Nyhedsanalysen
Nyhed - mandag Nordkorea
Mandag 1. januar holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen og Nordkoreas leder Kim Jong-un deres årlige nytårstaler. Mens Løkke talte om, at Danmarks ghettoer mere eller mindre bør jævnes med jorden, sagde Kim, at han har en ”atomknap” stående på sit bord, men at han var ”åben for dialog”. USA’s præsident Donald Trump svarede på Twitter, at hans atomknap er ”meget større & mere kraftfuld” end den store leders. Senere på ugen blev Nordkorea og Sydkorea enige om at mødes officielt for første gang i to år. CNN skriver om, hvordan aftalen faldt i hak.