Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, politisk ordfører Nicolai Wammen, udenrigsordfører Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye præsenterer udlændingeudspil i partiets gruppeværelse på Christiansborg, mandag den 5. februar 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
I et interview i Politiken i 2015 medgav den italienske forfatter og filosof (og humanist) Umberto Eco (1932-2016), at Europa har mere end svært ved at tackle ”det voldsomme indvandringspres”. Men, tilføjede han, ”vi mister det, vi kan lide ved Europa, hvis vi holder folk ude.” At dømme på de politiske strømninger i Europa er det den fordømte situation, vi begynder at stå i: for at forsøge at holde fast i det Europa, vi synes, vi kender, skal vi åbenbart miste det, vi holder så meget af ved Europa. Men afmonteringen af det humanistiske og åbne efterkrigs-Europa starter i mindre bidder, og som billedet tegner sig, er Danmark et af de første lande, som står klar med værktøjet.
Her til formiddag lancerede Socialdemokratiet sit første samlede udlændingeudspil under titlen ‘Retfærdig og realistisk’. I korte træk handler udspillet om, der skal indføres et loft over, hvor mange flygtninge med ikke-vestlig baggrund, som vi kan tage imod. Det loft ønsker S, at Folketinget skal fastsætte fra år til år. Det er, hvad det er. Men så er der også den her: Det skal være slut med at søge asyl i Danmark. Alle såkaldte ‘spontane asylansøgere’ skal sendes til danskdrevne ”modtagecentre” i tredjelande – for eksempel i Nordafrika.
Ideen om danskdrevne regulære flygtningelejre i Afrika lyder grangiveligt som en del af plottet i forfatteren Kaspar Colling Nielsens seneste roman Det Europæiske forår (2017), dog med den lille forskel, at det her er humanitære hjælpeorganisationer som CARE, der driver lejrene.
Som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen formulerer det over for DR Nyheder, handler hele den øvelse om ”at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag”, idet ”der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke”.
Der er flere ting i udspillet. Reglerne for at få familiesammenføring skal strammes; kravene til sprog, uddannelse, beskæftigelse og kendskab til Danmark skal skærpes; en ‘hjemsendelsesreform’ skal sikre, at flere afviste asylansøgere sendes hjem; og Danmark skal som hovedregel stoppe ulandsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere.
Der er ingen tvivl om, at asylsituationen i Danmark, som den er i dag, er uholdbar. En stor del af vores integrationspolitik handler om at afskrække aylansøgere fra at søge mod Danmark ved at gøre alle led i systemet bureaukratiske og ulideligt langtrukne. Det er sygt og umenneskeligt – og sgu ikke asylansøgernes skyld.
Socialdemokraternes udspil vil blive endevendt og diskuteret hele ugen, som om det var noget nyt. Det er det ikke. Partiets gruppeformand, politiske strateg og indpisker Henrik Sass Larsen luftede allerede ideerne i en kronik i Jyllands-Posten i januar 2016. Dansk Folkeparti syntes, at det var en super idé, mens Radikale og Venstre var imod og kaldte det urealistisk. Dengang kaldte Dansk Flygtningehjælps daværende generalsekretær forslaget for en ”ikke-løsning” og for urealistisk til at blive ført ud i livet. Og ideen om danske lejre i tredjelande, hvor beboerne lever under forhold, vi føler, vi kan være bekendt – det vil sige bedre end i en almindelig FN-flygtningelejr – blev også skudt ned. ”Problemet er det praktiske i at finde et land, der behandler menneskene ordentligt, kan yde beskyttelse og ikke selv må være for fattigt. Forestil dig de konflikter, der kan opstå, når lokalbefolkningen gennem et trådhegn kan se på fremmede folk, som har bedre leveforhold, end de selv har,” sagde Claus Juul, jurist ved Amnesty International til Jyllands-Posten.
Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet virkelig mener det her, eller om det bare er en strategi for at kapre DF-vælgere. Det eneste gode, der indtil videre er kommet ud af udspillet, er, at De Radikales formand Morten Østergaard i dag har indrykket helsidesannoncer i fem landsdækkende dagblade, hvor han skriver, at han er træt af blive kaldt halalhippie. Nu vil han simpelthen fra på onsdag til fredag flytte ind i boligområdet Vollsmose i Odense, som er med på regeringens liste over ghettoer i Danmark. ”Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere,” forklarer Østergaard selv. Det vil sige: Det er sikkert godt for hans parti, men temmelig tåkrummende at overvære for os andre. /Oliver Stilling