Ekstra milliarder til forsvaret: Hvad skal det nytte?

Forestil dig, at alle landets pædagoger pludselig blev tilbudt at bruge op mod  30 mia. kr. mere frem mod 2024 – om året, vel at mærke. Ville landets pædagogiske eksperter være i stand til at foreslå projekter, øget bemanding og isenkram, som ville give pengene ben at gå på? Helt sikkert. Ville fagforeningen BUPL kunne se spændende perspektiver i milliardprojektet? Oh, yes. Og ville der være begejstrede meningsdannere, som kunne sætte de glimtende kroner ind i en vidtløftig sammenhæng om rygraden i et frit land her i det 21. århundrede og forebyggelse af apokalyptiske problemer? Ingen problemer.

Sådan er situationen for militæret lige nu. I dag kl. 11:45 præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig ”Et stærkt værn om Danmark”. I de kommende år skal det danske forsvar have en gevaldig pengeindsprøjtning. Eksperter og fagfolk står allerede i kø for at bakke op bag det generøse tilbud: For modsat vilkårene i stort set alle andre dele af den offentlige sektor vil forsvaret i de kommende år – som med et overflødighedshorn af skattekroner – kunne bruge løs på vådt og tørt. Som i en omvendt verden er det nemlig en bunden opgave for forsvaret at bruge ”substantielt” flere milliarder hvert år.

Regeringen lægger op til at øge antallet af værnepligtige med 500 mand, etablere en brigade på 4.000 mand, som hurtigt kan sendes på opgaver i udlandet, udbygge flådebasen i Korsør, samt en lang række andre udgiftskrævende investeringer. På forhånd er der principiel opbakning til udspillet fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, så det bliver næppe vanskeligt at lande et kompromis. Partierne er enige om retningen, uden slinger i valsen.

2 procent af BNP

På Nato-topmødet i 2014 ved Celtic Manor i Wales forpligtede statsminister Helle Thorning-Schmidt – med bred opbakning i Folketinget – Danmark til at nærme sig målet om, at alle Nato-lande bruger mindst 2% af BNP på forsvaret. Og Danmark har langt igen, meget langt endnu: Ifølge Natos opgørelse bruger Danmark lige nu 25,2 mia. kr. på forsvaret – hvilket ‘kun’ svarer til 1,17 pct. af BNP. Hvis Danmark skal op på 2% af BNP, som vi altså formelt har lovet Nato – og ikke mindst USA’s nye præsident Donald Trump – vil vi altså skulle brænde yderligere 18 mia. kr. af til næste år, og helt op til 30 mia. kr. i 2024.

Med vækst i dansk økonomi kan regningen blive endnu større, ganske enkelt fordi forsvarsbudgettet ikke er bestemt af behov, men af en bureaukratisk automatik, der årligt øger budgettet, på samme måde som investeringerne i f.eks. uddannelse eller daginstitutioner skæres automatisk ned som følge af regeringens såkaldte ‘omprioriteringsbidrag’. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderer i Jyllans-Posten, at Danmark skal bruge milliarder blot for at afværge, at det danske forsvarsbudget forsat rasler nedad i Natos BNP-opgørelser: ”Da vores økonomi vækster, skal vi hælde flere penge i forsvaret end i dag, bare for at fastholde BNP-andelen.”

Professor Mikkel Vedby Rasmussen mener ikke, at det bliver svært at finde nye formål at bruge de flere milliarder til. Ruslands militære oprustning har ændret trusselsbilledet i vores nærområde og dermed skabt grundlag for, at Danmark også træder med ind i rustningskapløbet: ”Man bliver nødt til at investere nye penge for at gøre Forsvaret dybere og hurtigere, så der for eksempel både er soldater nok til, at man hurtigt kan samle dem sammen og sende dem til de baltiske lande – og så de vel at mærke kan blive der i relativt lang tid,” siger professor og institutleder Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet til DR.

Ingen modstand

Bemærkelsesværdigt nok er der (endnu) ikke nogen bredtfavnende kritik af selve præmissen, altså at bruge op til et flercifret ekstra-milliardbeløb på krudt og kugler i de kommende år. Siden den lykkelige afslutning på Den Kolde Krig er fredsbevægelsen gået i sig selv og er efterhånden reduceret til nogle få ildsjæle, der ikke ligefrem har kræfter til at organisere atommarcher gennem landet eller blot mobilisere en folkelig opinion. Heller ikke på universiteterne er der længere et slagkraftigt miljø af ‘fredsforskere’, ja, sådan hed det engang. Det tidligere Center for Freds- og Konfliktforskning er i dag blevet omdøbt til Dansk Institut for Internationale Studier, og Københavns Universitet har samtidig fået et ‘Center for Militære Studier’.

Fokus er skiftet. Fra tidligere at have handlet om diplomati og nedrustning er den såkaldt ‘sikkerhedspolitiske’ debat vendt rundt og tager nu udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan militæret kan indrettes mest effektivt og potent. Ingen spørger hvorfor. Eller som Venstre-folketingsmanden – og den senere Politiken-grundlægger – Viggo Hørup ikoniske spurgte i 1883 i forbindelse med den daværende debat om øgede forsvarsbevillinger:

”Jeg tror, at dette spørgsmål: hvad skal det nytte? Dette spørgsmål, der er en hæder for vort folks forstandighed, breder sig mere og mere ud gennem alle lag i befolkningen, og jeg nærer den tro, at den tid ikke er fjern, da ingen ærlig mand eller kvinde her i landet vil tro, at det er forsvarligt, eller vil kunne undgå at se, at det er letsindigt og samvittighedsløst at tage en sag som denne uden dertil at knytte det spørgsmål: Hvad skal det nytte?”

I dag spørger ingen, for alvor og med realpolitisk tyngde: Hvad skal det nytte? I stedet handler debatten om, hvor de mange ekstra milliarder kan fyres af. Ingen med indflydelse på tingenes tilstand i Danmark tør spørge: Hvad ville op mod 30 mia. kr. mere frem mod 2024 kunne gøre af nytte andre steder? Eksempelvis i daginstitutionerne.