Hele spekret af politisk kommunikation

Så er der kommunalvalg, og aviserne skriver på deres hjemmesider, at visse valgsteder har it-problemer, og derfor er der fare for kødannelse, og kødannelse er ligesom glat føre og for få stemmesedler en af de største udfordringer for det repræsentative demokrati – i hvert fald i Danmark. Visse steder i for eksempel Centralafrika slås de godt nok med nogle større problemer. Men hvad så med bevidst uklar og ulden tale hos politikerne? Ja, det er på en måde også et problem, med mindre borgerne kan gennemskue, at det er det, der sker, og fremdeles sætter deres kryds et andet sted.

I går skrev vi på denne plads om de pågående forhandlinger mellem Angela Merkels konservative parti CDU, det liberale FDP og de venstredrejede fra De Grønne om at stable en ny regering på benene efter valget i september. Søndag aften gav forhandlingslederne op, og selv om de sagde, at de havde været tæt på at blive enige, var historien, som kørte videre i alverdens medier hele dagen, at der var fare for et omvalg i Tyskland. Merkel siger, at hun foretrækker et omvalg, men lad os nu se, om det ikke er spin.

Alternativet har de seneste dage kæmpet med nogle dårlige pressehistorier om kulturen og omgangsformen i toppen af partiet, og på papiret ser det da dumt ud.  Partiets afdeling i København har arrangeret en valgfest i aften på den LGBTQ-venlige bar Monastic, hvor der både er darkrooms og fuckswings. Her på Føljeton har vi godt hørt om darkrooms, mens fuckswings er nyt for os – med mindre de minder om Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens kunstværk ‘Kneppemaskine’ fra 1969 (ja, vi fandt et billede af det på nettet). Timingen er dårlig, for måske er de slet ikke mere cool og fede i Alternativet end i de andre partier, når det kommer til stykket? Det var næppe meningen, at Alternativet havde tænkt sig at tage barens fuckswings i brug i aften, og det er også ligegyldigt, for lige nu er partiets største problem kommunikationen fra ledelsens side. Nogle vasker hænder, andre forsøger at udvise ansvarlighed og ledelse, men man fornemmer, at der lurer nogle magtkampe, og at de mange udmeldinger fra nøglepersoner i partitoppen i blandt Jyllands-Posten og på diverse sociale medier derfor også handler om intern positionering, fuldstændig som man kender det i de traditionelle gamle partier, hvis kultur Alternativet ellers har forsøgt at tage et opgør med.

I aftes lagde partileder Uffe Elbæk så en meget lang tekst ud på sin Facebook-side, hvor han grundlæggende tager ansvaret for det hele. Om indlægget er for langt, og om der er for mange svinkeærinder og strøtanker om det fejlbarlige demokrati, må være en smagssag. Det korte af det lange er, at han skriver, at ”jeg er en fejlbarlig politiker, jeg er et fejlbarligt menneske og jeg står i spidsen for et uperfekt Alternativet. Sådan skal det være. Det er stadig bedre end alternativet. Synes jeg i hvert fald.” Og det er da noget mere, end man plejer at høre fra politikerne.

Typisk mand og kone

I den anden ende af spektret for politisk kommunikation har vi (fra)klippet med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand Stephen Kinnock, som nogen lidt tarveligt har lagt ud på Twitter. Det er i 2015, og Kinnock, der nu er Labour-politiker, har lige afgivet sin stemme, og pressen vil gerne tale med ham. Men så går hans langt mere presseerfarne hustru hen til ham og giver ham klar besked: han bør ikke stille op til interview nu. Mange mænd og koner kan sikkert genkende sig selv i det lille klip. Det er ganske givet et godt råd, hun giver ham. Men det er også en smule forstemmende. Det ligner en lektion i kontrolleret krisekommunikation. Skulle det virkelig være nødvendigt for en politiker at være i den tilstand hele tiden?

Og nu vi taler om kommunikation, så lad os runde af med, hvad et hold forskere på Duke University i North Carolina har konkluderet om kun seks måneder gamle babyer: De forstår faktisk virkelig meget, og selv om de ikke kan så meget, så bør de behandles ”som ægte kommunikerende partnere”.

Det vidste vi da godt. /Oliver Stilling