Han trak kosmos ned på jorden

Det er en stor mand, der er død. Nekrologerne i verdens toneangivende aviser er alenlange, og de har formentlig ligget klar til publicering i nogen tid. Stephen Hawking blev 76 år – hvilket sådan set er en relativt høj alder for hvem som helst.

Da han fik stillet diagnosen ALS kort tid efter sin 21 års fødselsdag, regnede lægerne ikke med, at han ville leve længere end et par år. ALS (Amyotrofisk lateral sklerose – ikke at forveksle med sklerose) er en sjælden, men alvorlig sygdom, som langsomt nedbryder nervecellerne i den forreste del af rygmarven og hjernebarken. Centralnervesystemet bliver således ødelagt, og muskler, evnen til at tale og vejrtrækningen ryger med i faldet. Den ‘Ice bucket challenge’, som gik viralt på sociale medier i 2014, var sat i søen for at skabe opmærksomhed om ALS.

Hawking gik på universitetet i Oxford, da han første gang opdagede, at han havde problemer med helbredet. Han kunne pludselig falde, og hans talecenter var også ramt en smule. I 1963, da han gik på universitetet i Cambridge, opdagede hans far problemerne og sendte ham til lægen, og gennem to uger blev han testet for alt muligt.

”De tog muskelprøver fra min arm, stak elektroder i min arm og injicerede væsker i min rygrad og iagttog det bevæge sig op og ned med røntgen, mens de tiltede min seng,” har han fortalt. ”Efter den omgang fortalte de mig ikke, hvad jeg fejlede, bortset fra at det ikke var multiple sklerose, og at jeg var et atypisk tilfælde.”

Til sidst stillede de en diagnose. Familien var helt ødelagt, men et par episoder gjorde, at han ikke mistede modet fuldstændig. En af dem fandt sted, mens han stadig var på hospitalet. Her delte han værelse med en dreng, der havde leukæmi, og i forhold til hvad drengen måtte gennemgå, havde Hawking det jo ganske udmærket, og han indså, at der var en masse, han kunne gøre med sit liv.

Allerede i 1969 var han tvunget til at bruge en kørestol, men derefter begyndte sygdommens effekter at sætte tempoet ned. I midten af 1970’erne var han stadig i stand til at komme ud af sengen og indtage føde ved egen hjælp, men alt andet havde han brug for hjælp til. I 1985 mistede han stemmen efter en operation, og siden har han haft brug for assistance 24 timer i døgnet.

Hawking kom fra en akademisk baggrund. Hans far var ekspert i tropiske sygdomme, og hans mor har han omtalt som en ”radikal fritænker”, som havde stor indflydelse på ham. Hans hovedområder som forsker var kosmos og kvantetyngdekraft. Hans største bidrag til forskningsområderne omfatter hans afhandlinger om forbindelsen mellem sorte huller og termodynamikken. Hans forskning indikerer, at sorte huller ikke eksisterer for evigt, men snarere ‘fordamper’ langsomt ved den såkaldte Hawkingstråling. Tidligere var Hawking desuden med til at udvikle teorien om, at universet opstod ved én eneste eksplosion – Big Bang-teorien.

Stephen Hawking har skrevet eller været medforfatter til i alt 15 bøger. Den mest kendte er A brief history of time fra 1988, som er en relativt kort og pædagogisk indføring i kosmologi; en indføring i tid, rum, fremtiden og, ja, guds eksistens. Bogen var på London Sunday Times’ bestsellerliste i fire år og er blevet oversat til 40 sprog.

Selv om A brief history of time var skrevet til masserne, var det alligevel ikke alle, der kunne være med, så Hawking kastede sig over flere bogudgivelser af populærvidenskabelig observans, hvor han kogte indholdet endnu mere ind. I 2001 udkom Universet i en nøddeskal, og det stoppede ikke der. I A briefer history of time fra 2005 berørte han noget af den nyeste viden på kosmologiområdet, blandt andet strengteori.

Hvis man stykker de tre bøger sammen med hans øvrige forskning, har man Hawking i en nøddeskal: hans forsøg på en forklaring på universets begyndelse ved at kombinere det store (kosmologien) med det små (kvantemekanik). Hawking, der sagde, at han kunne tænke i 11 dimensioner, var i øvrigt overbevist om, at det er muligt at rejse i tiden, og at mennesket en gang i fremtiden vil kolonisere andre planeter.

Men hvad med Gud? I bogen The Grand design fra 2010 talte han imod, at en sådan skulle have haft nogen indflydelse på universet. Det var altså en korrektion af, hvad han tidligere har ment, nemlig at en gud var fuldt kompatibel med moderne videnskabelige teorier. ”Eftersom der findes en lov som tyngdekraftloven, kan og vil universet skabe sig selv ud af ingenting,” sagde han. ”Spontan skabelse er årsagen til, at der er noget snarere end ingenting – hvorfor universet eksisterer, hvorfor vi eksisterer.”

Og så et par citater til sidst:

Om sin skoletid

”I skolen lå jeg cirka midt i feltet. Det var en meget intelligent klasse. Mit hjemmearbejde var meget uordentligt, og min håndskrift drev mine lærere til vanvid. Men mine klassekammerater gav mig tilnavnet Einstein, så de må have set tegn på noget bedre. Da jeg var 12 år, væddede to af mine venner en pose slik på, at jeg aldrig ville blive til noget.”

Fra foredraget ‘My brief history’, 2010

Om liv i rummet

”Hvis rumvæsener besøger os, ville resultatet blive ret meget, som dengang Columbus kom til Amerika, hvilket ikke var særlig godt for de oprindelige amerikanere. Vi skal bare se på os selv for at se, hvordan intelligent liv kan udvikle til noget, vi ikke har lyst til at stifte bekendtskab med.”

Fra ‘Into the Universe with Stephen Hawking’, 2010

Om skæbnen kontra den fri vilje

”Jeg har bemærket, at selv folk, der påstår, at alt er forudbestemt, og at vi intet kan gøre for at ændre det, ser sig for, før de krydser gaden.”