Alternativ nytårstale fra Løkke

Den nye og alternative nytårstale fra Lars Løkke Rasmussen er bedre end fredagens. Og direkte inspireret af både Francis Underwood og Obama. Men han kunne næsten også kun overraske positivt: Opfindsomheden er dumpet så dybt i bund blandt de gamle partier, at Lars Løkke Rasmussen & co. kun har ét middel tilbage i kampen mod de nye, mere længselsfulde partier: Simpelthen at kopiere deres liv fra sociale medier og gentage deres idealistiske paroler. Det mest opsigtsvækkende ved statsministerens første nytårstale var således, at han gentog Alternativets budskab om en mere respektfuld offentlig samtale. Hverken mere eller mindre. Nytårstalen satte nemlig ingen ny retning for 2016, men nedtonede tværtimod ambitionerne for bl.a. skattereformen.

Politisk set var der langt mere krudt i Dronningens nytårstale, hvor hun kom snublende nær direkte at rose bl.a. Venligboerne. Mens myndighederne forbereder retssager mod folk, der har taget ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, er det yderst tankevækkende, at dronning Margrethe udtaler – i skarp kontrast til Venstre-regeringen: »Jeg vil også benytte denne aften til at sende min hilsen til de mange, både myndigheder, organisationer og privatpersoner, der yder en stor og væsentlig indsats for at tage sig af de mennesker, der kommer hertil, og som løfter de opgaver, som det medfører«.

Antisociale medier

I tidens kolde, politiske klima – hvor et bredt flertal er enige om yderligere stramninger i asylpolitikken – kan dén udtalelse godt måle sig med modet fra nytårstalen tilbage i 1984, hvor hun i den begyndende udlændingedebat advarede mod »små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt«.

Forandringerne kommer tydeligvis nu fra de ‘debatpartier’, som ikke sidder med inde omkring regeringskontorerne. I den alternative version, som Lars Løkke Rasmussen lagde ud på sin Facebook-profil lørdag, gik han skridtet videre i inspirationen fra de nye og mindre partier – og gentog et klassisk tv-trick med at oplæse hadefulde beskeder, der alle svinede ham til. f.eks.: »Der er et japansk ordsprog, der lyder: ’En frø i en brønd kender ikke det store hav. Lars Løkke Rasmussen fatter ikke et kvæk«.

Overskuddet til at læse perfide beskeder op virker afvæbnende. Den nye, alternative nytårstale, som altså er endnu mere inspireret af Alternativet end den officielle, er dels et tegn på, at Lars Løkke Rasmussen evner at bruge sociale medier på en personlig og ofte påfaldende aktiv måde, ja, ofte sidder han og svarer på Twitter til ud på de små timer, og dels et tegn på statsministeren søger inspiration fra alt og alle, der kan være med til at give ham lidt karismatisk pondus. At dirigere opmærksomheden over til tonen i debatten i almindelighed, og i særdeleshed i forhold til ham selv, er et drevent forsøg på at forstyrre og kortslutte kritikken af den zigzag-kurs, han selv fører.

Magtens korthus

Selve stuntet med at oplæse kritiske beskeder fra sociale medier har USA’s præsident Barack Obama tidligere udført med større elegance. Men krydsklipningen hos Lars Løkke til ordene fra den rigtige nytårstale fremstår som et fiffigt greb, der tilmed giver associationer til Francis Underwood (spillet af Kevin Spacey) i tv-serien ‘House of Cards’, hvor replikkerne ofte skifter direkte over til seeren – som en form for regibemærkning – og så tilbage igen til handlingen. Man kan i hvert fald ikke beskylde statsministerens rådgivere for ikke at følge godt med på underholdningsfronten. Fremtoningen fejler ikke noget.

Spørgsmålet er dog, hvad der gemmer sig i indholdet? Og her tegner der sig et helt andet mønster: På den aktuelt mest markante dagsordener, f.eks. asylpolitik og skattereform, markerer nytårstalen et gradvist faldende ambitionsniveau og klarhed i talen. Lars Løkke Rasmussen gik til valg i juni på såvel en »straksopbremsning« i antallet af asylansøgere som en mærkbar omlægning af skattersystemet til fordel for lønmodtagere. Men nu er pejlemærkerne i opløsning, og statsministeren tør ikke længere melde klart ud, hvilken retning han selv kæmper for.

Med blot 34 mandater i ryggen i Folketinget er den historisk smalle Venstre-regering også et skrøbeligt korthus: Blot ét medlem fra de fire borgerlige partier skal blive løsgænger, og så bryder hele regeringskonstruktionen sammen.

Borgmester-attitude

De uldne formuleringer i nytårstalen er et udtryk for, at Lars Løkke Rasmussen regerer som enten en snu ræv eller en fedtspiller – alt efter temperament. På velkoreograferet vis har han formået at nedtone forventningerne til Venstre-regeringen, nu til et så lavt niveau, at et hvilket som helst forlig fremstår som et gennembrud. Samtidig har han næsten ubemærket formået at annullere de få, små ideologiske tiltag, som SRSF-regeringen rent faktisk indførte tilbage i 2011 og 2012. I dag er kontanthjælpsloftet tilbage, fattigdomsydelserne genindført og udviklingsbistanden skåret hårdt.

Det første halve år med Lars Løkke Rasmussen tilbage i Statsministeriet tegner et billede af en presset, men dreven parlamentariker, som først og sidst er fokuseret på at bevare regeringsmagten, snarere end at få særlige initiativer gennemført. Nytårstalen, den officielle, var symptomatisk: Lars Løkke Rasmussen virker parat til, hvad som helst han kan finde flertal for på både skatte- og asylområdet. På den måde minder Lars Løkke Rasmussen fortsat om en borgmester-skikkelse, ja, måske ligefrem om en viceborgmester i Græsted. Og dét er hans største styrke: Så længe han kan blive siddende som statsminister vil han være villig til at indgå alle typer af kompromisser – og hellere end gerne med de små og nyere partier, som tilmed kan være med til at besmykke ham med en aura af fornyelse. 2016 vil blive et turbulent politisk år, hvor alliancer og samarbejdsmønstre vil være i opbrud.