ARKIVFOTO 2016 af Vridsløselille fængsel- - Se RB 17/10 2016 05.39. Selv om det er ulovligt at have mobiltelefon som indsat, blev der i 2015 fundet 1781 mobiler i fængsler. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2016)
Ingen har haft større succes med strategien end Donald J. Trump: Først at foreslå noget spektakulært, der strider så direkte imod enhver fagkundskab, at alskens bedrevidende eksperter slet ikke kan lade være med at springe op og belære de hårdtslående politikere og deres følelsesladede vælgere om, at de tager fejl. Grueligt fejl.
På bagvendt vis kommer eksperterne derved – og absurd nok – kun til at bestyrke det hovedløse forslag, ganske enkelt fordi akademikere og fagfolk er i bad standing blandt mange vælgere. Når de verdensfjerne eksperter er imod, ja, så må forslaget da vel være snusfornuftigt, ikke? Sådan lyder den populære og post-faktuelle logik.
Herhjemme kendes logikken helt tilbage fra slutningen af 1900-tallet hvor folketingsmedlem Søren Kjær udtalte de berømte ord: ”Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta”. I nyere tid er det en anden Venstremand, tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen, som har presset logikken igennem.
I sin første nytårstale i 2002 udtalte han: ”Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne,” og fortsatte djærvt: ”Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst.”
Unge-lavalder på 12 år
Nu er den borgerlige blok igen klar med et udspil, der også rummer potentialet til at skræmme eksperterne op – så de almindelige vælgere tydeligt kan se, at politikerne står på folkets side, og ikke er enige med æggehovederne. Dog er nogle af de demonstrativt mest håbløse forslag pillet ud: Justitsminister Søren Pape Poulsen fremlagde i går et nyt udspil om at bremse de unges vej ud i hård kriminalitet.
Væk er det oprindelige forslag om at kunne sætte børn helt ned til 12 år i fængsel. Til gengæld foreslås det at indføre både en såkaldt ‘unge-lavalder’, hvor unge kriminelle ned til 12 år mødes af en straksreaktion, og oprettelsen af et såkaldt ‘Ungdomskriminalitetsnævn’, der skal fælde dommen over de utilpassede børn. Derudover rummer udspillet en lang række strafferetlige stramninger over for børn, bl.a. styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner.
Umiddelbart kan udspillet godt tolkes som en kraftigt moderet udgave af de løse tanker, som flere borgerlige politikere luftede under valgkampen. Dengang skulle 12-årige lømler bag tremmer. Nu lægges der i stedet op til mere socialpædagogisk afbalancerede straffe som f.eks. samfundstjeneste. Formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, udtaler således: ”De har lyttet til alle os fageksperter og snakker ikke længere om strafferetlige sanktioner, men om sociale indsatser.”
Men hverdagens praktikere og fageksperterne skal ikke ånde lettet op for tidligt. For regeringens udspil er netop kun et udspil. Foran står forhandlingerne med Dansk Folkeparti – som vil have skruet bissen på.
De unge griner bare
Indtil videre er idéen, at unge mellem 12 og 17 år – altså børn – der begår grov kriminalitet, skal stilles over for et nævn med en dommer og en repræsentant fra både kommunen og politiet. Ungdomskriminalitetsnævn skal idømme en sanktion, som f.eks. kan være, at den unge selv skal hjælpe med at rydde op efter hærværk eller i yderste konsekvens placeres på en institution.
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, er langt fra imponeret af udspillet: ”Man kan kalde det, hvad man vil, men en unge-lavalder hjælper ikke det helt store, hvis man som kriminel stadig ikke kan tvinges til noget. Det er for svagt. Jeg tror næppe, at udsigten til at vaske biler skræmmer et bandemedlem – de griner nok bare af det,” siger Peter Skaarup til Altinget.
Når det gælder stramninger af retspolitikken i Danmark, er det en god idé at lytte til Dansk Folkeparti, som jo har de afgørende mandater i Folketinget. De endelige regler kommer derfor til at ligge et helt andet sted: Hårdere straffe, længere straffe og mindre blødsødenhed. Og i netop dét magtspil vil eksperterne komme til at spille den udslagsgivende rolle. For når fageksperterne foreløbig synes at godkende flere af elementerne i udspillet, ja, så må det jo være for slapt og pladderpædagogisk.
Forvent derfor, at skruen strammes yderligere, i hvert fald helt ud til det punkt, hvor eksperterne begynder at skrige og jamre. Først da vil strammerne være tilfredse – uanset hvad det så må betyde for de børn, der kommer i klemme på grund af de voksnes rænkespil. / Lars Trier Mogensen