Minus til plus

Under den cool titel ‘Imam life’ bragte Føljeton sidste år en række interviews med de to yngre danske imamer Naveed Baig og Waseem Hussain. Baig er hospitalsimam på Rigshospitalet, og Hussain er fængselsimam og i øvrigt formand for Dansk Islamisk Center.

I et af kapitlerne i sin nys udkomne, veloplagte selvbiografi Imam bag tremmer (Gyldendal) forklarer Waseem Hussain blandt andet, hvordan man som troende muslim praktiserer islam. Det er mere enkelt, end folk tror, skriver han, for det handler grundlæggende bare om minusser og plusser. Nogle handlinger (eller ikke-handlinger) giver minus, andre giver plus. Spise svinekød: minus. Give til velgørenhed: plus. Bagtale: minus. Ære sine forældre: plus. Svindle: minus. Huske sine bønner: plus. Osv. Når dagen, ugen, året, livet er omme, gælder det om at have flere plusser end minusser. Hussain har erfaret, at muslimer kan være ret flove over minus/plus-forklaringen; den virker ikke så sej i en intellektuel verden.

Bladsnedkere som os her på Føljeton, der arbejder med nyheder i det daglige, kan godt genkende det med de minusser og plusser. Med mindre man er en deprim sortseer, vil man gerne gå hjem fra kontoret med flere plusser end minusser i hovedet. Man vil helst have læst og formidlet flere positive, oplivende og perspektivrige nyheder end historier om død og ødelæggelse og tegn, der peger i retning af en forestående apokalypse. Det er nemmest at lave nyheder om det sidste.

Nyt fra rummet

Af samme grund glæder det os altid, når der er godt nyt fra rummet. Og særligt når professionelle astronomer og nørder med store kikkerter opdager ukendte planeter, som ligner Jorden, og som vi i yderste konsekvens ville kunne flytte ud til, hvis lokummet brændte hernede. NASA har med det gode rumteleskop Kepler identificeret 20 jordlignende planeter langt, langt væk, som lader til at have de rette forudsætninger for liv, som vi kender det. En af dem lader endda til at have cirka samme størrelse som Jorden. KOI-7923.01, kalder de den. NASA’s folk vurderer, at et år på KOI-7923.01 varer 395 dage. Det ville passe os fint. Til gengæld minder klimaet formentlig om det, vi kender fra den arktiske del af Sibirien. Det kan vi leve med. Den største hurdle er dog, at KOI-7923.01’s stjerne befinder sig 720 lysår væk fra Jorden. Av, den sved. Ét lysår er cirka 9,5 billioner kilometer. Så den plan kan vi godt skyde en hvid pind efter.

Skodforskning

Leder man længe nok, er der heldigvis masser af gode nyheder hernede. Der bliver røget seks billioner cigaretter om året på verdensplan. Selv om du måske selv ryger 40 om dagen, kommer tallet måske bag på dig. Omvendt glæder det dig måske, at du ikke er alene med din last. Men hvad med de 800.000 tons skodder, der er tilovers? Godt spurgt, for her kommer den gode nyhed ind i billedet: Et hold kemikere ved University of Nottingham har tilsyneladende haft held med at bruge cigaretskodder til at lave et fast materiale til lagring af brint. Vi er ikke kemikere her på Føljeton, men som brændstof er brint godt for miljøet, fordi dets eneste restprodukt er vand. Til gengæld er det svært at lagre brint. Men kulstoffet i cigaretaffald har et stort overfladeareal (i kemisk forstand), og derfor kan skodder fungere godt for produktion af materiale, der har en høj kapacitet til lagring af brint. Så enkelt er det. Resultaterne af forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Energy & Environmental Science, hvor interesserede kan læse mere.

Så går det pludselig den rigtige vej. Vi afventer yderligere plusser og udskyder afrejsen på ubestemt tid. /Oliver Stilling