I Grønland har man gjort en generation fortræd

Der bor knap 56.000 mennesker i Grønland. Fordelt i godt 29.000 små familier. Mor, far og børn. En tredjedel af de børn har oplevet et seksuelt overgreb. Krænkerne er sjældent tætte familiemedlemmer. Det er i langt højere grad bekendte, familievenner eller fjerne slægtninge, der misbruger børn og unge på verdens største ø. Grønland ligger langt over verdensgennemsnittet for seksuelt misbrug, og den triste statistik understreger blot, hvor store sociale problemer landet er i.

Det har været kendt i årevis, at seksuelle overgreb er et gigantisk og tilsyneladende uundvigeligt problem i Grønland. Alligevel er der ikke sket ændringer på området, ligesom det er svært at finde et svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Er der flere pædofile på Grønland, end der er i resten af verdens lande? Nej, det er der utvivlsomt ikke. Det ville være en helt gak-gak konklusion at drage. Ifølge Arnavaraq Jørgensen, der er programleder for Unicef Grønland, beror problemet på en kombination af mange faktorer:

”Problemet skyldes summen af de sociale problemer, som Grønland slås med. Børn, der lever i udsathed, har også større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, og sådan er det også i Grønland, her er det bare i et endnu større omfang,” siger hun.

I sidste uge lancerede organisationen Nakuusa, der er et samarbejde mellem Unicef Danmark og Det Grønlandske Selvstyre, en kampagnevideo, som skal sætte fokus på de mange seksuelle overgreb, som finder sted i landet. ’Ullut Tamaasa’ hedder kampagnen, der oversat til dansk betyder ’hver dag’. Kampagnen skal køre på landsdækkende tv- og radiokanaler de næste seks uger.

Hver dag

Nakuusa er klare i spyttet, når de skal forklare, hvad der ligger til grund for kampagnenavnet:

”Hver dag kan blive en bedre dag – hvis du handler på din viden eller mistanke ved at underrette kommunen, så barnet kan få den rigtige hjælp. Hver dag skal vi passe på hinanden. Hver dag tæller for et barn, der har været udsat for et overgreb,” skriver de på kampagnesiden.

Ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq har kampagnen allerede efter første uge rodfæstet sig hos befolkningen. Flere ofre har henvendt sig til Arnavaraq Jørgensen og de øvrige folk bag kampagnen for at fortælle deres historie og udtrykke deres taknemmelighed for, at der bliver sat fokus på problemet. De mange overgreb har i årevis været en offentligt kendt hemmelighed, og alligevel er der ikke sket noget på området før nu.

I 2015 lavede SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velværd, en omfattende rapport fra Grønland, hvor problemet med seksuelle overgreb blev kortlagt. Rapporten ser nærmere på problemet med, at voksne forgriber sig på børn, og på de konsekvenser, overgrebene har for barnets seksualitet og psyke resten af livet. Det er blandt andet i den undersøgelse, at ét ud af tre børn svarer, at de ”ikke selv var med til at bestemme, første gang de havde seksuelt samvær med et andet menneske”. I rapporten konkluderes det også, at over 40% af de adspurgte har haft sex, før de fyldte 15 år, og 6-7% af dem har endda haft sex for første gang, da de var syv år eller yngre.

I samme ombæring fastslår rapporten fra 2015, at de seksuelle overgreb ofte bliver fulgt af nye overgreb, og at der findes en sammenhæng mellem seksuelle overgreb og et stort forbrug af alkohol, antallet af aborter og graviditeter i en ung alder. Det kan også ses ud fra svarene, at seksuelle overgreb har en negativ effekt på barnets uddannelsesniveau, sociale relationer og generelle selvbillede.

En samfundskatastrofe

Kan en kampagne afhjælpe et samfundsproblem, der har eksisteret i så mange år, og som langsomt er med til at nedbryde en befolkning? Det er svært at forestille sig. Det grønlandske samfund har i flere årtier kæmpet med problemer som selvmord, overgreb og misbrug, og år for år har rapporter konkluderet, at det grønlandske folk står i stampe i sine egne sociale udfordringer.

Omkring en femtedel af alle grønlændere har overvejet at begå selvmord, og selv om det ikke direkte kan kædes sammen med udbredelsen af seksuelle overgreb, så fortæller det unægteligt noget om de forhold, som mange grønlændere lever under. Ensomhed, druk og isolation er tilbagevendende nøgleord i de rapporter, der år for år får udefrakommende til forarget at tage sig til hovedet og spærre øjnene op.

Håbet med ‘Ullut Tamaasa’-kampagnen er at aftabuisere, siger Arnavaraq Jørgensen fra Unicef. Det grønlandske folk skal få øjnene op for, hvor stort problemet er, og ofrene for seksuelle overgreb skal blive klar over, at de ikke står alene med deres frygtelige oplevelser. Problemet skal være synligt for alle og enhver, og nye forbrydelser skal forebygges og afværges. Det er i sidste ende det allervigtigste og hele bevæggrunden for, at kampagnen har gang på jord. For seksuelt misbrug på Grønland er ikke bare et tabu eller et usynligt problem. Det er en samfundskatastrofe, som skal standses. Og kampagnen er i hvert fald et skridt på vejen.