Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - fredag - paradigmeskifte
Det var et uskønt forløb, da regeringen og Dansk Folkeparti inden jul forsøgte at blive enige om en finanslov. Liberal Alliance ville have ”historiske” skattelettelser, og Dansk Folkeparti ville have et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken. Finansaftalen kom på plads, men en skatteaftale blev man ikke enige om, og efter jul aflyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) både de historiske skattelettelser og paradigmeskiftet. Fredag kunne Jyllands-Posten så fremvise et lækket udkast af den kuldsejlede aftale, hvoraf det fremgik, at regeringen tilbød DF at udfordre flygtningekonventionerne og dermed risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få gennemført sin skatteaftale. Aftaleteksten fik ikke mange rosende ord med på vejen, da Lars Trier Mogensen kommenterede den her i Føljeton.
…