Operation sparekniv er kun sat på pause

Indtil de seneste få døgn har det været umuligt at få øje på, hvad Dansk Folkeparti konkret har fået ud af valgsejren i 2015. Partiet stormede for to år siden frem til 37 mandater i Folketinget med 741.746 stemmer i ryggen. Men resultaterne er udeblevet. Formand Kristian Thulesen Dahl har haft mere end svært ved at veksle positionen som landets største borgerlige parti til håndgribelige resultater.

Indtil i går har Dansk Folkeparti kun udøvet indflydelse ved at blokere for nye tiltag, som Liberal Alliance har drømt om, bl.a. veto mod topskattelettelser. Dansk Folkeparti har således haft ganske betydelig negativ magt, men ingen opbyggelig indflydelse. Onsdag eftermiddag lykkedes det dog endelig.

Efter pres fra Dansk Folkeparti har VLAK-regeringen accepteret at droppe det forkætrede produktivitetskrav på sygehusområdet: ”Jeg er en rigtig glad formand for Dansk Folkeparti i dag. Krumtappen i vores sundhedsvæsen er de ansatte. Hvis ikke de kan levere en helt optimal service i behandlingen, så har vi et problem. Der må vi bare erkende, at det sparekrav, der har været lagt ud i en årrække, ikke længere virker. Det skal væk,” siger Kristian Thulesen Dahl.

I stedet for at skulle fyre medarbejdere kan landets sygehuse nu se frem til at kunne bevare bemandingen. Reelt er der ikke tale om en større investering i sundhedssektoren, blot at planlagte besparelser er blevet taget af bordet. Beslutningen vækker ikke desto mindre jubel i sundhedssektoren.

Djævelske detaljer

Helt konkret vil regionerne i 2018 kunne få penge udbetalt fra en såkaldt aktivitetspulje på 1,4 mia. kr. – uanset om de lever op til kravet om at øge produktiviteten med to procent om året. Indtil nu er regionerne nemlig blevet straffet økonomisk, hvis de ikke leverede mere år for år, og det er altså den bødestraf, som nu sløjfes. Lyder det teknisk? For teknisk?

Sådan er dansk sundhedspolitik altså ikke desto mindre her i 2017. Det kræver en større bogfører-eksamen at forstå de mange snirklede ordninger og forordninger. Prøv at læse, hvordan Finansministeret selv forklarer ændringen – i en pressemeddelelse, vel at mærke, som vel er tænkt som en form for pædagogisk præsentation:

”Suspension af produktivitetskravet for 2018 sker teknisk ved en ændring i opgørelsen af det forudsatte niveau for produktionsværdien i 2018, som sikrer fuld udmøntning af den statslige aktivitetspulje (fastlagt i bilag 2 til Aftale om regionernes økonomi for 2018). Med ændringen fjernes den forudsatte aktivitetsstigning på 2 pct. i 2018 afledt af produktivitetskravet, så puljen udbetales, selv om aktivitetsstigningen på 2 pct. og dermed produktivitetskravet ikke leveres”.

Bom! I den djævelske detalje er det netop dét, som Dansk Folkeparti nu har fået presset igennem. Formanden spredte i triumf et billede i går på sociale medier, hvor han storsmilende udtaler: ”Det lykkedes”.

Optakt til efterårets valg

Hvad der kommer til at ske efter 2018 er der endnu ikke truffet beslutning om. Aftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti handler alene om at suspendere produktivitetskravet i sundhedssektoren i 2018, og så senere aftale, hvordan budgetstyringen kan køre videre i en anden form: ”Med aftalen sikrer vi noget ro til at finde en ny model, som stadig udnytter nye behandlingsmuligheder, så vi også i fremtiden kan få mest muligt ud af de mange skattekroner, vi bruger på sundhedsområdet,” siger finansminister Kristian Jensen.

Oversat til almindelig dansk betyder det, at regeringen har tænkt sig at videreføre besparelserne, også i sundhedssektoren, men at der nu indsættes en lille pause, som kan dulme den voksende kritik. Og timingen er bestemt ikke tilfældig: Om præcis 47 døgn afholdes kommunal- og regionsrådsvalgene i hele Danmark. Om blot 1.124 timer åbner valgstederne tirsdag 21. november, og her skal vælgerne tage direkte stilling til bl.a. forvaltningen af sygehusene, som i praksis er regionernes eneste ansvarsområde. De borgerlige partier stod med en upopulær møgsag her ved indgangen til valgkampen.

Utilfredsheden er nu forsøgt inddæmmet. Dét kommer særligt til at gavne Dansk Folkeparti, som hidtil har klaret sig relativt dårligere ved netop kommunal- og regionsrådsvalgene. Relativt dårligere. For Dansk Folkeparti har klaret sig bedre og bedre på nationalt plan, og helt fænomenalt godt på europæisk plan, hvor partiet fik svimlende 26,6 procent af stemmerne, hovedsageligt trukket frem af den senere skandaliserede Morten Messerschmidt.

Ved sidste kommunalvalg fik Dansk Folkeparti ‘blot’ 10,1 procent af stemmerne og sikrede sig ingen borgmesterposter. I år er forudsætningerne pludselig blevet gunstige: Med aftalen om at droppe 2-procentskravet, midlertidigt, har Dansk Folkeparti sikret sig en mulig bonus på to procentpoint flere stemmer. Og hvad sker der så efter 2018? Og hvad med alle de andre områder, der fortsat er underlagt besparelser? Ja, det må vente til stemmerne er talt op 21. november. For valgkampen er i gang.