Overvægtig kvinde...
Så er det i dag, at Sundhedsstyrelsens længe ventede rapport om danskernes sundhedstilstand, Den Nationale Sundhedsprofil for 2017, er udkommet, og vi er kede af at sige det, men det ser ikke så godt ud. Danskerne er generelt ikke heeelt på toppen. Vi havde det nu lidt på fornemmelsen. Jo dårligere vi selv har det, desto bedre bliver vi til at give nogle andre skylden. Flygtningene, for eksempel: Lad os bygge en mur, lad os styrke grænsen med camouflageklædte hundepatruljer, lad os gøre asylsystemet ulideligt – og bruge tiltagene som trædesten til at bygge vores selvværd og helbred op igen… Nej, det duer ikke.
Landets toneangivende dagblade har allerede haft Den Nationale Sundhedsprofil til gennemsyn og leverer i dag sundhedsnyheder med hver deres vinkel. Jyllands-Posten, Berlingske og BT vinkler på, at mere end halvdelen af danskerne kæmper med fedme. Jyllands-Posten har fået fat i en ægte fed person, en chef i det offentlige, som har vejet 170 kilo (men nu har smidt 35 af dem), og lader folk i sundhedsindustrien sige, at en løsning på ham og andre fedes problemer er forebyggelse og højere afgifter på tobak og alkohol.
Først et stykke nede i teksten er der en autoritativ stemme, som rammer hovedet på sømmet. Det er sociologiprofessor Bente Halkier fra Københavns Universitet, der siger, at sunde valg kun er én brik i det store psykopuslespil: ”Det er ikke, fordi folk ønsker at være usunde, men for de fleste går den travle hverdag i høj grad ud på at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.” Bingo! Fedme som epidemi er et symptom, et symptom på noget større og værre.
Politiken har så godt som ryddet forsiden: 623.000 danskere har dårlig mental sundhed. Folk går rundt og mistrives, ja, mange har det helt ad helvede til. Stress avler stress. I perioden 2010 til 2017 er andelen af danskere med stress steget fra 20,8% til 25,1%. Folk, der går på arbejde, er stressede, men folk, der ikke har arbejde, er endnu mere stressede. Og så er det jo nok så fint med en ‘solstrålehistorie’, som den Berlingske kom med mandag, om at forkortelsen af dagpengeperioden fra fire år til to år i 2010 har sendt flere folk i arbejde. Hurra, hurra. Men hvis folk er ved at krepere af stress, er vi lige vidt. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lufter en løsning: Vi skal lade være med at være så meget online og huske ”at slukke og være en del af rigtige relationer,”, siger hun.
Ikke nok at ‘slukke’
Hvorfor skal danskerne have det sådan, når vi lever i et af verden rigeste og mest velfungerende lande? Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, siger til Politiken, at når samfundet er gennemsyret af værdier som økonomi og produktivitet, så forplanter det sig i den måde, individet forstår sig selv.
Og på Facebook leverer psykologiprofessoren og populærbogsforfatteren Svend Brinkmann nogle flere begavede ord: ”Vi har skabt et samfund, hvor enhver skal være fleksibel, omstillingsparat, innovativ, proaktiv, agil, livslangt lærende og sin egen lykkes smed,” skriver han og fortsætter: ”Man kan kalde det konkurrencestaten. Det er måske ikke hele forklaringen på vores dårligdomme, men nok en del af forklaringen. Politikerne er rådvilde, for problemet kan ikke løses ved at bebrejde muslimerne. Sundhedsministerens primære forslag er, at vi bliver bedre til ‘at slukke’, hvilket givetvis vil være skønt, men næppe vil løse de grundlæggende problemer, der er frembragt af et omsiggribende konkurrence- og præstationsregime, der fra daginstitution til pensionsalder kræver selvoptimering og personlig udvikling af os alle.”
Men hvad skal vi gøre nu og her? Af alle de kortsigtede løsninger er eskapisme helt klart den bedste, mener vi her på Føljeton. Men ikke den form for eskapisme, hvor man tømmer to poser chips foran fjerneren, efter at resten af familien er gået i seng. Læs hellere en bog. Måske Sven Åge Madsens seneste anmelderroste roman Af den anden verden, som nu er nomineret til en række priser. Den handler om en flok mennesker, som har fået slettet deres hukommelse og sprog af en giftig tåge og nu starter en ny verden. Først skaffe læ, vand og mad, så opdage forskellen mellem kønnene. Selv om det også lyder stressende, så er det der, vi ender, hvis vi ikke gør noget nu. /Oliver Stilling