Socialdemokratiet indledte lørdag d. 16. september deres 2-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter . Her ses formand Mette Frederiksen og næstformand og overborgmester i København Frank Jensen . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Da Københavns socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp i 1977 præsenterede en helhedsplan for saneringen af af det socialt udsatte kvarter på Nørrebro, der gik under betegnelsen Den Sorte Firkant, så han sådan her på det: Jeg er folkevalgt, og byens borgere har med deres stemmer givet mig mandat til at gøre, hvad der passer mig. Og det var lige, hvad han gjorde. Nedrivningen af de gamle boliger var en mærkesag for Weidekamp, og han lod i det store hele hånt om enhver indsigelse fra kritiske borgergrupper. Ned med de gamle udtjente københavnerkarreer og op med identitetsløst elementbyggeri. Han ‘vandt’ sin kamp, men sværtede sit eftermæle.
Som de politiske vinde blæser i dag, er det ikke ufornuftigt at bekende sig til tvivlens nådegave, hvis man er lokalpolitiker i Københavns Borgerrepræsentation og gerne vil blive ved med at være det. Særligt når det handler om planerne om at bebygge Amager Fælled, som er blevet mødt med massiv modstand. Den erkendelse gik tilsyneladende op for Venstres gruppe på rådhuset i går, for pludselig bakkede den op om Konservatives forslag om at undersøge mulighederne for at rykke byggeprojektet nogle hundrede meter mod vest. ”Hvis der her er et alternativ, der kan løse den nærmest gordiske knude, som vi har lige nu, så vil vi ikke stå i vejen for at få det undersøgt,” udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til TV2 Lorry. Hun er Venstres spidskandidat ved det nært forestående kommunalvalg.
Og uden gode gamle Venstre ved sin side stod overborgmester Frank Jensen og resten af den socialdemokratiske gruppe pludselig meget alene i sagen. Flertallet var væk. Så derfor: ”Nu planlægger vi ikke længere med at bygge der, hvor vi havde planlagt det,” siger Frank Jensen til DR. ”Nu planlægger vi at bygge et andet sted.”
At lave en ‘Frank Jensen’
Kovending, u-vending, at vende på en tallerken, tilbagetog, retræte – kært barn har mange navne. Det er sikkert ikke særligt sjovt at være Frank Jensen i dag, men det er som bekendt ikke første gang, han lider nederlag. Og som Anker Jørgensen sagde til ham, da han lige var startet som overborgmester i 2010: ”Et er, at du er blevet valgt til overborgmester, men du skal også skabe nogle resultater til gavn for københavnerne.” Måske er det det, Frank Jensen kan gøre nu.
Og hellere lave det, der måske fremover kommer til at hedde en ‘Frank Jensen’, end det, vi kender som en ‘Egon Weidekamp’. Den gode nyhed er, at Frank Jensen kommer i helt fantastisk selskab. Militærhistorien er for eksempel fuld af historier om succesrige retræter.
Tænk bare på Xenofon, den græske stabsofficer (og senere forfatter), der mesterligt anførte 10.000 lejesoldaters farefulde færd baglæns ud af Persien. De havde vundet slaget om Cunaxa, men sejren var meningsløs, eftersom deres leder, Cyrys, var blevet dræbt. Efter ni måneders helvede nåede de atter Sortehavet og kunne glædesstrålende råbe ”Thalatta! Thalatta!” (”havet! havet!”). Tre fjerdedele af den oprindelige hær klarede den hjem til Grækenland. Frank Jensen vil også komme helskindet gennem det her.