Vi havde egentlig ikke troet, at sådan en tilfældig uge midt i april skulle kunne tænde op under den samme eksistentielle frygt, vi mærkede i 12-14-årsalderen, da det for første gang gik op for os, at de forældre, vi hele vores trygge barndom havde sat vores lid til og parkeret al vores tillid hos, også havde været børn engang og i mange henseender stadig var det – men det gjorde den.
Det er en frygt, der ligger ret dybt i de fleste mennesker, og som basalt set bare dækker over en erkendelse af, at ingen i hele verden for alvor har styr på situationen. Sådan væltede vi ind i en uge med et modbydeligt giftgasangreb på civile i Syrien, som kom i gang med noget, der mindede om et barns krigserklæring fra USA mod Rusland af Trump på Twitter.
Mens vi holdt vejret, fortsatte mindelserne fra vores barndom i den amerikanske kongres, hvor Facebook-stifteren Mark Zuckerberg lignede et barn, der fik skældud på rektors kontor, mens han blev udspurgt af aldrende senatorer om, hvorfor han havde haft en så lemfældig omgang med hele verdens allermest private detaljer, der var blevet ham betroet. Han mindede os desværre også om et af de børn, som ikke for alvor fortrød eller indrømmede noget, ligesom ”de voksne” mindede os om nogle, der ikke helt forstod, hvad der foregik.
Samtidig oppe i Stockholm løb der skandaler gennem en af verdens fineste kulturinstitutioner, der blev håndteret, som om der slet ikke var nogen voksne til stede, så til sidst var der forlydender om, at selveste kongen var sat ind for at mægle. Det er indtil videre ikke helt lykkedes, og som det ser ud nu, er der muligvis slet ingen nobelpris i litteratur næste gang.
Tidligt i morges kunne vi så puste ud igen, da Donald Trump sjældent myndig tonede frem på amerikansk tv og forklarede, at han samme med Frankrig og Storbritannien havde indledt en militær offensiv med missiler og jagerfly i Syrien som et direkte svar på det formodede giftgasangreb. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium blev tre mål ramt, der sættes i forbindelse med det syriske regimes brug af kemiske våben – et videnskabeligt researchcenter i hovedstaden Damaskus samt to lagre i byen Homs, der blev brugt til at opbevare våben og militært udstyr og desuden tjente som en kommandopost.
Politiske og militære iagttagere har de seneste dage advaret imod, at selv et begrænset angreb på Syrien hurtigt kan udvikle sig til en international konflikt, fordi både Rusland og Iran har militære styrker i Syrien. Den russiske regering sagde i den forløbne uge, at den ville bruge sine luftforsvarssystemer i Syrien til at nedskyde amerikanske missiler i tilfælde af et angreb.
Donald Trump signalerede i sin tale fra Det Hvide Hus, at han var opmærksom på faren for en militær konfrontation med Rusland og langede direkte ud efter den russiske præsident, Vladimir Putin. ”Hvilken nation er det, som ønsker at blive forbundet med massemord på mænd, kvinder og børn. Rusland må gøre op, om det vil fortsætte ned ad denne mørke sti eller tilslutte sig civiliserede nationer som en styrke for fred,” sagde Donald Trump.
Vi holder stadig vejret, og vi er stadig grundangste, men morgenens handlinger gav os alligevel en følelse af, at der er voksne i verden tilbage. /Lasse Lavrsen