Det kunne godt lyde som en god gammeldaws Aarhus-historie fra dengang Århus blev stavet med bolle-å: Den nye letbane, der skulle være åbnet i dag kl. 11:30 for passagerer efter ”et brag af en fest ved Dokk1”, kan her i allersidste øjeblik ikke få lov til at køre ud på skinnerne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i København nægter at godkende sikkerhedsforholdene, og ejerne bag det store prestigeprojekt i byen, som indtil for få år siden kaldte sig selv for ’Danish for progress’, står her til formiddag med en kæmpe ydmygelse.
Gospelkoret stod parat. 4.000 stykker kransekage og 1.500 boller til børnene var gjort klar. Smilets By skulle endelig og for alvor gøre comeback med et urbant og højteknologisk transport-netværk. I dag: 23. september 2017. Men nej, aarhusianerne kan alligevel ikke få lov til at suse gennem byen og høre bl.a. forfatteren Jørgen Leths stemme i højtalerne ved hvert stop: Skolebakken. Østbanetorvet. Gl. Skejby. Hovmarken. Kongsvang.
På papiret er det en gemen skandale, at de ansvarlige for et anlægsprojekt til over 3,5 milliarder kroner ikke har sørget for, at noget så basalt som sikkerhedsgodkendelserne er i orden. At myndighederne heller ikke vurderer, at Aarhus Letbane – der vel at mærke ejes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland – vil kunne leve op til kravene om fremtidig vedligehold, fuldender tragedien.
Ikke sikkert at køre
Det virker som en postmoderne Aarhus-historie, hvor avanceret teknik og logistik er steget nogle kommunale skrankepaver over hovedet: ”De har simpelthen ikke været i stand til at fremvise sådan et sikkerhedssystem på et niveau, at vi kan godkende det, og sige, at det er sikkert at køre med letbanen,” siger vicedirektør i Trafikstyrelsen Kåre Clemmesen til DR.
Aflysningen virker ubegribelig. Hvordan kan man dog have gravet byen op på kryds og tværs og så ikke have sørget for sikkerheden? Fra officielt hold lyder da også kun from beklagelse: ”Jeg er naturligvis dybt skuffet over, at uenigheder mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane har ført til, at letbanen ikke kan åbne som planlagt,” siger Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard fra Socialdemokratiet, som kunne have ønsket sig en bedre platform forud for de kommende to måneders valgkamp.
I dag om præcis to måneder er der kommunal- og regionsrådsvalg i hele Danmark.
Næst efter kønsdriften
Ikke ubetydelige vælgergrupper vil have god grund til at være vrede, og politikerne vil bande embedsmændene i Letbanen langt væk. Men måske er kokset i kulissen slet ikke så dramatisk?
Stort set alle anlægsprojekter i Danmark ender med at blive udskudt, forsinkede og tilmed dyrere end budgetteret. Det er næsten en naturlov. At befolkningen forarges er heller ingen nyhed: ”Næst efter kønsdriften, er – af de menneskelige drifter – jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse,” som Venstres folketingsmedlem J. K. Lauridsen sagde helt tilbage i 1900.
Foreløbig er meldingen fra Letbanen: ”Åbningsarrangementet ved Dokk1 er aflyst. Der er ikke meldt nogen ny dato ud. Midttrafiks busser kører fortsat med samme omfang.” Jadak, busserne kører. Livet går jo nok videre, og forhåbentlig kan kønsdriften i Aarhus kompensere for den sløje jernbanedrift her i den kommende tid. Letbanen skal nok åbne. Senere. Når papirnusserne får tid. Imens er her en lille Aarhus-vittighed at begynde weekenden med: ”Hvorfor ligger der p-piller på gaderne i Århus? De vil ikke have børn i trafikken.”