Nyhedsanalysen
Den dyriske time på Facebook
Den Dyriske Time
En sjov, nyuddannet biolog ved navn Alexander Holm har startet en fabelagtig gruppe på Facebook, ‘Den Dyriske Time’. Her præsenterer han med jævne mellemrum medlemmerne for et spændende og temmelig ukendt dyr. Lad dig ikke narre af den friske beskrivelse af gruppen – ”nogle dyr er helt fucked. Her fortælles om de fuckedste af dem”. Opslagene gør dig klogere og er tilmed sjove. Her er indledningen til en tekst om et af de seneste dyr, den grønne tungeorm (Bonella viridis), som starter som en intetkønnet larve: ”En gang imellem har naturen gang i nogle underlige ting. Den burde have en ven, der lagde armen om den og sagde:’Stop for helvede. Gå hjem. Sov den ud. Vi ses på mandag til flow-yoga. Du er fyret. Vi giver intelligent design en chance.’ Dagens dyr er i hvert fald super underligt.”

…