensen farer op, kan man have ham mistænkt for ikke at vide, hvad biodiversitet er for noget – eller endnu værre: at ignorere nuancerne mod bedre vidende.
Det duer ikke. Det er mere uværdigt end at forlade et tv-interview i utide.