Spøgelserne er fløjet fra Kastrup

Hvad er der sket?

Ét af danmarkshistoriens største eksperimenter med privatisering er gået ind i en ny fase: Arbejdsmarkedets Tillægspension, bedre kendt som ATP, har her til morgen meddelt, at de vil overtage den australske kapitalfond Macquaries andel i Københavns Lufthavn for en pris på 9,8 mia. kr. Pludselig er kortsigtede gevinster blevet skiftet ud med langsigtede investeringer.

I dansk sammenhæng er det en kæmpe handel, tilmed ATP’s største nogensinde: ”Vi har gjort det, fordi vi ser Københavns Lufthavne som en spændende virksomhed, der kan give et godt afkast. Samtidig med det, kan lufthavnen bidrage til at udvikle det danske samfund, fordi det er et vigtigt stykke infrastruktur,” siger adm. direktør i ATP, Christian Hyldahl til Berlingske Business.

Formelt skal salget godkendes af myndighederne, men det tegner til at blive en ren formsag, skønt finansminister Kristian Jensen på forhånd har sagt, at staten – som i dag ejer en minoritetsandel af CPH på 39,2% – ikke vil godkende hvem som helst. Men alt tyder på, at ATP vil blive bredt anerkendt som den mindst muligt kontroversielle køber.

ATP – som udover at administrere den obligatoriske pensionsordning ATP Livslang Pension også håndterer en række halvoffentlige ordninger som FerieKonto og Lønmodtagernes Garantifond – er det tætteste man kommer på en offentlig investering, når staten nu ikke vil købe lufthavnen tilbage, som det ellers er blevet foreslået af flere fra venstrefløjen.

Fremover vil Københavns Lufthavn A/S være ejet af et konsortium mellem ATP og Ontario Teachers Pension Plan (57,7%), den danske stat (39,2%), udenlandske småinvestorer (1,8%) og danske småinvestorer (1,3%)

Hvad er baggrunden?

Lufthavnen er på ingen måde ved at blive re-nationaliseret, men danske ATP’s opkøb af den australske kapitalfonds ejerandele vil utvivlsomt sende beroligende bølger ind over Christiansborg. Dagens handel udstikker på sin vis en anden kurs end f.eks. det delvise salg af Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i 2014. Nu rulles brandudsalget af offentlige aktiver om ikke tilbage, så i en ny og mere afbalanceret retning, hvor værdierne forankres i Danmark, sågar blandt de lavest lønnede.

Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketoft har tidligere erkendt, at privatiseringen af lufthavnen tilbage i 1994 og 1996 var en fejl: ”Vi gik måske for langt med privatiseringerne. Vi havde nok et for optimistisk syn på, i hvilken grad man på nationalt og europæisk plan kunne regulere og beskatte disse virksomheder. At det har vist sig så vanskeligt at beskatte internationale virksomheder, var i særlig grad en blind vinkel, da man dengang regnede på fordelene og ulemperne af at privatisere selskaber.”

Siden socialdemokraterne solgte ud af lufthavnen i 1990’erne er der dog gjort målrettede forsøg på at stramme reguleringen. Kapitalfondens salg sker således som en direkte reaktion på, at VLAK-regeringen tidligere på sommeren skærpede reguleringskravene over for lufthavnen, konkret i form af krav om flere investeringer i øget kapacitet og etablering af flere langdistanceruter. En vidtfavnende lufthavn er én af de vigtigste forudsætninger for, at dansk erhvervsliv kan lave forretninger på nye markeder.

Kapitalfonden Macquaries frygtede, med rette, at indtjeningen fremover vil falde fra det skyhøje niveau i de senere år – hvilket netop også er selve pointen fra regeringens side. Københavns Lufthavn i Kastrup er nemlig det, som kaldes for et naturligt monopol i økonomisk teori: Af gode grunde er der ingen reel konkurrence i hovedstadsområdet for lufttrafik, og derfor vil der være en stadig risiko for, at priserne presses kunstigt op, til skade for dansk samfundsøkonomi.

Ingen kan bygge en konkurrerende lufthavn i og omkring København, og heri består problemet: En privat lufthavn kan groft sagt være ligeglad med, hvor mange penge turister og forretningsrejsende alt i alt lægger i hovedstadsområdet, hvis blot de hver især betaler ved kasse 1 – ude i lufthavnen, vel at mærke. Omvendt for staten: På det danske samfunds vegne er det langt vigtigere, at der strømmer flere og flere turister og forretningsrejsende ud i København, end at lufthavnenes ejere kan tjene lidt ekstra profit.

Flyrejsende lægger de fleste af deres penge uden for lufthavnen, og derfor er det i samfundets interesse at få gjort det billigere og mere gnidningsfrit at passere gennem lufthavnen i Kastrup – som det offentlige i øvrigt også har investeret milliarder i i transportforbindelser til og fra, bl.a. i form af den direkte metro-linje og Øresundsbroen.

Hvad sker der nu?

ATP’s overtagelse af Macquaries andel er godt nyt for lufthavnen, først og fremmest fordi den planlagte udvidelse, kaldet ‘Expanding CPH’, nu kan gennemføres med en dedikeret ejerkreds. Og det er bestemt ikke småting, som er på spil: ”Udbygningen af Københavns Lufthavn til 40 mio. passagerer om året bliver med en samlet investering på ca. 20 mia. kr. til en af de største privatfinansierede anlægsinvesteringer i danmarkshistorien. Projektet skaber ifølge en ny rapport fra COWI ydermere 12.500 nye arbejdspladser alene i anlægsperioden. Af disse nye jobs er 80% inden for håndværksfag.”

Udskiftningen betyder samtidig, at det politiske pres på at øge reguleringen af lufthavnens forretning nu vil dæmpes. For ligesom det skræmte Macquaries, da finansminister Kristian Jensen sagde, at den ”danske regering vil evaluere lovgivningen” for at sikre større samfundsgevinster, og ”hvis nødvendigt også stramme denne lovgivning”, vil ATP’s overtagelse virke som beroligende medicin på både ministre og opposition. Sandsynligheden for lovindgreb er derfor faldet drastisk i de sidste timer. Og heri ligger den største risiko.

Den mindelige løsning med ATP og Ontario Teachers Pension Plan (som også ejer andele i bl.a. Brussels Airport og London City Airport) risikerer at fremstå så fornuftig, at politikerne helt dropper truslerne om at skærpe reguleringen, og i så fald vil det kunne ende med, at intet ændrer sig – og det blot er den nye ejerkreds, som trækker milliardgevinster ud på bekostning af det omkringliggende samfund. For arbejdspladserne i lufthavnen, både de gamle og de nye, er det dog en frisættelse, at spøgelserne fra Australien nu er lettet.