For at rejse penge til Løkkefonden deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen i det årlige torskegilde i Thyborøn søndag den 21. januar 2018. Til højre ses industrifisker og vært for arrangementet John-Anker Hametner Larsen (med glasset). (Foto: Johan Gadegaard/Scanpix 2018)
Åh, Gud, ikke igen. Forleden lagde vi Føljeton i seng (som man siger i avisbranchen) med en følelse af, at vi havde skrevet alt for meget om statsminister Lars Løkke Rasmussen i uge 3. Og hvis vi er trætte af ham, så er læserne det nok også.
Onsdag havde vi en analyse af det, vi kaldte ‘Verdenshistoriens mest noller bestikkelsessag‘: historien om, at han havde modtaget et sommerhusophold fra kvotekongen John-Anker Hametner Larsen, som har tjent tykt på Venstres fiskeripolitik. Torsdag skrev vi om, at Løkke havde peget på ‘systemet’ som medvirkende årsag til, at hans partifælle, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, havde fejlet så eklatant i en af sit ministeriums seneste sager. Og endelig kommenterede vi fredag Jyllands-Postens historie om, at Løkke i virkeligheden var villig til at give køb på alle moralnormer og menneskeretskonventioner for at få Dansk Folkeparti til at æde regeringens skattelettelser.
Er vi ramt af Stockholm-syndromet? For vi fortsætter minsandten i dag. Vi kan ikke lade være. I går deltog Lars Løkke nemlig ved en ‘nytårskur‘ i Fiskehallen i Thyborøn hos førnævnte kvotekonge Hametner Larsen, som siden 2014 har holdt de her kure for at samle penge ind til sin gode ven Løkkes fond for utilpassede drenge, LøkkeFonden. Eftersom statsministeren deltog, var der et hav af pressefolk til stede og deriblandt en af vores yndlingsreportere, Politikens Kjeld Hybel, hvis herlige reportage fra begivenheden er frit tilgængelig på Politikens hjemmeside indtil tirsdag aften. Hybel beskriver, hvordan den ”slipseløse statsminister” gik rundt i hallen og hilste på folk, og hvordan han fik ”et mere end træt udtryk i ansigtet”, da Hybel præsenterede sig som journalist. Og da Løkke så holdt en tale, gav han – af alle – kvotekongen en undskyldning efter lige at have samlet sig:
”Sandheden er, at John-Anker ikke ville være blevet hængt ud på denne måde de seneste måneder, hvis ikke han havde skrevet til mig på Facebook. Jeg er faktisk oprigtigt ked af, at man skal slå sig så meget på at kende mig. Det synes jeg ikke er rimeligt. Det vil jeg gerne sige undskyld for.”
Det var så stærkt, at John-Anker Hametner Larsen ifølge Ekstra Bladet måtte tørre øjnene under talen.
Kærlighed og efterskoleelever
Her på Føljeton vil vi dog hellere indlede ugen med at skrive om noget lidt mere virkelighedsnært end den statsministerielle sæbeopera. Hele ugen kører vi en serie om kærlighed på efterskolen, og det er den skinbarlige virkelighed. I sommer startede 28.800 elever på efterskole, hvilket er flere end nogensinde før. 162 af dem går på Gørlev Idrætsefterskole, og dem har vi fulgt i løbet af efteråret og vinteren. Deres følelser er virkelige, dybfølte. Det er ikke noget med at tale sig ud af selvskabte statsmandsproblemer.
Ung kærlighed er noget af det største, der findes. Når man er 16 år, elsker man med hele sin krop. Forelskelsen er storslået, overvældende og fantastisk, ligesom den er ubarmhjertig og skånselsløs, hvis den pludselig hører op. Nogle har allerede haft kærester i flere år, mens andre aldrig har haft noget, der minder om det, og ærligt talt er skrækslagne ved tanken. Andre gider det bare ikke – det siger dem ikke noget.
Uanset hvor på skalaen de befinder sig, er efterskoleelever en vidunderlig størrelse. Der er ikke så meget pis med dem, de er her bare, og de er ikke en stor undskyldning for sig selv. Det er befriende. /Amalie Schroll Munk og Oliver Stilling