Gud er død, og internettet slog ham ihjel

“Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har dræbt ham! Hvorledes skal vi finde trøst, vi mordere over alle mordere? Det helligste og mægtigste, som verden hidtil har besiddet, det er forblødt under vore knive – hvem tørrer dette blod af os? Med hvilket vand ville vi kunne rense os? Er storheden ved denne handling ikke for stor for os? Må vi ikke selv blive guder, for blot at synes værdige til den?”

Du er morder. Dig! Du kan ikke bare gemme dig der bag din computerskærm og din daglige Føljeton. Vi har fundet dig. Afsløret dig. Du har myrdet Gud. Men du har ikke gjort det alene. Du har planlagt, udført og levet med din forfærdelige gerning sammen med resten af menneskeheden. Vi har faktisk levet med det lige siden 1882, hvor mordet på Gud, som citatet herover beretter om, blev rapporteret første gang.

Ordene “Gud er død!” er måske Friedrich Nietzsches mest berømte pointe. Men hvad betyder det egentlig? For selvom beskrivelsen er malerisk med blod på kniven, og vand der må rense os, er der selvfølgelig tale om en allegori fra Nietzsches side. I bogen Den muntre videnskab, som citatet stammer fra, evaluerer Nietzsche med mordet på Gud den tilstand, som den vestlige civilisation står i efter oplysningstidens epoke.

Oplysningstiden havde skubbet Gud til side og i stedet indsat den menneskelige fornuft som det vigtigste princip for viden og væren. Med denne vending blev også moral og etik løsrevet fra Skaberen. Filosoffer som Adam Smith og John Locke udviklede moralfilosofiske principper, som ikke lagde en dogmatisk himmelsk doktrin til grund for etiske handlinger, men i stedet forholdt sig mere naturalistisk til menneskets af og til tvivlsomme ageren.

Trods forsøgene på at skabe en moralfilosofi baseret på oplysningens idealer, var det alligevel Nietzsches påstand, at oplysningstiden havde slået Gud ihjel i den forstand, at verden nu stod uden det faste moralske grundlag, som troen på Gud før havde givet os. Gud blev udskiftet med den menneskelige rationalitet, hvilket efterlod os uden retningslinjer for, hvad der var rigtigt og forkert.

Vi ér alle mordere. Vi har alle været sammen om mordet på Gud. Men vi har først gjort det langt senere, end Nietzsche troede.

Oplysningens kronjuvel

Man kan på mange måder sige, at oplysningestiden aldrig hørte op igen, men at vi lige nu står midt i den. I historisk forstand sluttede oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet, men idéen om at det er menneskets logiske tænkning, der skal drive den vestlige kultur fremad, synes stadig at være den herskende mening.

Faktisk synes vi lige nu at stå i oplysningens guldalder. Det digitale samfund har om noget givet muligheden for at lade viden være grundlaget for samfundet og dets institutioner. Med internettet er videnskaben blevet demokratiseret – alle kan finde forskning, data og verdensnyheder med et par enkelte klik. Man behøver ikke være indskrevet på et universitet for at kunne få lov til at tilegne sig viden. I stedet for at sidde til forelæsninger, kan man gå på youtube, og i stedet for at stå i støvede bibliotekskældre og finde gamle bøger frem, kan en hurtig søgning på google give dig svaret. Man behøver ikke engang kunne forstå universitetsforskernes snørklede sprog; der findes masser af steder på internettet, hvor svær viden bliver forklaret i lette vendinger. Internettet er oplysningstidens kronjuvel.

Internettet lader Gud forbløde

Den nye oplysningstid har sat fart på den ateistiske udvikling. Ser man på Folkekirkens medlemstal, har kirken mistet i omegnen af 10 procent af deres medlemmer de seneste 18 år. På samme måde er antallet af unge, der lader sig konfirmere støt faldende og en megafonmåling fra oktober sidste år viser, at næsten halvdelen af danskerne i dag karakteriserer sig selv som ikke-troende. I 2011 var tallet 31 procent.

Mens der findes ikke megen dansk forskning, der kan forklare denne udvikling, er der for nyligt blevet udgivet et amerikansk forskningsprojekt, der, netop som Nietzsche forudsagde, giver oplysningstiden skylden for Guds død. Det er internettet, der har slået Gud ihjel.

Studiet viser, at personer som surfer på internettet ofte, har større sandsynlighed for at være uden religiøs tilknytning, end folk der surfer mindre på internettet. Studiet fortæller ligeledes, at et øget netforbrug medfører en større sandsynlighed for, at man ikke er religiøst ”eksklusiv”. Det vil sige, at man ikke tror på, at der er én religion, der er den rigtige. Forfatteren af studiet argumenterer for, at internettet fører til, at individer ikke længere føler, at de er bundet af bestemte institutioner eller har brug for religiøse dogmer. På internettet florerer et citat med ukendt afsender, der opsummerer det på polemisk vis: ”Study one religion, and you’ll be hooked for life. Study two religions, and you’re done in an hour.”

Noget, som gav religion stor tiltrækningskraft førhen (og i nogen grad stadig i dag), var den stærke esoteriske fællesskabsfølelse, der ofte findes i religiøse samfund. Religion giver følelsen af at være en del af noget vigtigt, og det religiøse fællesskab er et sted, hvor man kunne snakke med ligesindede. Også her er religion blevet overflødiggjort af internettet. De sociale medier har givet muligheden for alskens sociale fællesskaber. Om du er Star Wars-nørd og vil bruge timevis på at diskutere de mindste detaljer i sci-fi-universet, eller om du har brug for at snakke om livets endelighed, så kan du finde ligesindede på nettet.

Prisen for mordet på Gud

Alting har sin pris – også mordet på Gud.

Med slet skjult henvisning til denne artikels indledende Nietzsche-citat, skrev den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij i bogen Brødrene Karamazov, at ”hvis Gud er død, så er alting tilladt.” (Eller det er i hvert fald sådan, det oftest citeres. I virkeligheden er citatet noget længere, men meningen er den samme.)

Som Nietzsche skriver, så må vi selv blive guder, hvis vi skal gøre os værdige til at have slået Gud ihjel. En verden uden Guds objektive værdier er en meningsløs verden – en nihilistisk verden. Nietzsches svar på denne nihilistiske tilstand var hans berømte tese om overmennesket. Overmennesket må udfylde Guds plads i den forstand, at denne skal skabe moralsk værdi i verden.

Men internettets drab på Gud har efterladt os nærmere nihilismen end overmennesket. Internettet har på alle måder vist sig som et sted med mangel på grundlæggende moral. Folk sviner hinanden til på de sociale medier, der opstår hadgrupper på nettet, musik og film downloades ulovligt, private pornografiske billeder sendes rundt, osv osv osv. Med oplysningens kronjuvel kom også nihilismen.

Men er det dog ikke en lille pris for at have nået frem til oplysningens endemål? Måske. Hvis det da havde været tilfældet. Man siger, at revolutionen spiser sine egne børn, og noget kunne tyde på, at det samme er tilfældet med oplysningsprojektet.

Den store mængde af information, som internettet giver os adgang til, kan ende med at have en negativ indvirkning os. En negativ indvirkning, der fører mod mindre oplysning i stedet for mere. Internettets demokratiske kraft er dets styrke såvel som dets svaghed. Alle er eksperter på nettet. Man behøver ikke være professor for at udgive sin ”undersøgelse” og kalde det videnskab, og man behøver ikke være politiker for at få lov til at lufte sine meninger.

Fake News er et eksempel på, hvordan informationsmængden på nettet er blevet større, end vi kan håndtere. Fake news fremstiller falske påstande som fakta, og fordi nettet i sin natur er demokratisk, kan fake news få lov til at blive lige så accepteret som virkelig facts, hvis nok mennesker tror på det.

På den måde har internettet været med til at udslette ekspertvældet. Det accepteres ikke længere, at nogen er klogere end andre, og pludselig er det lige så acceptabelt at tro på, at vacciner giver børn autisme, som at det er dybt uansvarligt ikke at vaccinere sine børn. Det er kommet så vidt, at der på internettet er dukket grupper op, som tror på, at jorden er flad.

Du skal i øvrigt have ros, hvis du er nået hertil i artiklen. Det er en lang artikel, og det kan efterhånden være svært at koncentrere sig om længere tekster uden at hoppe videre til andre små svinkeærinder. Et studie viser, at internettet har været med ødelægge vores koncentrationsevne (selvom dette studie er blevet stærkt udfordret). Uanset om studiet holder vand eller ej, er der nok mange der kender den situation, at man lige tjekker Facebook en to-tre gange, mens man læser en længere tekst. Eller at man helt lader være med at læse svære tekster, fordi det er så nemt at gå ind og kigge på en kattevideo i stedet.

Så hvor efterlader det os? Med en død Gud, et nihilistisk samfund og et oplysningsprojekt der ender med at gøre os alle dummere. Forhåbentlig er det en fremstilling, der er lige pessimistisk nok. Da trykpressen i sin tid blev opfundet, blev der ligeledes argumenter for, at mennesket ikke ville kunne håndtere den store informationsmængde. Internettet har, trods alt, nok større positiv indvirkning på videnssamfundet end negativ.

Og så er der det med Gud. Tjekker man på internettet, så ser Gud ud til at være i live og have det fint. At han så også har et knap så optimistisk syn på tilværelsen, det er, hvad det er…