Det er mere end almindeligt svært at forklare logikken bag VLAK-regeringens omskiftelige skattepolitik, så lad os straks give ordet til statsminister Lars Løkke Rasmussen selv:
”Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til at, dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre”.
Indrømmet, det lyder kryptisk, ikke? Tæt på sort snak. For hvad dækker “mere mindre” og ”mindre mindre” præcist over? Kloge folk har brudt hovederne med gåden, siden Lars Løkke første gang forsøgte at forklare principperne bag sin skattepolitik tilbage i 2009. Men nu – langt om længe – er der kommet en nøgle, der kan bruges til at knække koden.
I dagens Jyllands-Posten præsenteres en enkel tendens, som forklarer den dunkle tale: Siden 2015 er skatten på den sidst tjente krone steget, og vil fortsat stige, afslører nye beregninger fra Skatteministeriet. Den øverste marginalskat er ganske enkelt steget år for år siden Løkke genindtrådte som statsminister, stik modsat de officielle paroler.
Dem, der har tjent mere, er kommet til at betale mere, sjovt nok mens de borgerlige partier har regeret. Faktisk skal man helt tilbage til den konservative statsminister Poul Schlüter for at finde en epoke, hvor marginalskatten blev hævet, som den nu bliver under Lars Løkke. Ja, det lyder måske stadig som den omvendte verden. Men den er altså god nok: Siden Liberal Alliance kom med i regeringen, har marginalskatten tilmed fået endnu et nøk opad.
Skatten stiger til 56,53%
Den øverste marginalskat er den sats, som de højest lønnede betaler af den sidst tjente krone, i kombineret arbejdsmarkedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, bundskat og topskat. Og normalt lægger borgerligt-liberale politikere vægt på at sænke den øverste marginalskat, da flere højtlønnede dermed menes at ville kunne tilskyndet til at arbejde mere.
Men sådan tænker borgerlige åbenbart ikke længere. I hvert fald ikke i Danmark, og slet ikke når de bliver en del af Løkke Rasmussens regering. Nu stiger marginalskatten nemlig igen, tilbage op til 56,53 procent.
Paradoksalt nok har Socialdemokratiet konsekvent været med til at sænke marginalskatten, lige siden den yderste topskat toppede under Poul Schlüter med 73 procent. I 1985 var bl.a. Socialdemokratiet med i et skatteforlig, der sænkede marginalskatten til først 68 procent, og derfra gradvist nedad i 30 år, senest da Helle Thorning-Schmidts regering sænkede topskatten i 2012.
Med Venstres stemmer er det gået omvendt af partiets gamle valgslogan: ”Skatten ned og humøret op”. Marginalskatten er i de seneste år steget som følge af flere runder, hvor bundskatten er blevet hævet for at finansiere såvel afskaffelsen af den såkaldte brændeafgift som afskaffelsen af PSO-afgiften, samtidig med at topskatten er blevet fastfrosset.
Stik mod regeringsgrundlaget
Bundlinjen er, at den økonomiske politik bevæger sig i den modsatte retning af, hvad der ellers højtideligt står i regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen. Her hedder det umisforståeligt: ”Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse”.
Under borgerlige ministre er andre skatter og afgifter ganske vist blevet sænket, senest bl.a. arveafgiften i forbindelse med generationsskifte for landets rigeste familier og registreringsafgiften på større biler. Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen er dog langt fra imponeret: ”Det er stærkt kritisabelt. Der har været en klar tendens til, at marginalskatten er faldet i 30 år, og så er det da brandærgerligt, at udviklingen er stoppet. Og navnlig når det sker under danmarkshistoriens, ifølge den selv, mest borgerlige og liberale regering”.
Målt på egne præmisser er VLAK-regeringen kørt skævt, og Venstre kan overveje at gå til valg på en ny, opdateret og mere retvisende version af deres gamle slogan. I dag kunne det mere oplagt hedde: ”Skatten op og humøret ned”. / Lars Trier Mogensen