”Mænd har nogle subtile måder at holde kvinder uden for magten på”

”Den store forskel på mænd og kvinder i profesionelle sammenhænge er, at kvindelige ledere ofte går lige til sagen, hvorimod mænd ofte bruger tid på en masse udenomsnak – lige fra mandehørm til ligegyldigheder.”

Birgitte Possing betragter mansplaining som en overflod af snak og en magtpositionering. En herskerteknik, der bliver brugt for at afgive og modtage magt. Den 65-årige forhenværende direktør, professor emerita og dr.phil. har været leder i halvdelen af sin arbejdstid og har i flere årtier befundet sig i forskningskredse, hvor herskerteknikkerne har fået frit løb. Det har fået hende til at bemærke nogle særlige mønstre, der spænder ben for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Det er hun ved at skrive en bog om. Magtens argumenter imod hedder den, og den udkommer senere i år. I den går Possing historisk til værks og zoomer ind på fænomenet, hvor mænd positionerer sig selv og samtidig fastholder kvinden i den rolle, som Grundtvigs ord tildelte hende for 150 år siden. Kvinden skal være den ”rolige, besindige og for vores fædreland så vigtigt moderlige”.

”Vi siger, at vi har ligestilling her i landet. Vi brander Danmark på ligestilling, men ser man på topposterne inden for politik, videnskab, kultur og organisationsliv, så er der stadig fire femtedele mænd mod en femtedel kvinder. Nogle steder færre. Og den fordeling ses klart og tydeligt i måden, der bliver kommunikeret på imellem kønnene.”

”Hvis en kvinde i en professionel sammenhæng kommer med en god idé, så bliver den lynhurtigt overtaget af en mand, og så hører alle lige pludselig efter.”

De trygge må tale

I virkeligheden handler det om tryghed, fortæller Birgitte Possing. Når noget er anderledes og afviger fra normalen, virker det utrygt. Derfor vil det også helt naturligt blive modtaget anderledes, når en kvinde siger noget i en forsamling, hvor hendes køn er underrepræsenteret – simpelthen fordi hun på baggrund af sit køn er anderledes end majoriteten.

”Hvis man som mand er vant til at tage scenen og tale sig frem til noget, så kan det skabe utryghed, at der kommer en kvinde og er skarpere i hovedet, som ved mere eller har nemmere ved at komme ud med sine pointer. Det foregår helt ubevidst, både hos mænd og kvinder. Man vil helst have dem omkring sig, som man er tryg ved, og som man kender.”

Det er også den mekanik, der gør, at det som kvinde kan være svært at få et ben til jorden og få udtrykt sin faglighed i en forsamling, der kun består af mænd. Det er tryggest at høre dem tale, som man i forvejen kender eller kan identificere sig med. Utryghed er ubehageligt.

Magelighed og manglende koldsindighed

Hele fænomenet om mansplaining og magtpositionering foregår i det ubevidste. Det er noget, der er dybt forankret og har sit afsæt langt tilbage i tiden. Alligevel lever positioneringen mellem kønnene i bedste velgående, hvis man spørger Birgitte Possing. Til sin bog har hun samlet massevis af citater og historier fra tidens løb, der demonstrerer problemet. Et af dem handler om den nuværende LO-formand.

Da Lizette Risgaard i 2015 gik på valg for at blive ny formand for LO, måtte hun høre for, at hun var ”sludre-pludrende”, og at hendes erfaring ikke var ”på omgangshøjde” med de andres, på trods af at Risgaard havde et godt CV og en bred professionel erfaring. Al kritik kom fra mænd. Det første, Lizette Risgaard gjorde, da hun indtog formandsposten, var, at fyre hele ledelsen – der bestod af fire mænd.

”Det er sjældent, at det bliver sagt så direkte, som det gjorde i sagen med Lizette Risgaard. Men det sker. Mænd har nogle subtile måder at holde kvinder uden for magten på. Ved at latterliggøre kvinder og sige, at de er for magelige og ikke har koldsindighed nok til at magte visse fag. Det er i virkeligheden det, det hele handler om. Og det er den tese, der giver næring til mansplaining.”

”I dag ved vi godt, at kvinder er dygtige ledere, hvis først de kommer til, og hvis de først bliver hørt. Det hele foregår oppe i hovederne og i det usagte og ubevidste.”