Når magt korrumperer, og præsidenter fængsles

”Al magt korrumperer, og total magt korrumperer totalt. Store mænd er næsten altid også slette mænd.”

Ordene stammer fra et brev, som den engelske historiker Lord Acton engang i 1800-tallet skrev til en anglikansk biskop. Lord Acton havde betragtet de store mænd gennem tiden, og han var nået frem til et fællestræk ved dem. Når de på den ene side kravlede op ad magtens tinde, faldt de samtidig ned i moralens sorte hul. De fleste er bekendte med citatet. Ikke på grund af dets forfatter. Lord Acton er for de fleste en obskur person, som man måske ikke engang har hørt om. Men citatet vedbliver i den kollektive bevidsthed, fordi det er lige så sandt i dag, som det var, da Lord Acton nedfældede det med blæk på pergament. Magten korrumperer stadig.

Skulle man være i tvivl om citatets sandhed, er det blot at tage et kig ud i verden. I denne weekend er to tidligere præsidenter blevet beordret fængslet. Og der er ikke tale om præsidenter fra hvilke som helst lande.

Park Geun-hye, som er den ene af de dømte præsidenter, var leder af Sydkorea, der er verdens fjortende største økonomi, ottende største eksportør og en vigtig geopolitisk brik for den vestlige verden grundet det anstrengte forhold til landets totalitære nabo Nordkorea.

Den anden tidligere præsident, der kan forvente en lang fængselsstraf, er den brasilianske Luiz Inacio Lula da Silva. Brasilien er Sydamerikas største nation og økonomi og er som medlem af BRICS-landene et af de lande, hvis økonomi udvikler sig med hastige skridt.

Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er nok at være en af de mest magtfulde personer i verden. ”Mere vil have mere”, siger man. Men hvorfor egentlig? Et forskningsprojekt peger på, at magt ret bogstaveligt stiger dig til hovedet. Det ændrer hjernen og ødelægger simpelthen ens opfattelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det får vores sande jeg til at dukke op til overfladen. De magtfulde mennesker mister deres evne til at sætte sig i andres sted.

Måske er det det, der er sket for Park og Lulu. Magten steg dem til hovedet og gjorde dem korrupte. Bedøm selv. Vi bringer her et overblik over de to spektakulære korruptionssager, der i weekenden sendte nogle af verdens mest magtfulde mennesker i fængsel. I Sydkorea bliver de mindet om deres brutale diktaturtid, og i Brasilien frygter man, at fængslingen af den tidligere populære præsident kan betyde en tilbagevenden til militærdiktaturet.

Park Geun-hye: Datter af en diktator

Park Geun-hye synes at være blevet født ind i magtens centrum. 50 år inden hun selv kunne stille sig i front for den sydkoreanske nation, blev hendes far, Park Chung-hee, indsat i selv samme præsidentembede. Men faderen var ikke nogen almindelige politiker. Et studenteroprør i 60’erne førte til en række tumultariske år i sydkoreansk politik. Et kaos, der først blev sat en stopper for, da Park Chung-hee med militæret i ryggen gennemførte et militærkup i 1961 og startede en ny brutal periode i sydkoreansk politik. Det er stadig omdiskuteret, om Park Chung-hees overtagelse af magten kan karakteriseres som en revolution med folkelig opbakning, men sikkert er det, at familien Park i årene efter ledte Sydkorea med hård diktatorisk hånd, og at det først var efter snigmordet på ham i 1979, at Sydkorea kunne begynde sin transition mod egentligt demokrati – en status de først opnåede ved valget i 1997.

Måske er det familiens historie, der fik Park Geun-hye til at føle, at hun var nærmest berettiget til magten. Hun havde brugt en del af sin barndom i det sydkoreanske præsidentpalads, og da hun fyldte 60, var hun klar til at vende tilbage.

Historien om Parks storhed og fald startede i december 2012. Modsat hendes far var hendes vej til præsidentpaladset blevet banet af et demokratisk valg, som hun med et yderst snævert flertal havde trukket sig sejrrigt ud af. Park blev dermed den første kvindelige præsident i Østasien. Ironisk nok vandt Park blandt andet valget ved at love, at hun kunne hele nogle af de sår, som landet havde fået under hendes fars regeringsperiode – en tid, hvor politiske modstandere blev forfulgt, fængslet og tortureret.

Men skønt Parks løfte om at være en anden og bedre leder end sin far flød den korrupte kultur i hendes årer. Først og fremmest er der senere hen blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor vidt hun faktisk var demokratisk valgt, eller om hun i højere grad havde gået sin far i fodsporene og i praksis gennemført et (dog mere skjult) kup. Den sydkoreanske efterretningstjeneste har indrømmet, at de forsøgte at påvirke valget gennem blandt andet online kampagner, der støttede Park.

Men det stopper slet ikke her. For når Park i fredags blev dømt til 24 år i fængsel, skyldes det, at hele hendes præsidentperiode har været fuld af korruption, bestikkelse og anden magtmisbrug.

Begyndelsen på enden for Park blev de store protester i Sydkoreas hovedstad, der startede tilbage i 2015. 80.000 mennesker gik på gaden og krævede, at Park skulle træde tilbage og sættes for en rigsret. Baggrunden var en række skandaler, hvor Park blev beskyldt for at have gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, der tilgodeså hendes familie, samtidig med at regeringen ønskede at ændre i skolernes historiebøger, så de blandt andet satte hendes far i et bedre lys. 

Valgsvindel, korruption og historieforfalskning. Det er nogle ret vilde beskyldninger. Men det bliver endnu vildere. Da skandalen for alvor begyndte at rulle i 2016, kom det frem, at Parks livslange veninde Choi Soon-sil havde stået som en skygge bag Park og i praksis været den person, som formede en stor del af Sydkoreas politik. Choi er datter af en shamansk kultleder, og sammen med Park pressede de millioner ud af en række koreanske virksomheder. Choi brugte også sin magtfulde indflydelse til at presse et universitet til at favorisere hendes datter. Datteren, der i øvrigt er anerkendt dressurrytter og har købt dyre dressurheste i Danmark, blev nemlig anholdt tæt ved Aalborg.

Magten korrumperede Park. Hun blev afsat ved en rigsretssag, og efter et liv præget af den luksus, man finder i præsidentpaladset, må hun nu indstille sig på sandsynligvis at bruge resten af livet på at ruske tremmer i et sydkoreansk fængsel.

Lula: Verdens mest populære politiker

Det var ikke kun Park, der i denne uge måtte sande, at hendes dage som magtfuld leder er ovre. Fredag beordrede de brasilianske myndigheder ligeledes, at den tidligere præsident Luiz Iniacio Lula de Silva (ofte bare kaldt Lula) skulle arresteres og begynde med at afsone de cirka 12 år, som han er blevet dømt for i forbindelse med en større korruptionssag. Lørdag blev han arresteret, mens hele Brasiliens befolkning kunne følge med på direkte tv.

Omvendt Park var Lula ikke født til noget stort. Efter sigende skulle hans opvækst have været så fattig, at han ikke vidste, hvad brød var, indtil han fyldte syv år. Skolegang var der heller ikke meget af. Han måtte droppe ud af femte klasse for at pudse folks sko på gaden. Som 14-årig fik han arbejde på en fabrik, hvor de dårlige arbejdsforhold og mangel på basal sikkerhed endte med at kostede ham en finger.

Lulas politiske kræft var ikke nedarvet, som det var tilfældet hos Park. Den opstod som reaktion på social uretfærdighed. Mens Lula arbejdede på fabrikker, styrede en militærjunta Brasilien med hård hånd. Strejker var ulovlige, men Lula var alligevel med til at samle arbejderne mod de dårlige forhold og organisere strejker i hele den brasilianske stålindustris navn.

Måske var det, fordi Lula kendte til befolkningens kamp mod fattigdom, at han endte med at blive en af de mest populære politikere i hele verden. Det var i hvert fald sådan, den tidligere amerikanske præsident Barack Obama tilbage i 2009 beskrev Lula. Den venstreorienterede politiker nåede at stille op i tre omgange, inden han endelig kunne trække sig sejrrigt ud af det brasilianske valg i 2002. Og de brasilianske vælgere fortrød aldrig, at de gav ham sejren. Lula får ofte æren for at bringe Brasilien ind i en helt ny æra. Brasilien har i mange år været et af verdens mest ulige lande, men Lulas politik bragte millioner ud af fattigdom. Det gav ham nærmest stjernestatus blandt vælgerne, og det var netop det, der fik Obama til at kalde ham ved de nu berømte ord. Lula forlod præsidentembedet i 2011 med en popularitetsmåling, hvori op mod 90% bekendtgjorde, at de syntes, han havde gjort et godt arbejde.

Højt at flyve, dybt at falde, og Lula blev, efter han var trådt af som præsident, ramt af det ene uheld efter det andet. Først var det sygdom. Få måneder efter han gik af som præsident, blev han ramt af strubehalskræft. Lula overlevede kræften, men i 2016 begyndte den sag, som fredag fik myndighederne til at beordre ham fængslet: Lula blev beskyldt og senere dømt for korruption og hvidvaskning. Konkret blev han dømt for en sag, hvor han skulle have fået en strandvejsvilla i tre etager foræret af byggefirmaet OAS til gengæld for at have sikret en byggekontrakt med det statslige olieskab Petrobras. Lula kan derfor, ligesom Park, forvente at bruge de næste mange år i et fængsel. 

Et element adskiller dog Lulas korruptionsag markant fra Parks. Hvor Park i sidste ende blev fældet af en rigsret, primært fordi befolkningen var gået på gaden og havde krævet hendes adgang, ser det helt anderledes ud med Lula. Lula selv kalder dommen politisk motiveret, fordi han igen havde planlagt at stille op til præsidentvalget, som bliver afholdt i oktober i år. Og det sprængende punkt er, at befolkningen synes at være enig. Ifølge meningsmålinger ser Lula, trods korruptionssag, lige nu ud til at ville kunne vinde valget fra sin fængselscelle. 

Faren ved korruptionssagen er derfor, at den kan vikle Brasilien ud i politisk kaos, og de politiske spændinger er allerede begyndt at vise sig. Nogle er åbent begyndt at snakke om en tilbagevenden til militærstyret, og at et militærkup kan blive nødvendigt, og på Brasiliens gader og foran fængslet er vrede Lula-tilhængere mødt op for at demonstrere.