Så blev det fredag, og vi er vist stået op til en af den slags dage, hvor man bliver ramt af en stemning af opbrud og foranderlighed, straks man kaster et blik på nyhedsbilledet; den der følelse af, at tingene er ved at skride, eller i hvert fald at intet er som i går.
Ude på nettet ligger for eksempel regeringens såkaldte ghettoplan, Ét Danmark uden parallelsamfund (med den uhyggelige, terminale undertitel ‘Ingen ghettoer i 2030’) til fri download. Og med kombinationen af sådan en titel og designbureau E-Types’ stringent layoutede forsides dyrkelse af kvadratisk, upersonlig, mennesketom betonarkitektur ligner planen grangiveligt noget i retning af en fascistisk digtsamling udgivet på forlaget Marts 2018, sådan som forfatteren Lea Marie Løppenthin præcist påpeger på Facebook. Kom, vi udrydder ghettoerne! Nej, lad os da gå skridtet videre og få bugt med alt liv, er stemningen.
Kæmperotten er død
Publikationen falder sammen med, at den københavnske kæmperotte Landemærket angiveligt er død. Landemærket har siden august hærget Kongens Have sammen med hundredvis af artsfæller, men den er ikke blevet set de seneste 14 dage, lyder det fra Claus Clausen, der er kloakmester og rottefænger i JK Kloakservice.
På Føljetons redaktion har vi en rotteekspert, men han er syg i dag, så vi kan ikke analysere oplysningerne om Landemærket – kun forholde os kritisk til dem. Claus Clausen ved ikke, hvornår rotten er død, men gætter ifølge Berlingske på, at det er omkring 14 dage siden. Han er overbevist om, at det er gift, som har taget livet af den. Hvad den slags gisninger angår, ser vi sådan her på det: picture or it didn’t happen. Vi vil se et billede af en død Landemærket. Claus Clausen bygger sin formodning på, at der ikke er nogen aktivitet ”i og omkring” rottehullet, ”så han er dernede et sted”. Men, tilføjer rottefængeren, ”vi begynder ikke at grave efter ham.”
Det er udsagn af den kaliber fra fagfolk, der får konspirationsteoretikere til at stige ud af deres folkevognsrugbrød. Og er det i øvrigt ikke også påfaldende, at Claus Clausen kalder Landemærket for ‘ham’ og ikke ‘den’? Hvorfor har Landemærket overhovedet et navn?
At der er ugler i mosen, at tingene ikke helt er i vater, kan man også se i USA. Ifølge en højst overraskende melding fra det amerikanske tekstilmarked lader det til, at salget af cowboybukser til kvinder i 2017 for første gang nogensinde er blevet overhalet af salget af yogabukser. Hvis det er sandt, er det spooky, for så er trenden helt sikkert den samme i Danmark. Denim, som blev patenteret så tidligt som i 1870’erne, har tilsyneladende været på retur siden 2010 i USA, og importen af cowboybukser til kvinder er siden faldet med 3,9% om året, mens stramtsiddende elastiske bukser er steget med 25,7% i samme periode. Der er al mulig grund til at gå i seng igen. På den anden side: Hvad ville Landemærket have gjort? /Oliver Stilling