FN-rapport beskriver detaljeret etnisk udrensning i Myanmar

Der har været meldinger om rå vold, tortur, overgreb, voldtægter, fordrivelser og etnisk udrensning mod hundredtusinder af statsløse rohingyaer i Myanmars Rakhine-region så længe, at det ikke længere kan komme bag på nogen, at det finder sted. Det, der måske er ‘nyt’, er, at det sker på Aung San Suu Kyis vagt. Efter 15 års husarrest løslod det myanmarske diktaturregime hende i 2010, og nu er den 72-årige frihedshelt og modtager af Nobels fredspris, som blev kendt for sin ikke-voldelige kamp for demokratiet, de facto statsminister i landet.

Ikke-voldelig? Tydeligvis ikke for enhver pris. Som vi tidligere har været inde på, har hun engang sagt det ligeud: ”Jeg holder mig ikke til ikke-vold af moralske årsager, men af politiske og praktiske årsager.”

New York Times’ bureau chief i Sydasien, Jeffrey Gettleman, har besøgt de enorme flygtningelejre for fordrevne rohingyaer, som er banket op i Bangladesh, og det er frygtelige historier, de fortæller ham.

I en artikel i avisen fortæller han om Rajuma, en purung rohingya, som går rundt i en døs i lejren, ”smertefuldt tynd og med håndled, der ser ud, som om de let kan brække”. Hendes historie er ubeskriveligt grusom. Gettleman gengiver den sådan her: Hundredvis af rohingya-kvinder står samlet ved floden, mens deres landsby er ved at brænde ned i baggrunden. Rajuma står med sin 18 måneder gamle dreng i favnen, da en af soldaterne fra Myanmars regeringshær pludselig siger ”Dig!”, hvorefter flere soldater slår hende i ansigtet og hiver hendes grædende søn ud af hænderne på hende og kaster ham ind i ilden. Derefter tager de hende ind i et hus og voldtager hende. Da dagen er omme, løber hun nøgen og gennemvædet af blod over en mark. Hun er alene, hende søn er død, hendes mor, hendes to søstre og hendes lillebror er alle blevet udslettet for øjnene af hende, siger hun.

”Hendes dybt foruroligende gengivelse af, hvad der skete i hendes landsby sidst i august, blev bekræftet af dusinvis af andre overlevende, som jeg talte længe med, og  af menneskerettighedsgrupper, som samler beviser på grusomheder,” skriver Jeffrey Gettleman. ”Overlevende siger, at de så regeringssoldater stikke babyer ned, skære drenges hoveder af, massevoldtage piger, skyde 40 millimeter granater ind i huse, brænde hele familier ihjel og stille dusinvis af ubevæbnede mandlige landsbyboere op og henrette dem summarisk.”

Som Rajuma beskriver det i artiklen, boede der to større etniske grupper i hendes landsby, buddhistiske rakhinere og muslimske rohingyaer. To forskellige religioner, to forskellige sprog, forskellig mad og altid med en stor mistro mod hinanden. Blot få minutter fra hendes hjem var der et lille buddhistisk samfund, men hun havde aldrig talt med dem.

FN’s rapport

Således har Myanmars sikkerhedsstyrker drevet en halv million muslimske rohingyaer på flugt fra den nordligt beliggende Rakhine-region, og de har brændt alt ned for at forhindre dem i at komme tilbage. Jyoti Sanghera, der er chef for FN’s menneskerettighedskontor i Asien og Stillehavet henstillede onsdag Aung San Suu Kyi til at sætte en stopper for volden. ”Hvis landsbyer er blevet totalt ødelagt, og muligheden for at bo der er ødelagt, frygter vi, at [rohingyaerne] bliver indespærret eller tilbageholdt i lejrene [i Bangladesh],” sagde hun på et pressemøde.

Ifølge en ny rapport udarbejdet af FN’s menneskerettighedskontor har Myanmars regeringshær indledt den etniske udrensning mod civile rohingyaerne, inden militante rohingya-oprørere stormede en række politistationer 25. august. Det angreb har ellers været den myanmarske regerings undskyldning for at gribe til vold mod rohingyaerne. FN’s rapport er baseret på 65 interview med rohingyaer, som er ankommet til Bangladesh inden for den seneste måned.

Hvad rapporten dog ikke kan konkludere på nuværende tidspunkt, er, om der er tale om et decideret folkemord. Til gengæld har Myanmars sikkerhedsstyrker ”højst sandsynligt” lagt landminer ud langs grænsen for at forhindre rohingyaerne i at vende tilbage, siger chefen for det team, der har foretaget interviewene til rapporten i lejrene, til nyhedsbureauet Reuters.

Den ærværdige W

Det er svært at sætte sig ind, hvorfor Myanmars regering kan gøre det her, og hvordan landets etniske flertal, buddhisterne, kan stå model til det. Ser man traileren til den nye dokumentarfilm Den ærværdige W, kommer man måske et skridt nærmere.

Den er lavet af dokumentaristen Barbet Schroeder, som tidligere på film har beskæftiget sig med syge personer Idi Amin (1974) og Klaus Barbies cigarrygendeadvokat, Jacques Vergès (2007). Filmen er aktuel på London Film Festival, og The Guardian beskriver den sådan her: ”Den ærværdige W langer et ordentligt, nærmest sort humor-slag på kæben til enhver venstreorienteret, som hygger sig med at tro, at buddhisme og buddhister på en eller anden måde holder sig æterisk svævende fri af sekterisme og fordomme, som inficerer andre religioner.”

Filmen handler om den populære buddhistiske munk Ashin Wirathu, som med propagandistiske virkemidler i den grad har gjort sit for at skabe en hadefuld anti-muslimsk stemning i Myanmar. Han siger, at de vil ødelægge buddhismen og skabe et kalifat. Som The Guardian skriver: ”På denne munks foranledning har rohingyaerne fået deres landsbyer brændt ned. Wirathu selv dropper sine sin afdæmpede adfærd til sidst i filmen med en voldsom tale, hvor han kalder udsendingen for FN’s Flygtningeorganisation, sydkoreaneren Yanghee Lee, for en ”luder”, og i et syrligt interview, hvor sviner han Angela Merkel til.”