Nyhedsanalysen
Socialpsykologiens megakrise
Socialpsykologiens megakrise
Inden for forskning findes der et princip, der hedder reproducérbarhed. Kort fortalt betyder det, at når man udgiver et forskningsprojekt, så skal det være muligt for andre forskere at lave studiet igen og nå frem til de samme resultater. I 2011 blev socialpsykologiforskningen ramt af en krise, som den endnu ikke er kommet sig over: reproducérbarhedskrisen. Et nyt studie viste, hvordan forskere i omfattende grad havde været upræcise med deres data. De havde ikke som sådan snydt, men de havde benyttet sig af små statistiske tricks, der fx kunne få deres data til at passe med deres hypoteser. Når man så senere forsøgte at reproducere resultaterne fra disse studier, dukkede der nogle helt andre resultater op. Information fortæller her, hvordan reproducérbarhedskrisen har betydet, at der nu sidder en række stjerneforskere og forsøger at forlige sig med, at de har viet deres liv til at undersøge psykologiske fænomener, som måske slet ikke eksisterer.
…