Portrætfoto af to børn i tv-studiet.
Så blev det lørdag, og hvor er det godt: Du er stadig med os, så et eller andet må vi have gjort rigtigt i løbet af ugen. Vi kan ikke på stående fod regne lige din alder ud, men i sidste uge faldt Føljetons læseres gennemsnitsalder en smule, for i forbindelse med en abonnementskampagne på de sociale medier fik vi cirka 200 nye 18-årige abonnenter.
Det var sjovt at skrive med dem på Facebooks Messenger-app; flere af dem henvendte sig til os med en sympatisk ærbødighed – ikke over for Føljeton som sådan (gud bedre det), men over for den måske epokegørende begivenhed i deres liv det er, at de nu har tegnet abonnement på et regulært voksenmedie. For 5-10 år siden ville det måske have været papirudgivelsen Weekendavisen, som den kvikkeste del af ungdommen havde haft det sådan med. Og sådan skifter tiderne jo.
To danske supermedier
I den sammenhæng sender vi en venlig tanke til vores to absolutte favoritmedier herhjemme: nyhedsudsendelsen Ultra Nyt på Ultra, DR’s kanal for lidt større børn, og Berlingske Medias ugeavis Kids’ News, som udkommer hver fredag. Der findes ikke medier herhjemme, som på finere vis end de to har gødet jorden for en bevidst og selvstændigt tænkende ung offentlighed i de senere år.
Da Berlingskes daværende chefredaktører lancerede Kids’ News på et pressemøde i april 2014, gjorde de det så passionsløst (se billedet?), at vi troede, at det blot var endnu et desperat forsøg på at tilfredsstille aktionærerne ved at hive flere penge op af de hårdtprøvede abonnenters lommer. Men nej, dygtige og dedikerede redaktører og reportere har på få år gjort Kids’ News til en institution, og i mange husstande landet over udgør Kids’ News det eneste rigtige avisabonnement. Når ens datter på 10 for eksempel kommer og siger, at hun gerne vil vide ”noget mere om Macron”, så er der ikke nogen tvivl om, hvor hun har det fra.
Ultra Nyt gør det samme, bare på tv: tager fat i og forklarer dagsaktuelle emner, sætter dem ind i en sammenhæng og serverer dem med åben pande for seerne uden at tale ned til dem. Det sidste er en afgørende komponent i succesformlen. Hvis vi her på Føljeton var en slags konsulenter, og mediebranchen kom og sagde ,”buhu, vi mister læsere og seere og lyttere, hvad skal vi gøre, store Føljeton?”, så ville dette være råd nummer et: stop med at tale ned til folk. Enkelhed og præcision er ikke det samme som at skære ting ud i pap.
Ultra Nyt har også indslag om terror og den slags. Men i stedet for at spille på grundløs frygt, panik og uhygge forklarer værten eller reporteren stille og roligt, hvad der er sket. Det smitter. Når de interviewer politifolk, kan man høre, at de (politifolkene) gør sig umage med at være i øjenhøjde med seerne – hvilket heller ikke er det samme som at tale ned. Er indslaget lidt barsk, slutter Ultra-værten det typisk af med ordene: ”Hvis du er bange, så tal med en voksen.” Eftersom det tit er de voksne, der er mest bange, er det på en måde et mærkeligt råd. Men i mangel af bedre går det vel an. /Oliver Stilling