Nyhedsanalysen
nyhed mandag - Libanon
Titusindvis af mennesker demonstrerede mandag i Libanons hovedstad, Beirut. Ifølge nyhedsbureauet AFP var det med slagord som ”død over Amerika” og ”død over Israel”. Demonstrationen var arrangeret af den libanesiske Hizbollah-bevægelse som en reaktion på Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad ugen forinden. ”Vi vil aldrig opgive Jerusalem,” sagde Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i en tale, der blev sendt via videolink til demonstranterne i Beirut.