Statsministerens parti er for alvor blevet ramt af et gammelt socialdemokratisk syndrom – en fraktur, der kan ligne knogleskørhed til forveksling. Fraktionerne splintres og forvrides. Ugen igennem har landets borgerlige aviser forsøgt at dissekere denne nye tilstand af fløjkrig, som nu er ved at splitte Venstre indefra.
Diagnosen er klar: Fronten står mellem strammere og slappere. Lyder det bekendt? Ja, i de seneste uger er udlændingepolitikken på mærkværdig vis begyndt at spalte Venstre på nøjagtig samme måde, som det skete for Socialdemokratiet i både 90’erne og 00’erne. Hvad der indtil for få år siden var en entydig triumf for Venstre, er pludselig blevet en ubekvem situation.
Udlændingepolitikken er drevet ud til et punkt, hvor Socialdemokratiet på den ene side har overhalet Venstre højre om, og hvor flere Venstre-folk på den anden side har fået nok af endeløse stramninger.
Spændingerne i Venstre har i ugens løb fået frit spil – efter at integrationsordfører Marcus Knuth først glædede sig over Alternative für Deutschlands indtog i Bundesdagen, ”som forhåbentlig vil sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik”, som han skrev på Facebook, hvorefter EU-ordfører Jan E. Jørgensen straks reagerede ved at skrive: ”WTF?!?”, altså WHAT THE FUCK. Lidt mere afdæmpet og diplomatisk forklarede han til Ekstra Bladet: ”Vi har nogle debatter om udlændinge og integration i Venstres gruppe, og det er jo ingen hemmelighed, at Marcus og jeg går ind i debatterne med hver vores udgangspunkt,” lød det fra Jan E. Jørgensen.
De forskellige udgangspunkter stikker åbenlyst dybere end personopgøret mellem Marcus Knuth og Jan E. Jørgensen, ja, de to er snarere kun en form for løjtnanter.
Ingen ved, hvor Venstre er
Berlingske Tidende lægger ikke skjul på, at de ønsker det bedste for VLAK-regeringen. Og netop derfor er tonen i disse dage mere end almindeligt bekymret. Politisk kommentator Thomas Larsen fremhæver tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og den døgnaktuelle udlændingeminister Inger Støjberg som modpolerne i Venstre:
”Nogle ser Ellemann som et liberalt ikon og et markant forbillede for, hvad Venstre bør stå for. De mener, at Venstre er blevet for populistisk og optræder formynderisk over for udlændinge. Og de frygter, at strammerne i partiet skaber afgrundsdybe kløfter til de udlændinge, som gerne vil Danmark. Både Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann, der er henholdsvis politisk ordfører og minister for Venstre, tilhører den fløj, som jævnligt går imod Inger Støjberg, og det samme gælder for Jan E. Jørgensen og partiets næstformand, Kristian Jensen,” skriver Thomas Larsen.
På den anden fløj, strammer-fløjen, huserer et mere højlydt kobbel: ”De taler drillende om en eksformand, der er mere optaget af at bevare udsigten til Øresund fra sit hus i Hellerup end af at forholde sig realistisk til problemerne i landets ghettoer med bl.a. massiv kriminalitet, arbejdsløshed, kvindeundertrykkelse og udbredt social kontrol. I gruppen af strammere finder man ud over Inger Støjberg og Marcus Knuth flere ministre som bl.a. Claus Hjort Frederiksen og Troels Lund Poulsen, ligesom gruppeformand Søren Gade tælles med.”
Som en alvorlig, men velmenende advarsel konkluderer Berlingske Tidendes hofkommentator: ”Når uenighederne i Venstre er tydelige netop nu, skyldes det, at nye svære udfordringer skal tackles, hvad enten det handler om forbud mod burkaer, lukning af muslimske friskoler, opgør med modkulturen i ghettoerne eller kontroversielle forslag om at lægge mere vægt på assimilation frem for integration i udlændingepolitikken fremover. Eftersom de ikke har gjort deres hjemmearbejde grundigt nok, truer deres skiftende meldinger og interne slagsmål med at skabe forvirring om, hvor vælgerne egentlig har Venstre,” lyder denne venligst tænkelige dom.
God løsning i morgen
Advarselslamperne blinker også i erhvervsavisen Børsen. Her minder politisk kommentator Helle Ib om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere har forsøgt at tale for at gøre det lettere for (kvalificerede) udlændinge at komme til Danmark. Underforstået at Lars Løkke i virkeligheden tilhører slapperfløjen:
”Statsministeren har vanskeligt ved konsekvent at leve op til budskabet om et åbent Danmark for ‘de, der kan og vil’. Står det til DF, skal vilkårerne for udenlandsk arbejdskraft gerne skærpes yderligere. Regeringen kæmper i øjeblikket med at finde løsninger på familiesammenføringsreglerne, så de ikke bremser etniske danskere i at vende tilbage fra udlandsophold med ægtefællen. Et udspil ventes senere på efteråret,” skriver Helle Ib, og fortsætter:
”Samtidig bliver VLAK efter alt at dømme nødt til at rette ind efter DF’s gentagne ønske om et lovindgreb, så burka og niqab ikke er tilladt i det offentlige rum. De Konservative støtter ideen, mens Venstre-folk er mere splittede om behovet for at sende det værdipolitiske signal, der griber ind i den personlige frihed. LA har ligeledes talt imod. Regeringen skal gøre sin stilling op inden for kort tid, fordi Dansk Folkepartis beslutningsforslag om forbud mod heldækkende beklædning skal til behandling i Folketinget”.
Der er bal i den borgerlige. Raseriet i udlændingedebatten lægger sig aldrig. Men det nye er, at Venstre er helt rundt på gulvet. Pludselig også på slap line.