Toldkrigen mellem Kina og USA er en realitet: Her er grundstenene, der er til at forstå

Hvad har USA gjort

Siden sin valgkamp har Trump talt om tabte arbejdspladser til den kinesiske stålindustri på baggrund af det gigantiske handelsunderskud, amerikanerne har skabt over for Kina. USA havde sidste år et underskud i samhandlen med Kina på 2.269 mia. kr., hvilket altså svarer nogenlunde til den samlede produktion i den danske økonomi på et år i BNP. Som et forsøg på at komme det til livs offentliggjorde Det Hvide Hus i går en liste på omkring 1.300 kinesiske varer, der fremover skal pålægges en told på 25 procent. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Varerne repræsenterer en værdi på omkring 50 milliarder dollars og omfatter blandt andet elektronik, medicin og dele til flyvemaskiner.

Listen er endnu ikke officielt godkendt og skal gennem en høringsperiode, der forventes at løbe til udgangen af maj.

“Den foreslåede liste er baseret på omfattende økonomiske analyser og målretter produkter, der nyder godt af Kinas industrielle planer, mens de minimerer konsekvenserne for den amerikanske økonomi,” siger USA’s handelsrepræsentant Robert Lighthizer.

Hvad Kina har gjort

Kina fordømmer meldingen fra Washington og kalder det for en klokkeklar ”unilateral og protektionistisk handling, der har krænket WTO’s fundamentale principper,” som Kinas ambassadør i USA udtrykker det. Det kinesiske handelsministerium har så svaret igen ved at lægge øjeblikkelig told på 106 produkter fra USA. Produktgrupperne, som Kina har indført told på, dækker over blandt andet biler, sojabønner, svinekød og kemikalier, og specielt eksporten af sojabønner til Kina er vigtig for det amerikanske landbrug. Det vil angiveligt beløbe sig til en værdi af 50 milliarder dollars.

Hvad betyder det så?

Det kommer formentlig ikke bag på dig, men det er ikke soleklart, hvad det betyder, eller hvad der kommer til at ske. Berlingske Business har talt med forsker i kinesiske forhold ved CBS Nis Høyrup Christensen, og han er desværre ikke superoptimist.

”Der er et spil, hvor kineserne ikke vil afgive klare indrømmelser, så det ser ud, som om de har ladet sig presse. Kineserne har svært ved at give sig på disse områder. Trump anklager kineserne for tyveri af forretnings­hemmelig­heder og teknologi. Det kan kineserne ikke indrømme, at de har gjort. Der har været eksempler på det, men det kan ikke siges at være et bærende element i Kinas udviklings­model,” siger Nis Høyrup Christensen.

Han fremhæver, at handelskrigen på det brede erhvervspolitiske område handler om to meget forskellige måder at drive forretning på.

”For den kinesiske økonomi er det ret grundlæggende, at staten blander sig meget i markedet med subsidier og billig statslig långivning. Det er rigtigt svært for kineserne at give sig på det. Det eneste sted, hvor de kan komme amerikanerne i møde, er lidt på markeds­adgang og så på toldsatserne. Det er nemmere at sælge fra Kina til USA end modsat. Der kan være noget dér, men det er ikke nemt, når det hele er så skingert. Man skal have skabt en situation, hvor begge kommer ud af konflikten uden at tabe,” siger Nis Høyrup Christensen.

Han påpeger desuden, at kampen om handelsunderskuddet heller ikke er så enkel, som Trump gerne vil have den til at lyde. For eksempel er underskuddet større til Tyskland, men det beklager man sig ikke over.

”Det viser, at det er meget mere komplekst. Selv om der har været tale om unfair handel, har der været masser eksempler på, at det har været til amerikanernes fordel. Mange amerikanske virksomheder vil hellere have billigt stål og producere varer på baggrund af det. Det er der langt flere job i,« forklarer han til Berlingske Business.

Og hvad Danmark angår, ja, så kan svinebønderne måske begynde at glæde sig lidt, for den øgede told på amerikanske svin vil formentlig booste en i forvejen lukrativ handel med Kina.