Hun insisterer på at blive kaldt for en mand. Og hun har bukserne på nu. 72-årige Mette Christensen nægter at blive omtalt som en forligskvinde, for hun er hele landets forligsmand. I de kommende uger er det hende, der afgør om Danmark havner i en storkonflikt i løbet af april. Lige nu er hun derfor den absolut vigtigste person i kongeriget. Madame VIP.
Alt afhænger af Mette. Som landeplagen, hitsangen af rapperen Blak fra Nakskov, lyder: ”Der var en gang en som der hed Mette / Og Mette hun var nede med det / Så alle sammen de var nede med det / Selv da alle vidst alle de var nede med det / Der var hun stadig nede med det”.
Efter at flere fagforbund i går udsendte strejkevarsler, er forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område gået ind i en kritisk fase. Forligsmand Mette Christensen har nu til opgave at forsøge at få enderne til at mødes mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes krav. Hvis det ikke lykkes for hende, vil det koste det danske samfund milliarder af kroner. Hvis det lykkes, vil hun hurtigt være glemt igen. Utaknemmeligt, men sandt.
Budgetbisser på barrikaderne
Formelt har Mette Christensen ingen muligheder for at bosse noget igennem, da en senere mæglingsskitse vil skulle godkendes ved afstemningerne i fagforbundene. Som neutral opmand har hun dog beføjelser til bl.a. at udsætte en eventuel konflikt med 14 dage, og endnu 14 dage, hvis hun dels mener at kunne finde en løsning, og hvis en konflikt dels vil have store konsekvenser for samfundsøkonomien.
Udgangspunktet er sjældent svært for Mette. For spændingerne er ondartede mellem parterne. Fagforbundene har således nøje udvalgt et område, hvor de i første omgang udtager medlemmer til strejke, og her har kreativiteten været stor. Mest underfundig har DJØF været. Organisationen Akademikerne har således varsler strejke blandt Finansministeriets departements ca. 140 medarbejdere.
Budgetbisserne (som Mogens Glistrup i sin tid døbte ‘skrankepaverne’ inde på Slotsholmen) tvinges dermed ud på gaden sammen med de ‘røde numsetørrere’, som Fremskridtspartiets stifter kaldte sosu-assistenterne.
Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, fortæller: ”Vi gør jo det her for at genere arbejdsgiver mest muligt. Vores valg er et udtryk for, at vi vil ramme bredt, og at det skal have en mærkbar effekt. Altså det er en konflikt med en arbejdsgiver, og de skal kunne mærke, at vi er uvenner.”
Finansministeriets embedsmænd skal på barrikaderne. Ud og svinge med de røde faner.
Corydon tilbage på scenen
Hvis det lyder surrealistisk, er det, fordi du endnu ikke har læst lederen i den avis, som tidligere finansminister Bjarne Corydon i dag er chefredaktør for. Velkommen til den omvendte verden: Forleden opfordrede manden, der i 2013 stod i spidsen for lovindgrebet mod skolelærerne, til, at VLAK-regeringen nu ”om nødvendigt [må] tage konflikten fremfor at give urimelige indrømmelser”.
Bjarne Corydons avis gav et ekstre svirp, og sluttede lederen af med ordene: ”Det store spørgsmål er, om Socialdemokratiet så vil optræde som et ansvarligt og regeringsdueligt parti eller forsøge at hente nogle kortsigtede taktiske gevinster.” Ja, mærkelig er verden blevet, at en tidligere socialdemokratisk finansminister nu er med til opfordre det gamle arbejderparti til at gribe ind over for lønmodtagernes krav om lønstigninger.
I denne skøre, skøre verden er der dog – heldigvis – noget betryggende ved forligsmand Mette Christensen. Hun har prøvet det hele. Også værre omgange. Som vicepræsident i Sø- og Handelsretten var hun bl.a. dommer i sagerne om Nordisk Fjer og Hafnia, og der skal mere end et syret maskebal til at chokere hende. Hun er tålmodig og hårdfør. Og så har hun et hemmeligt trumfkort, når forhandlingerne trækker ud: Midt i Forligsinstitutionen har Mette C. en lille lejlighed med eget soveværelse og bad.
Når forhandlerne snart sidder trætte, svedende og sulte til langt ud på natten, og de er tæt på at knække sammen, kan forligsmanden m/k fortsætte flere timer endnu. Hun er selve rygraden i den danske model: Mette er Danmarks grå eminence. / Lars Trier Mogensen