4. december
Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig en drink, som de færreste ikke-alkoholikere vel forbinder med julen. Til gengæld vil nogle straks tænke på James Bond, når de hører, hvad det er for en, men ham ignorerer vi i dag. Yes, det er en dry martini, vi taler om – den spanske surrealist og filminstruktør Luis Buñuels (1900-83) yndlingsdrink. I sin herlige selvbiografi Mit sidste suk (1982) bruger Buñuel påfaldende meget spalteplads på at redegøre for, hvordan sådan en skal laves: Isklumperne skal for eksempel være ”hårde” og gerne minus 20-30 grader. Husk et par dråber tør vermouth af mærket Noilly Prat og – temmelig aparte – en lille smule Angostura bitter. Opskriften er omdrejningspunkt for en af scenerne i Buñuels komedie Borgerskabets diskrete charme fra 1972, hvor det bliver nævnt, at man skal nippe til den, ligesom man nipper til champagne. Klippet er her, og som du kan se, er det den stakkels chauffør Maurice, der uforvarende kommer til at vise, hvordan man ikke skal drikke sin dry martini (se billedet). Og til sidst får du en kort sekvens, hvor det er Buñuel selv, der mikser dråberne. Så er der kun 20 dage til jul.