Bliver alt nu godt på den koreanske halvø?

”Som alle ved, har den tidligere regering bedt om at få løsladt tre gidsler fra en nordkoreansk arbejdslejr, men til ingen nytte. Bliv hængende!”

Klokken syv minutter i tre natten til torsdag (dansk tid) var USA’s præsident Donald Trump på Twitter igen. Ligesom han ikke afholder sig fra at bruge det sociale medie  til at kritisere, pege fingre ad og udskamme politiske modstandere og de dele af pressen, han ikke kan lide, holder han også af at breake nyheder, men den her havde medierne nu fat i forinden.

Det drejer sig om tre amerikanske statsborgere, som det nordkoreanske styre  angiveligt har tilbageholdt i en arbejdslejr i nogen tid. To af dem, Tony Kim og Kim Hak-song, som begge arbejdede på Pyongyang Universitetet for  Videnskab og Teknologi (PUST), blev arresteret i foråret 2017 på anklager om ”fjendtlige handlinger” mod regimet. Den tredje amerikaner, Kim Dong Chul, blev arresteret i 2015 for spionage til fordel for Sydkorea.

En amerikansk embedsmand, som CNN har talt med, siger, at Nordkoreas udenrigsminister, Ri Yong, foreslog løsladelsen under sit besøg i Sverige i marts i forbindelse med de igangværende forhandlinger mellem USA og Nordkorea.

Nyheden om løsladelsen kommer en lille uge efter, at lederne af de to koreaer, henholdsvis Kim Jong-un og præsident Moon Jae-in, mødtes til et historisk rendezvous i den demilitariserede zone mellem de to lande. Her plantede de et træ sammen, og den del af begivenheden, som ikke fandt sted bag lukkede døre, blev televiseret direkte til de sydkoreanske fjernsynsseere.

Det var ikke til at høre, hvad de sagde, men flere sydkoreanske medier havde hyret mundaflæsere, der kunne fortælle, at Kim Jong-un var den af de to ledere, som brugte ordene ”Trump”, ”atomvåben og ”USA” flest gange. En mundaflæser på tv-kanalen Channel A sagde ifølge Washington Post, at samtalen på et tidspunkt blev mere intim, da Kim Jong-un fortalte Moon Jae-in, hvordan han blev gift med sin kone, sangeren Ri Sol Ju: ”Far så på mig og sagde, at jeg skulle gifte mig med den kvinde, så jeg stolede på ham.”

Godt diplomatisk arbejde?

Så Donald Trump har haft succes med sin hårde, konfrontatoriske madman approach på den geopolitiske scene  – eller? I går nominerede 17 kongresmænd fra Det Republikanske Parti den amerikanske præsident til Nobels fredspris for hans bestræbelser på at skabe fred på den koreanske halvø. Men det kan enhver sådan set gøre til enhver tid med hvem som helst; i 2009 fik Trumps forgænger Barack Obama Nobelprisen for sin ”ekstraordinære indsats for at styrke internationalt diplomati og mellemfolkelig samarbejde”.

Samtidig kan man ikke løbe fra, at Kim Jong-un ser gladere og mere fremkommelig ud end nogensinde. På mødet med Nordkoreas præsident så han ud, som om et åg var blevet lettet fra hans skuldre. Som om han – endelig – ikke længere behøvede at give den som en af verdens superskurke.

Hele efteråret testede Nordkorea sit atomvåbenarsenal, men på topmødet store bededag gav Kim Jong-un ifølge den sydkoreanske regering tre store indrømmelser: 1) Nordkorea vil droppe sit atomvåbenprogram, hvis USA lover aldrig at invadere landet, og formelt afslutte Korea-krigen, som har ligget og boblet siden 1953. 2) Nordkorea vil ødelægge sit atomprøveområde under overværelse af internationale observatører. Og 3) Nordkorea vil indstille sin tidszone efter Sydkoreas tidszone, som er en halv time foran.

Men som nyhedsmagasinet Vox formulerer det i sin analyse af situationen: ”Det ville være en meget stor ting, hvis Nordkorea indstillede sit atomvåbenprogram. Problemet er, at det er svært at vide, om Kim virkelig mener det, han angiveligt har sagt.”

Laura Rosenberger, som var direktør for Det Nationale Sikkerhedsråd for Korea og Kina under Obama, udtalte forleden, at både Washington og styret i Pyongyang har sagt de samme ting tidligere. I 2005 lovede USA, at det ikke ville angribe, hvis Nordkorea droppede alle sine atomvåben og atomvåbenprogrammer.

Og Vox skriver videre: ”Der er en grund mere til at tvivle på Nordkoreas oprigtighed. Det viser sig, at det specifikke atomtestområde, som Kim siger, at han vil lukke ned – hvor alle Nordkoreas atomtests har fundet sted siden 2006 – muligvis allerede er ubrugeligt. I september testede Kim på  det område et atomvåben, som var syv gange kraftigere end den, som USA kastede over Hiroshima i 1945. Bagefter kollapsede en masse tunneller, hvorved hundredvis af arbejdere mistede livet, og stedet blev ubrugeligt som arbejdsområde. Hvis det er sandt, lader Kims store løfte om at lukke stedet til ikke at være så meget andet end en tom gestus.”