Kære læser

Too little, too late

Former British prime minister, Tony Blair, waits to appear on the BBC's The Andrew Marr Show, in central London, Britain September 10, 2017. Jeff Overs/BBC Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVE

Hvis der er én person, man ikke gad se blande sig i dansk politik, så er det forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hans ansvar for Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan; hans efterliv som konsulent for våbenindustrien og Ukraines præsident … man orker ikke mere.

På samme måde – og endda i endnu højere grad – har mange briter det med Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair. I modsætning til Fogh har han faktisk undskyldt for sit monumentale fejljugement i forhold til at sende sit land hovedkulds ind i Irak og Afghanistan, men ligesom Fogh har han haft lukrative konsulentopgaver for problematiske arbejdsgivere, blandt andre Nursultan Nazarbajev, der har været Kasakhstans præsident i næsten 26 år.

I Storbritannien er Blair imidlertid tilbage på banen igen. Ikke for at gå ind i politik – Gud bedre det – men for simpelthen at få stoppet hele Brexit-manøvren. Et af Leave-kampagnens helt store slagnumre forud for folkeafstemning om Brexit sidste år var, at Storbritannien sendte 350 millioner pund til EU om ugen, og at de penge jo kunne gøre langt mere nytte i det britiske sundhedssystem, National Health Service (NHS). Nu står det tindrende klart for briterne, at det med de 350 millioner pund ikke var sandt, og at sundhedssystemet klart er bedre tjent med et Storbritannien i EU.

I en udsendelse på BBC Radio 4 i går sagde Blair, at NHS har udviklet sig til en ”national tragedie”, og han bekræftede, at han arbejder målrettet på at få om ikke omstødt Brexit-afstemningen, så i hvert fald få afholdt en ny afstemning. ”Når fakta ændrer sig, så synes jeg, at folk har ret til at ændre mening,” sagde Blair, der hele tiden har været en arg modstander af Brexit. ”Sagen er meget klar, synes jeg: et, der kommer ingen ekstra penge til sundhed gennem Brexit, og to, vi betaler faktisk færre penge til sundhed, ikke flere, fordi væksten er faldende, og fordi vi også skal betale den her kæmpe regning til EU.”

Hvis det er ren strategi fra Blairs side, så forstår man det godt. Brexit er et morads, som Blair i det mindste ikke har nogen andel i.

Det økonomiske krav fra EU til Storbritannien har tidligere lydt på 100 milliarder euro, men regningen ser ud til at kunne lande et sted omkring 50-60 millarder euro, hvilket stadig er en slat.

I dag mødes premierminister Theresa May med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk for at komme nærmere en lukning af handlen. Ifølge BBC håber hun, at parterne allerede nu kan begynde at tale om en frihandelsaftale, men EU har strammet tommelskruerne på hende og kræver et ”tilstrækkeligt fremskridt” i forhandlingerne om den samlede regning, udlændinge i Storbritannien og Nordirlands rolle.

Hvad det end er, Blair har gang i, er det too little, too late, som de siger derovre. De britiske medier dækker i hvert fald Mays dag i Bruxelles, som om det er enden på Brexit-forhandlingerne. Men lad os nu se. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12