Nyhedsanalysen
Amazon rykker ind
Amazon rykker ind i København. Den globale techgigant Amazon åbner et brohoved ind på det nordiske marked. Datterselskabet AWS, der leverer it-løsninger, har netop lejet sig ind i toppen af Codan-bygningen tæt ved Planetariet. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er udelt begejstret: ”Jeg er rigtig glad for, at Amazon Web Services har valgt at åbne kontor i Danmark. Amazon er en af verdens største teknologivirksomheder, og Danmark udgør et voksende marked for deres cloud-tjenester.” Næste skridt kan blive etablering af detailhandel, som for alvor vil udfordre butikslivet i Danmark.