-Arkiv- Opgørelse: Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002 - - - Thorning er klar med en plan for færre hjemløse BV.: : 80 procent flere unge hjemløse på fire år. (Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix 2012)
Det er ikke, fordi der ikke er sket alt muligt i weekenden, som man kunne snakke om på denne plads i dag. Men tillad os alligevel at se indad og fremad. Af et af verdens mest gennemførte velfærdssamfund at være har Danmark et gevaldigt problem med hjemløse. Det synes at blive værre og værre, og, nej, det er ikke ‘de fremmedes’ skyld. Her kan ingen klandre indvandringen (og slet ikke vores kvoteflygtninge). Et eller andet er gået helt galt, der er noget, vi ikke gør rigtigt.
Siden 2007 har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) foretaget en landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark, og tallene går den forkerte vej. I 2017 er antallet af hjemløse borgere blevet opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til forrige optælling i 2015. Antallet af psykisk syge hjemløse er også stigende. Fagfolk vurderer, at halvdelen af alle hjemløse har psykiske lidelser. Der har du også hovedårsagen til hjemløshed.
Prøv selv at kigge på rapporten ‘Hjemløshed i Danmark 2017‘. Stort set alle tal går den forkerte vej. For eksempel er 1.278 af de optalte hjemløse unge mellem 18 og 24 år. I forhold til 2015 er det en stigning på 9 procent, og det er en fordobling siden optællingen i 2009.
Mennesker
Men det er bare statistik. Bag tallene er der mennesker, og de færreste borgere i landet har noget med dem at gøre i løbet af dagen. Måske dulmer man sin dårlige samvittighed med et eksemplar af de hjemløses egen avis, Hus Forbi, og veksler et par ord med den hjemløse, mens 20’eren og udgivelsen skifter hænder. Man kan så spørge sig selv: Hvor er landets etablerede uafhængige presse henne? Hvor pokker er dagbladene?
Heldigvis har vi det private initiativ! Journalisten Kristian Lauritzen har gennem to måneder arbejdet på en serie om hjemløshed. ‘Gadens hierarki’, hedder den, og hver dag i denne uge bringer Føljeton et afsnit fra den. I Danmark har journalistik i høj grad udviklet sig til kontorarbejde, men Kristian Lauritzen har gennem to måneder tilbragt timevis på gaden. Han har siddet og ventet foran herberget i Hillerødgade på Nørrebro og langsomt vundet beboernes tillid. Han har talt med hjemløse ved Nørreport Station, i Ørstedsparken og på Vesterbros stofscene. Og egentlig har han bare været drevet af nysgerrighed: Hvem bestemmer blandt de hjemløse? Hvilke grupperinger er der? Og hvordan er de positioneret i forhold til hinanden?
Og hvad kan Kristian Lauritzen så fortælle? ”Hjemløseuniverset er Danmarks største rygtesamfund, og beskyldninger og halve sandheder fyger gennem luften,” siger han. ”Spørger man en stofbruger, der står og sælger metadon bag Hovedbanegården, hvem der styrer gaden på Vesterbro, så siger han, at det er kurderne, der svinger taktstokken. Spørger man pølsemanden ved siden af, så siger han, at det er østeuropæerne.”
Hjemløse er udsatte, sårbare og af åbenlyse årsager ofte fysisk og mentalt svingende. Derfor har Kristian Lauritzens serie, som vi i dag præsenterer dig for, krævet masser af tålmodighed og tid. Som han siger: ”Gaden i København er hård, og hjemløse-verdenen er det danske velfærdssamfunds skyggeside og dårlige samvittighed.”
Lad os nu se, hvad han har fundet ud af, og bagefter afsætte de nødvendige ressourcer, så vi kan være vores samfund bekendt. Det andet er for pauvert.