Spåkonerne har taget fejl. Igen. Donald J. Trump har nemlig ikke floppet som forudsagt. Tværtimod har han klaret sig langt bedre i sit snart første år i Det Hvide Hus, end de konventionelle kommentatorer forestillede sig.
Lige før jul lykkedes det at finde flertal i Kongressen for en enorm skattepakke, som vitterligt rummer de største skattelettelser i mere end en generation. Donald Trump lykkedes i USA med det, som fejlede for Anders Samuelsen i Danmark: historisk store skattelettelser inden jul. Samtidig har Trump fået gennemført det, som i amerikanske medier kaldes for en ”stille konservativ revolution” med vidtgående deregulering og såkaldt ‘regelforenkling’.
Ikke siden 1986 er både folk med store formuer og virksomhedsejer kunne se frem til så klækkelige skattelettelser. Ikke siden Ronald Reagan var præsident tilbage 1980’erne har den økonomiske omfordeling fra bunden til toppen været gennemtrumfet med så stor kraft. Reagan var dengang den næstældeste præsident til dato, kun overgået af netop den nu 71-årige Trump.
Uanset hvordan man vender og drejer den nye skattepakke, kan man ikke komme uden om, at præsident Trump har leveret på et markant valgløfte. Fiaskoen er ganske vist ikke forsvundet, herunder bl.a. opløsningen af Obamacare, milliardinvesteringerne i infrastruktur og muren til Mexico. Men magtesløs er han ikke.
Obama viskes væk
Sandheden – den måske ubekvemme sandhed – er, at Trump kan fejre et første år som præsident, hvor han og det republikanske flertal i kongressen rent faktisk har leveret ideologiske resultater. Som det også ville have været tilfældet i Danmark med topskattelettelser, vil den republikanske skattereform i USA også først og fremmest gavne de allerrigeste. Men alene at få det igennem, betragtes som en bedrift.
Hjulpet godt på vej af aktiekurser på rekordniveau og solide beskæftigelsestal kan Trump ikke længere blot afskrives som ”senil olding”, som f.eks. Nordkoreas diktator Kim Jung-un har gjort, og som det store flertal af de amerikanske vælgere også fortsat gør. Trump er således fortsat den mest upopulære præsident i mands minde.
Nede under virakken og den evige uro omkring Trump er der i løbet af det seneste år blevet gennemført en række bemærkelsesværdige tiltag, som forstærker billedet af Trump som en overraskende handleduelig præsident. Eksempelvis har han arbejdet målrettet på at opløse meget af den regulering, som præsident Obama fik igennem, bl.a. i forhold til klima og naturbeskyttelse.
Med noget nær kirurgisk præcision er Trump ved at eliminere Obamas få, men symbolske aftryk på den amerikanske samfundsudvikling. Det virker næsten som da Leo Trotskij blev retoucheret væk fra de officielle Sovjet-foto: Trump er i fuld gang med at slette sporene fra Obama, og det er, igen, en reel politisk bedrift, uanset hvad man måtte mene om dette destruktive projekt.
På verdensscenen vil det også kaste årelange skygger, at Trump har opsagt både klimaaftalen fra Paris og handelsaftalen rundt om Stillehavet, TPP, Trans-Pacific Partnership. Den drøm om et globalt samarbejde, som Obama gav grund til at håbe på, er lagt i graven i løbet af 2017.
Reagan er forbilledet
Historien kan gentage sig. Og ikke kun som en farce, snarere som en tragi-komedie om man vil. Trump arbejder ihærdigt på at kunne indtage rollen som en genopstanden Ronald Reagan. Først kopierede han valgsloganet. I 1980 gik ‘The Great Communicator’ til valg på sloganet ‘Let’s Make America Great Again’, og nu fortsætter Trump med forkortelsen, som han gerne skrive med store bogstaver på Twitter: ”MAKE AMERICA GREAT AGAIN”.
Dengang blev Reagan først afskrevet som en afdanket b-skuespiller, der ikke forstod sig på det realpolitiske magtspil i Washington D.C. Men han endte med at blive berømmet som en præsident, der ligefrem tillægges en væsentligt del af æren for at bringe den kolde krig til ophør.
På samme måde begyndte Trump sit præsidentskab med at blive hånet, spottet og latterliggjort som en selvoptaget reality-stjerne, der ville blive knust af lovmøllen. Men modstanderne griner ikke helt så meget længere.
Udviklingen i løbet af 2017 giver mere grund til at græde. Trumps evne til at bortlede opmærksomheden med ballade i medierne – og som oftest med en sjældent djævelsk timing – har reelt gjort det muligt at gennemføre langt mere politik, end en mere traditionel magtpolitiker ville kunne have slippe afsted med. Et spøgelse går gennem Amerika, Ronald Reagans genfærd. / Lars Trier Mogensen