Det ville nok være historieløst at kalde den tid, vi lever i, for protestdemonstrationernes tidsalder, men man kan godt sidde tilbage med den følelse efter weekendens folkelige manifestationer rundt om i verden.
Fredag var tusindvis af demonstranter på gaden foran parlamentet i Warszawa for at protestere mod Polens autokratiske regerings planer om at stramme landets abortlovgivning, der i forvejen er blandt Europas mest restriktive. Sidst den polske regering (anført af det nationalkonservative, højredrejede parti Lov og Retfærdighed – meget præcist forkortet PiS!) forsøgte at forbyde abort ved lov i 2016, lykkedes det Polens abortaktivister at mobilisere 150.000 demonstranter i mere end 140 byer, og to dage senere blev lovforslaget taget af af plakaten. Men nu er det samme forslag altså oppe at vende igen med enkelte modifikationer.
Søndag gik der i øvrigt et billede rundt på Twitter af seks polske politikere, som sad og diskuterede emnet i en udsendelse på den statslige tv-station TVP Polonia. Alle seks var mænd. I et land, hvor kvinder ikke bliver taget seriøst, bliver demonstrationer det heldigvis. PiS af, polske politikere. I skal ikke få held med jeres forehavende.
En historisk begivenhed
Ufatteligt fornøjeligt var det også at følge den store våbenlededemonstration The March for our Lives, som lørdag løb af stablen i Washington, D.C., og i hundredvis af andre byer over hele USA. Demonstration var stablet på benene af gymnasieelever efter skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida 14. februar, og det menes, at 800.000 mennesker deltog alene i hovedstaden. Ikke flere våben! Alt virkede så perfekt koreograferet – talerne, protestskiltene, udsagnene, roen i geledderne, ja, selv vejret var godt og klart. Det virkede som en skæbnebestemt, historisk begivenhed; når selv TV 2 News rydder sendefladen for at lave et ‘specialmagasin’, ved man, at noget stort er under opsejling.
Der var så mange stærke øjeblikke. Et var, da gymnasieeleven Emma Gonzalez, der er en af overleverne fra skoleskyderiet i Florida, og som er blevet et ansigt på bevægelsen mod våben i USA (og som er på forsiden af Time magazine), holdt sin tale på 6 minutter og 20 sekunder svarende til den tid, det tog våbenmanden at dræbe 17 personer på hendes skole. Hun talte kun i lidt under to minutter og lod resten være stilhed.
Der var også skoleeleven Sam Fuentes, der ligeledes holdt tale, men kastede op midt i det hele. Som Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling skrev på Twitter: ”Hun blev skudt på, hun så sin venner dø, hun stillede sig op foran millioner, kastede op af bare nerver, grinede ad det og gjorde sin tale færdig. #SamFuentes, der er ingen ord.” Og apropos Harry Potter: Mange af demonstranterne var så unge, at de er vokset op med Rowlings bøger om den unge magiker, og det bar demonstrationen præg af. ‘Vi er vokset op med Harry Potter,’ stod der på et skilt, ‘selvfølgelig kæmper vi imod’. Og på et andet: ‘Hvis Hogwarts’ skoleelever kan overvinde dødsgardister, så kan USA’s skoleelever vinde over NRA’.
Under demonstrationen i New York blev den gode gamle beatle Paul McCartney stoppet af en tv-station, og da han forklarede, hvorfor han var med på gaden, sagde han meget smukt, at ”en af mine bedste venner blev dræbt af et våben lige heromkring, så det er vigtigt for mig”. Han kunne have sagt, at det var John Lennon i 1980, men ved ikke at gøre det, skruede han i dagens anledning ned for myten om Lennon og gjorde ham til et offer ligesom alle andre almindelige mennesker, der bliver dræbt af våben hver dag.
Det var de unges demonstration. Men nogle af de gamle var med dem. Søndag opfordrede den 81-årige pave Frans i Rom de unge til at blive ved med at råbe op og ikke lade sig kue af ældre generationer. ”Der er mange måder at få unge til at tie stille på og gøre dem usynlige. Mange måder at bedøve dem og få dem til at holde med at sige noget, til ikke at stille spørgsmål,” sagde han. Men nu er det slut. /Oliver Stilling