Fifty Shades under dit terrassebord

Fifty Shades under dit terrassebord

Den er over os igen. Den rasende Fifty Shades-feber, hvor husmødre og venindegrupper går i biffen sammen og bliver vilde i varmen. Den tredje og (forhåbentligt) sidste bog i rækken er netop blevet filmatiseret, og Thomas Brunstrøm har set den, ”så det behøver du virkelig ikke”. Han har faktisk været i biffen alle tre gange, og hver gang er der kommet en virkelig underholdende anmeldelse ud af det. Alle gangene har han for eksempel undret sig over, om manuskriptforfatteren nogensinde har hørt andre mennesker tale sammen. I anmeldelsen af film nummer tre, den store finale, konkluderer han så endelig: ”Efter at have udholdt tre ‘Fifty Shades’-film kan jeg umiddelbart kun se et behov for en ‘Fifty Shades’-bog, hvis mit terrassebord vipper.”
Her på stedet er vi heller ikke udpræget begejstrede. Da en af Føljetons medarbejdere for nogle år siden befandt sig på danskstudiet på Aarhus Universitet, og ‘Fifty Shades’-bøgerne var på sit højeste, sagde en forelæser: ”Hvis I gerne vil læse erotisk litteratur – og det vil I – så læs da for Guds skyld Suzanne Brøggers Creme Fraiche i stedet for det møg dér. Det er ikke andet end en skændsel for litteraturen.” Så er der vist ikke mere at sige om den sag.