”Du skal simpelthen møde Bente, hun er et sandt livsstykke”; ”Lis er en vidunderlig personage – hun fylder virkelig rummet ud.”; ”Se, dér går Børge, han har så meget personlighed, at du tror, det er løgn.”
Engang imellem kan man godt få nok af folk, der af andre karakteriseres som stærke personligheder. Personlighedstræk kommer i mange afskygninger, og historien er fuld af folk, der har haft det der je ne sais quoi, som får tilfældigt forbipasserende til at stille indkøbsposerne fra sig og stimle sammen. Napoleon Bonaparte kunne være ét eksempel, den højaktuelle Jesus Kristus af Nazareth et andet. Man kan heller ikke tage fra USA’s præsident Donald Trump, at han har et eller andet for sig, også selv om han muligvis lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som med en vis sandsynlighed kan blive en genvej til apokalypsen for os alle sammen. Det får også en til at tænke på en fyr som Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen, der for et år siden indtog Udenrigsministeriet med en bemærkning om, at Uffe Ellemann-Jensen ”var en stor udenrigsminister og så videre. Men jeg synes selv, at jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen”. Tosse eller personlighed?
Det er, som om begrebet ‘personlighed’ er blevet udvandet. Hvor man før i tiden skulle have noget at byde på, er det i dag nok, at man er latterlig eller skaber sig – og vel at mærke gør det længe nok. Landsbytossen er ikke længere bare en landsbytosse, originalen er ikke længere bare en original. Nu er de personligheder.
Klovnfisk, der dukker hovedet
Noget af det, der i princippet adskiller mennesket fra dyrene, er, at vi godt kan lide at tillægge dem (dyrene) menneskelige træk. Tag klovnfisken, et populært dyr med gæller i akvarier over hele verden. Vi kalder den klovnfisken, fordi vi synes, at den ligner en cirkusklovn med sine stribede gevandter. Cirkusklovner forbinder vi med et vist mål af personlighed.
Men nu har australske forskere på University of Wollongong og Southern Cross University fundet ud af, at visse arter af klovnfisk er totalt blottet for personlighed. De har absolut intet at byde på. Man kan læse om det i artiklen ‘Some anemonefish lack personality’, som er trykt i decemberudgaven af Coral Reefs Journal, skriver The Guardian. Mens klovnfisk af arten A.mccullochi viste sig at have en tydelig individuel personlighed, var A.latezonatus-typerne mere jævne og lod til at befinde sig bedst i grupper. De svømmede ikke rundt og spillede fandango.
Og hvorfor så ikke det? Forskernes hypotese er, at A.latezonatus holder sig i skindet, fordi den lever i et langt farligere miljø end den anden art. Så dukker man jo hovedet lidt og holder sig til gruppen. Folk, der skaber sig og råber uden at have noget at have det, kunne lære noget af den tilgang. Og vi lever jo i farlige tider. /Oliver Stilling